Kronik
Det er efterhånden blevet en fast tradition, at Danmark er blandt de lande, der har sit eget afsnit i årsrapporten fra verdens største menneskerettighedsorganisation, Amnesty International.
Den nye årsrapport, der giver et overblik over udviklingen i menneskerettighedernes tilstand i 2022, er ingen undtagelse.
Danmark bør stoppe med at inddrage opholdstilladelsen for syrere og afghanere, ligesom vi gerne ser en tilbagerulning af den såkaldte “ghettolov”.
Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty Danmark
Amnesty Internationals gennemgang af Danmark viser, at menneskerettigheder som retten til privatliv, retten til ikke at blive diskrimineret og flygtninges ret til beskyttelse er under pres herhjemme.
– Danmark bør stoppe med at inddrage opholdstilladelsen for syrere og afghanere, ligesom vi gerne ser en tilbagerulning af den såkaldte “ghettolov”, der diskriminerer danskere med anden etnisk baggrund, og et stop for den ikke-proportionelle masseovervågning af danskernes teledata, fortæller generalsekretær i Amnesty Danmark Vibe Klarup til Arbejderen.
Diskriminerende ghettolovgning
Danmark bliver kritiseret for, at ghettolovgivningen diskriminerer danskere med anden etnisk baggrund.
Årsrapporten noterer, at 12 opsagte familier har bedt EU-domstolen tage stilling til, om ghettolovgivningens udgrænsning af såkaldt “ikke-vestlige” beboere strider mod EU-retten.
Amnesty bemærker også, at syv opsagte familier fra det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør i september sidste år fik ret til at få lovligheden af deres udsmidninger prøvet ved Højesteret.
Retssagen er den første i en række sager, der udfordrer ghettoloven og domstolene skal tage stilling til, om loven er udtryk for diskrimination.
156 lande optræder i Amnesty Internationals årsrapport for 2022
I 60 procent af landene blev demonstranter eller fængslede mishandlet eller tortureret
I 19 procent af landene blev der indført ny lovgivning, der begrænser retten til at demonstrere
I 54 procent af landene brugte politiet overdreven magt mod fredelige demonstranter
I 21 procent af landene blev demonstranter dræbt af politiet
I 17 procent af landene forsøgte myndighederne at blokere for adgangen til internet eller sociale medier for at forhindre planlæggelsen af protester
I alt er 300 ud af 1080 beboere i boligområdet Nøjsomhed i Helsingør blevet opsagt. Beboerne skal smides ud af deres hjem, så der kan blive plads til nye beboere på over 50 år med arbejde og uden børn.
Målet med at opsige de mange lejere i Nøjsomhed var at bringe andelen af beboere med “ikke-vestlig” baggrund i boligområdet ned til under 50 procent – og dermed undgå, at boligområdet blev stemplet som en hård ghetto, der skal nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent.
Helsingør Kommune og boligselskabet Boliggården har bevidst valgt at tvangsflytte beboerne i de opgange med flest ikke-vestlige beboere.
Ifølge beboerne og deres advokat er opsigelserne af beboerne i strid med lov om etnisk ligebehandling, der slår fast, at ingen må stilles ringere på grund af deres etniske oprindelse.
Flygtninge og overvågning
Amnesty International kritiserer også, at Danmark er begyndt at fratage opholdstilladelserne for syrere og afghanere og sende flygtninge til udrejsecentre.
Amnestys kritik kommer, efter 1000 syriske flygtninge har fået revurderet deres opholdstilladelser – og heraf har de første 100 flygtninge fra Syrien fået inddraget deres opholdstilladelse i Danmark.
Inddragelsen af opholdstilladelser betyder, at mange flygtninge i Danmark i dag må leve lever under vilkår med usikkerhed og uvished om, hvornår de bliver sendt ud af Danmark.
Hertil kommer, at når en flygtning mister sin opholdstilladelse, mister han/hun samtidig retten til at bo og arbejde i Danmark.
Amnesty International kritiserer i sin årsrapport, at et flertal i Folketinget i marts sidste år vedtog at stadfæste den kontroversielle lognings-masseovervågning og indsamle og gemme danskernes kommunikation via telefon og internet.
Den såkaldte logning betyder, at teleselskaberne skal registrere, hver gang en borger ringer til nogen, sender en sms eller går på internettet. It- og teleselskaberne gemmer oplysninger om, hvem borgeren taler med eller sender beskeder til, hvor vedkommende er, samt hvornår og hvor længe borgerne taler sammen.
Den omfattende masseovervågning er i strid med både EU-retten og international ret, advarer Amnesty.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
