Terrortruslen mod Vesten er markant reduceret i Afghanistan.
Sådan lød det glade budskab fra forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofod, da de på et samråd i sidste uge skulle forklare, hvorfor Danmark og resten af NATO trækker sig ud af Afghanistan – og hvordan det vil påvirke sikkerheden i Afghanistan.
– Osama bin Laden er ikke mere, og Al-Qaeda er i Afghanistan så svækket, at de på ingen måder udgør samme alvorlige trussel mod Vesten som i 2001. Truslen mod Vesten er ikke den samme længere, forsikrede udenrigsminister Jeppe Kofod.
Advarer om øget terror
De to ministres forsikringer står i stærk kontrast til en række andre vurderinger, blandt andet fra Udenrigsministeriet selv.
Udenrigsministeriets seneste landepolitikpapir for Afghanistan advarer således om risiko for mangel på stabilitet og sikkerhed i Afghanistan, og at en forværret økonomisk situation i landet kan øge antallet flygtninge i og udenfor Afghanistan og føre til, at landet udvikler sig til et ”fristed for terrorgrupper til at operere i og uden for Afghanistan”.
Samme ministerie skriver i sin seneste rejsevejledning fra april, at: “Alle rejser frarådes fortsat som følge af sikkerhedssituationen. Danskere i Afghanistan opfordres nu til at overveje at forlade landet med kommercielle fly snarest muligt på grund af sikkerhedssituationen”.
Det er ikke kun Jeppe Kofods eget ministerie, der modsiger regeringens forklaring på det danske Afghanistan-exit. Sidste sommer udsendte Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) en trusselsvurdering for Afghanistan.
Ifølge FE vil Islamisk Stat i Korasan Provinsen (ISKP) “sandsynligvis i takt med koalitionens tilbagetrækning forsøge at styrke deres indflydelse i regionen ved at samarbejde med eller rekruttere radikale oprørere fra Taleban, Haqqani-netværket og andre militante islamistiske grupper”.
Den seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste fra november 2020 advarer også om terrortruslen i Afghanistan.
“ISKP’s oprørskamp får sandsynligvis bedre vækstbetingelser, når koalitionen trækker sig ud af Afghanistan, og det får også indvirkning på terrortruslen fra ISKP og andre militante islamistiske grupper”, skriver Forsvarets Efterretningstjeneste.
Ingen militær løsning
Efter 20 års krig besluttede NATO – med USA’s præsident Joe Biden i spidsen – på et ekstraordinært topmøde i sidste måned at trække alle soldater ud af Afghanistan senest den 11. september i år.
Måske kommer vi i NATO’s resolution om tilbagetrækningen tættere på sandheden om, hvorfor danske soldater nu skal ud af Afghanistan.
Her skriver NATO blandt andet, at man “anerkender, at der ikke findes militære løsninger på de udfordringer, Afghanistan står overfor”.
Op mod 12.000 danske soldater har været udsendt til krigen i Afghanistan siden 2002. 43 af dem er blevet dræbt.
Læs også
212 danske soldater er blevet såret. Et ukendt antal danske soldater er vendt hjem med ar på sjælen i en sådan grad, at de er blevet psykisk syge.
Ifølge FN er mere end 100.000 civile afghanere blevet dræbt eller såret alene de seneste ti år.
Hertil kommer hundredetusindvis af afghanere, der er blevet hjemløse, arbejdsløse samt er blevet drevet på flugt i eller udenfor deres eget land.
“Det har været det værd”
Alligevel rystede udenrigsministeren ikke på hånden, da han på samrådet forsvarede tyve års krig i Afghanistan.
– Det har i den grad været det værd – selvom Afghanistan ikke er en retsstat og et demokrati, som vi kender det i Europa. Men i forhold til truslen fra Al-Qaeda og Osama Bin Laden og i forhold til om terrorgrupper kan finde arnesteder, står Afghanistan et andet sted i dag end for 20 år siden, mener udenrigsminister Jeppe Kofoed.
Forsvarsministeren havde sværere ved at svare på, om krigen har været prisen værd.
– Har det været prisen værd? Det spørgsmål er blevet stillet et utal af gange den seneste tid. Har vi vundet eller har vi tabt, bliver der spurgt. Det er et alt for simpelt billede at tegne af kampen mod terror.
Enhedslisten efterlyser en mere troværdig forklaring på 20 års dansk krigsdeltagelse.
– Efter 20 års krig står Taleban stærkt. Mange civile mister livet hver eneste år i kamphandlinger. Både forsvarsministeren og udenrigsministeren nævner nedkæmpelsen af Al-Qaeda som det store succeskriterium. Men hvorfor trak man sig så ikke ud allerede for ti år siden, da Osama Bin Laden blev slået ihjel? Vi har brug for en mere klar fortælling om, hvad man har fået ud af de mere end 20 års krig.
“Danmark er blevet mere sikkert”
Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen er en del af forklaringen på tilbagetrækningen fra Afghanistan, at Danmark er blevet et mere sikkert sted på grund af den teknologiske udvikling de sidste 20 år.
– Vores samfund har ændret sig de sidste 20 år. I dag har vores efterretningstjenester nogle helt andre muligheder for at holde øje med og bekæmpe terrortruslen, uden at det er nødvendigt at være militært tilstede på jorden. Terroristerne kommunikerer via digitale virkemidler. Det giver os nogle helt andre muligheder for overvågning, forklarede forsvarsministeren.
Hun fortsatte:
– Vores samfund er bedre forberedt. Der er betonblokke i vores gågader, og vi bliver scannet i lufthavnene. Politi og forsvar er meget mere synlige i bybilledet. På Christiansborg er der film på ruderne, så de ikke kan smadre og forvolde skader på Folketingets medlemmer. Der er store sten ude på Slotspladsen. Der er en større sikkerhed i forhold til hvem der kan komme ind i vores parlament.
Usikker fremtid
Men når det gælder Afghanistan, indrømmer forsvarsministeren, at landet går en usikker fremtid i møde med NATO’s tilbagetrækning.
– Det vil ikke være uden problemer. En vigtig del af NATO’s indsats i Afghanistan har været at støtte og træne de afghanske sikkerhedsstyrler, så de er mere kapable og bedre udrustet. Det er klart at hjemtagningen af USA’s og NATO’s styrker vil påvirke de afghanske styrkers kampevne, forudser forsvarsministeren.
Hun fortsatte:
– Det er meget usikkert, hvordan situationen vil udvikle sig. Vi må forvente, at militante og islamistiske grupper i Afghanistan vil udnytte en vestlig tilbagetrækning fra Afghanistan til at opbygge deres kapaciteter og erklære sejr over USA. Vi kan ikke udelukke en vanskelig udvikling.
Også udenrigsminister Jeppe Kofoed indrømmer, at Taleban med tilbagetrækningen står stærkere.
– I forhold til fredsprocessen er der mange usikkerheder. Udviklingen kan gå i mange retninger. Vi håber på det bedste, men vi må også være realistiske. Det er klart, at Taleban med den amerikanske tilbagetrækning står relativt stærkere i forhandlingerne med Afghanistans regering, lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofoed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
