Miljøminister Lea Wermelin offentliggjorde den 24. marts placeringen af ti nye naturnationalparker. De kommer til at ligge i blandt andet Mols Bjerge, Læsø Klitplantage og Bidstrupskovene på Midtsjælland.
I forvejen var fem områder udpeget som naturnationalparker, så nu er der lagt op til etablering af i alt 15 naturnationalparker i Danmark.
En naturnationalpark er kendetegnet ved, at naturen i høj grad får mulighed for at udvikle sig på naturens præmisser. Der må ikke være landbrug eller skovbrug. Planen er at indhegne naturnationalparkerne og udsætte store græssende dyr som for eksempel heste, kvæg eller bison til at holde beplantningen nede.
Miljøminister Lea Wermelin har udpeget 15 områder, hvor der skal være naturnationalparker. Det er:
- Fussingø ved Randers.
- Gribskov i Nordsjælland
- Almindingen på Bornholm
- Stråsø mellem Herning og Holstebro
- Tranum ved Jammerbugt.
- Læsø Klitplantage
- Hanstholm i Thy
- Husby Klitplantage i Vestjylland
- Kompedal Plantage i Midtjylland
- Mols Bjerge i Djursland
- Nørlund Plantage og Harrild Hede i Midtjylland
- Draved Skov og Kongens Mose i Sønderjylland
- Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn i Nordsjælland
- Bidstrupskovene på Midtsjælland
- Ulvshale Skov på Møn
Derudover er det besluttet, at der skal etableres to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund
Kilde: Miljøministeriet
– Alt for længe har vi lagt bånd på naturen. Tæmmet den. Gjort den snorlige og symmetrisk. Men i dag sætter vi naturen fri. Vi gik til valg med et løfte om at give naturen langt mere plads med 15 naturnationalparker fordelt over hele landet. Det leverer vi på nu. I årtier har vi talt om alt det, der er forsvundet fra vores natur. I dag kan vi begynde at tale om alle de arter, der skal blive flere af, sagde miljøminister Lea Wermelin i forbindelse med præsentationen af de nye områder.
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig
Mens store grønne organisationer som for eksempel Danmarks Naturfredningsforening er begejstrede over initiativet, er der mange steder i landet lokale grupper af beboere, der kæmper for, at deres naturområde ikke skal blive til naturnationalpark.
Naturnationalparkerne er kendetegnet af, at naturen får lov til at udvikle sig på egne præmisser, der må ikke være skovbrug eller landbrug. Derudover er der planer om at indhegne naturnationalparkerne og udsætte store græssende dyr som for eksempel kvæg, heste eller bisonokser. Dyrene skal holde beplantningen nede og sikre en mangfoldig natur. Det er indhegning og de store dyr, der har skabt en ophedet debat om naturnationalparkerne.
Men præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding er ubetinget positiv overfor naturnationalparkerne.
– Naturen i Danmark har det elendigt, og mange arter er truede, fordi deres levesteder forsvinder eller på anden måde ødelægges. Derfor er det godt, at vi nu får etableret yderligere 10 naturnationalparker i nogle af landets skønneste naturområder, så vi kan beskytte og styrke biodiversiteten. Forhåbentlig kan det være et vigtigt skridt på vejen i forsøget på at stoppe tilbagegangen i vores natur, siger Maria Reumert Gjerding.
Naturen i Danmark har det elendigt, og mange arter er truede, fordi deres levesteder forsvinder eller på anden måde ødelægges. Derfor er det godt, at vi nu får etableret yderligere 10 naturnationalparker i nogle af landets skønneste naturområder.
Maria Reumert Gjerding, præsident Danmarks Naturfredningsforening
Hun henviser til, at Danmark er et af de mest naturfattige lande i Europa, og at undersøgelser viser, at den danske natur er i fortsat tilbagegang. For eksempel er 95 procent af de naturtyper, som Danmark er forpligtet til at beskytte, i ugunstig tilstand. Og 1844 arter i den danske natur er truede og risikerer at forsvinde på kort eller længere sigt.
Danmarks Naturfredningsforening har noteret sig den store lokale modstand mod naturnationalparkerne mange steder i landet.
– Det er selvsagt afgørende at tage de lokale borgeres bekymringer alvorligt, så der bliver fundet så gode lokale løsninger som muligt. Men det er også vigtigt at huske på, at de 15 naturnationalparker samlet udgør under én procent af Danmarks areal. I 99 procent af landet vil vi mennesker og vores aktiviteter stadig have førsteprioritet. Og i naturnationalparkerne vil der stadig være rig mulighed for friluftsliv og naturoplevelser, også selv om naturen nu får førsteprioritet, siger Maria Reumert Gjerding.
Utilfredse lokale grupper
Karen Sunds er aktiv i gruppen Tilgængelig Natur, der kæmper imod, at et stort område i hjertet af Mols Bjerge bliver omdannet til naturnationalpark.
Hun understreger, at gruppen er helt enig i, at der er behov for mere vild natur i Danmark, og at det er helt afgørende, at der sættes ind i forhold til at sikre øget biodiversitet.
– Men vi får ikke mere natur gennem de her 15 naturnationalparker. Områderne er jo allerede natur i dag. Hvis regeringen virkelig ville sikre mere natur, kunne de have købt tre forholdsvis store godser for nogle af de 888 millioner kroner, der er afsat til hele projektet. Godsernes jorde kunne omdannes til naturnationalparker med store græssende dyr. De områder er allerede i dag lukkede for offentligheden, så der ville ikke blive taget natur fra nogen, siger Karen Sunds.
Hun mener, at det egentlige problem ved naturnationalparkerne er, at de store græssende dyr vil udelukke mange mennesker fra at bruge deres lokale naturområder.
