Boganmeldelse
Solidariteten med Palæstina viser sig tydeligt i store dele af den danske befolkning. Med happenings, demonstrationer og andre arrangementer landet over er en folkelig bevægelse, der vil skrive sig ind i de danske historiebøger, opstået og holdt ved siden den 7. oktober.
Arbejderen bringer her et overblik over nogle, men ikke alle, af de forskellige aktiviteter, som er blevet udført i forbindelse med Palæstinaaktivismen. Blandt andet demonstrationen i København den 10. december, som fik flere tusinde mennesker på gaden. Se billeder fra demonstrationen nederst i artiklen.
Blokader af våbenvirksomhed og medie
Ikke kun demonstrationer er blevet benyttet af solidaritetsbevægelsen for Palæstina, også civil ulydighed er blevet bragt i spil. Blandt andet har aktivister blokeret den danske våbenvirksomhed Terma, der har kontorer i Søborg og i Lystrup ved Aarhus.
Terma er blevet blokeret, da de leverer dele til de F-16 og F-35 fly, som Israel har benyttet i bombningen af Gazastriben. Hele tre gange er virksomhedens kontorer blevet blokeret i henholdsvis Søborg og Lystrup.
Vi har lukket Termas hovedkontor siden klokken seks i morges.
Andreas Fey, talsmand for pro-palæstinensiske aktivister
Særligt de to blokader i Lystrup har haft en effekt, da de begge stoppede op mod 700 medarbejdere fra at møde på arbejde. Det betød, at der ingen af de dage blev produceret noget på Termas fabrik, og dermed forlod ingen nye flydele samlebåndet.
– Vi har lukket Termas hovedkontor siden klokken seks i morges, og nu har vi hørt, at 700 medarbejdere er sendt hjem. Det er vi godt tilfredse med, så bliver der ikke produceret dele til kampflyene i dag, fortalte Andreas Fey, talsmand for de aktionerende aktivister, til Arbejderen den 14. november.
Terma er dog ikke de eneste, som har oplevet blokade fra Palæstinaaktivisterne. Også DR Byen på Amager mødte tidligt om morgenen ind til Palæstina-flag og lukkede indgange mandag den 11. december. Her var budskabet, at DR’s dækning af krigen var for skæv til fordel for den israelske besættelsesmagt.
Med til blokaden havde aktivisterne et opråb til medarbejderne i DR, hvori de blandt andet skrev:
“Vi er frustrerede over at se, at mange af jer skriver historien om Israel og Gaza, som om den startede med Hamas’ angreb den 7. oktober. Vi undres også over, at I fremstiller Israels angreb på Gaza som “forsvar” og som en rimelig reaktion på den 7. oktober – i stedet for som den seneste aggression i en historisk set lang række angreb på civilbefolkningen i Gaza.”
“Derfor opfordrer vi DR og alle medarbejdere i virksomheden til selvransagelse og til at genfinde jeres journalistiske integritet og etiske kompas”, fortsætter opråbet.
Sundhedspersonale råber op
Et stort fokus i Israels krig mod Gaza har været dens effekt på sundhedssystemet samt sundhedspersonale.
Tirsdag den 12. december fortalte Richard Peeperkorn, WHO’s repræsentant i Palæstina, at kun 11 ud af 36 hospitaler stadig var fungerende i Gaza, og at de kun var delvist fungerende.
Ydermere er omkring 250 sundhedsarbejdere blevet dræbt i bombardementerne i Gaza. Israel har også målrettet angrebet hospitaler, blandt andet Al-Shifa hospitalet, hvor de mente, at der var et hovedkvarter tilhørende Hamas under bygningen, hvilket indtil videre ikke er blevet konkret bevist.
De mange angreb på hospitaler og sundhedspersonale fik også reaktioner fra danske sundhedsansatte. I Esbjerg stillede en gruppe læger og sygeplejersker sig op foran Sydvestjysk Sygehus den 10. december for at vise solidaritet med deres palæstinensiske kollegaer.
– Vi gør det for at skærpe opmærksomheden omkring de forhold, vores kolleger arbejder under på hospitalerne i Gaza, fortalte arrangøren Sarah Bouziyane Lyngshøj, der er læge på Sydvestjysk Sygehus, til TVSYD.
Også på Rigshospitalet arrangerede sygeplejersker og læger en happening den 12. november. I samme ånd som personalet i Esbjerg så var budskabet, at sundhedspersonale og hospitaler skulle beskyttes mod Israels angreb, samt at der skulle indgås en våbenhvile.
Næsten 80.000 underskrifter
Den 30. oktober blev et borgerforslag offentliggjort. Forslaget gik på, at Danmark skulle fordømme Israels krigsforbrydelser i Gaza og øge den humanitære bistand til Palæstina.
På mindre end to døgn opnåede forslaget de nødvendige 50.000 underskrifter og har i skrivende stund 79.600 underskrifter.
Forslaget blev behandlet i Folketinget den 7. december sent om natten, da behandlingen lå samme dag efter to maratondebatter om henholdsvis den såkaldte koranlov og FE-sag.
Under debatten forklarede udenrigsminister Lars Løkke, at regeringen ikke kunne støtte forslaget, da det ikke specifikt fordømte Hamas og deres angreb i Israel den 7. oktober.
– Hverken den her regering eller tidligere regeringer er komfortable med at dømme om den ene eller anden handling fra hverken af parterne er en krigsforbrydelse. FN og ICC har allerede en undersøgelse i gang om netop krigsforbrydelser, som vi afventer resultatet af. Det her forslag mangler generelt nuancer i forhold til Hamas’ rolle i den aktuelle krise, sagde Lars Løkke.
Andre folketingsmedlemmer påpegede, at der i motivationen for forslaget stod, at man ikke havde inkluderet en fordømmelse af Hamas, da regeringen og Folketinget allerede har lavet en sådan fordømmelse.
Christian Friis Bach fra Radikale Venstre mente også, at mange af medunderskriverne nok anerkendte Israels ret til at forsvare sig selv. Han sagde, at det var proportionaliteten i Israels krig i Gaza, som var det motiverende for at skrive under.
– Hvordan ved du det? Der er da sikkert folk, som har skrevet under, der ikke anerkender Israels ret til at forsvare sig selv. Gjorde man det fra forslagsstillernes side, så skulle man have skrevet det, svarede udenrigsministeren.
Forslaget er nu sendt videre til andenbehandling i Udenrigsudvalget. Under debatten blev det gjort klart, at en række partier, blandt andre Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre, har ændringsforslag, som skal behandles. Herefter skal det endeligt vedtages eller forkastes i Folketinget.
Demonstrationer landet over
De store folkelige demonstrationer for en våbenhvile fortsætter ufortrødent. Det er heller ikke kun i landets hovedstad, at man demonstrerer i solidaritet med Palæstina. Blandt andet har der været demonstrationer i Aarhus, Aalborg, på Bornholm og mange andre steder.
I København har der været demonstrationer flere gange om ugen. Tre af dem har været nogle af de største demonstrationer længe set i Danmark.
Den 10. december var flere tusinde på gaden, endnu engang med krav om våbenhvile. Se billederne fra demonstrationen i København nedenfor.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