– Der er ingen evidens for, at vi får mere biodiversitet ud af den såkaldte rewilding med udsætning af store græssende dyr. Men vi ved, at det har negative konsekvenser, fordi mange mennesker ikke vil kunne bruge området. Det gælder for eksempel børn, handicappede, mennesker med hunde eller ridende. Mange får frataget deres natur i lokalområdet, og det sker på et tidspunkt, hvor stadigt flere har fået øjnene op for naturens betydning, siger Karen Sunds.
Vi får ikke mere natur gennem de her 15 naturnationalparker. Områderne er jo allerede natur i dag. Hvis regeringen virkelig ville sikre mere natur, kunne de have købt tre store godser og omdannet dem til naturnationalparker.
Karen Sunds, aktiv i bevægelsen Fri Natur
– Der ligger et bosted for udviklingshæmmede tæt på, hvor naturnationalparken kommer til at ligge i Mols Bjerge. De plejer at gå 50-60 kilometer om ugen i området. Det skaber ro i sindet for mange af beboerne. Men lederen af institutionen siger klart, at de ikke kan fortsætte med det, hvis der kommer store dyr. Tilhængerne af naturnationalparken argumenterer med, at man bare skal være stille og rolig og ikke komme med høje lyde, når man færdes i parkerne. Men det kan du jo ikke styre i forhold til mennesker med udviklingshandicap eller børn, tilføjer hun.
En naturbørnehave i området plejer at have telt ude i Mols Bjerge hele sommeren. Det vil også være slut, hvis naturnationalparken bliver en realitet. Lederen tør ikke tage ansvar for børnenes sikkerhed blandt de store dyr.
– Allerede i dag går der køer bag hegn i dele af Mols Bjerge. Så vi ved godt, hvad der kan ske. De sidste par år har vi haft tre alvorlige ulykker, der var lige ved at koste liv. De her store køer er livsfarlige, hvis de pludselig bisser, og kommer drønene imod dig. Det kan også ske, hvis du uden at vide det kommer imellem en ko og hendes kalv, der ligger gemt i græsset, forklarer Karen Sunds.
Rundt omkring i landet er der omkring 15 lokalgrupper, der kæmper imod, at deres lokale naturområde bliver en indhegnet naturnationalpark med store græssende dyr. Karen Sunds vurderer, at mellem 10.000 og 15.000 mennesker er aktive i bevægelsen, der har dannet landsforeningen Fri Natur.
Hun slår fast, at Tilgængelig Natur fortsætter kampen mod naturnationalparken i Mols Bjerge i den nuværende form.
Konference om naturnationalparker
Tilgængelig Natur arrangerer sammen med en anden lokal gruppe, Brugerlaug Fussingø, en konference om naturnationalparkerne nu på søndag den 27. marts klokken 9.45-13 på Naturskolen i Randers. Her vil være orientering om naturnationalparkerne og indlæg både for og imod den måde, de er tænkt etableret på. Du kan tilmelde dig til Lene Stentoft på telefon 20666906 eller mail lene@liber-vin.dk.
På konferencen vil arrangørerne præsentere andre forslag til, hvordan naturnationalparkerne kunne fungere på. Det kunne for eksempel være ved såkaldt rotationsgræsning, hvor der bliver etableret mindre indhegnede folde i området, hvor dyrene på skift kan gå og græsse, så der er områder uden dyr, hvor mennesker kan være.
Mange træer bliver fældet
Karen Sunds påpeger er andet problem ved etableringen af flere af naturnationalparkerne, hvor der er planer om at fælde store mængder af træer. Der er for eksempel ved at blive fældet store arealer med zitkagran i Tranum Klitplantage. Dem vil ministeren af med, fordi de ikke er en oprindelig dansk art, men kommer fra Amerika.
– De her graner står yderst mod havet og er plantet, fordi de tåler salt. De værner skoven og danner læ, så andre arter kan vokse. Når de fjernes, åbnes der op for sandfygning, fordi jorden er så dårlig. Det kan få alvorlige konsekvenser for dette vigtige naturområde, hvad de folk, der har passet området i årtier, har advaret om i lang tid, siger Karen Sunds.
– Dertil kommer, at det er en katastrofe for klimaregnskabet at fælde så mange træer, der binder CO2, tilføjer hun.
Det er regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, der står bag etableringen af de 15 naturnationalparker. Oprindeligt var målet, at de skulle være på i alt 60.000 hektar svarende til størrelsen på Bornholm. Men de 15 valgte naturnationalparker ender med at være på i alt omkring 25.000 hektar.
I Rebild Kommune glæder borgmester Jesper Greth sig over, at Rold Skov, der stod på listen over mulige naturnationalparker, ikke er blevet valgt.
– Rold Skov er et fantastisk naturområde, og vi har i Rebild Kommune al mulig interesse i at holde fast i det. Vi anerkender til fulde behovet for at arbejde for øget biodiversitet og regeringens arbejde med det spørgsmål. Men vi har været overbevist om, at en udpegning af lige præcis Rold Skov til naturnationalpark ikke var det rette redskab, når man ser samlet på, hvad der gavner både biodiversitet, CO2-regnskab, bæredygtigt byggeri, borgernes sundhed og så videre. Det er mit indtryk, at mange borgere i lokalområdet har delt den opfattelse, siger Jesper Greth.
Pamhule Skov ved Haderslev var også med på listen over mulige områder. Her har modstanden mod en naturnationalpark været meget stor. Modstandsbevægelsen har blandt andet omfattet en lang række fritidsorganisationer, der altså nu kan konstatere, at protesterne har virket.