Ikke dømt for chikane
København og Aarhus slår sig stort op på at gå i front i klimakampen. Københavns Borgerrepræsentation har ligefrem vedtaget en plan, der skal gøre København til “verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025“. Men de to kommuner er slet ikke så grønne, som de gerne vil gøre sig til.
Problemet er, at de i stor udstrækning afbrænder biomasse, som regnes som neutral i Danmarks klimaregnskab, men i realiteten er forbundet med betydelige globale udledninger af CO2.
Det er de ikke alene om at gøre. Mange kommuner ejer helt eller delvist varmeforsyningsselskaber, der fyrer med biomasse i form af træpiller eller træflis. Derved udledes den C02, som træet har lagret gennem tiden.
Miljøbevægelsen Greenpeace kalder Københavns Kommunes klimaregnskab og erklæringen om CO2-neutralitet for “greenwashing”.
– Det er faktuelt forkert at påstå, at København kan blive CO2-neutral og samtidig fyre biomasse af. Problemet er, at når København på den måde fører sig frem i verden, så vil andre byer kopiere den model og også slå sig op på, at de er CO2-neutrale, selvom de reelt ikke er det, siger klima- og miljøpolitisk leder Helene Hagel til Arbejderen.
Vi kommer ikke i mål som CO2-neutral kommune i 2025. Det skyldes, at kommunens klimaregnskab har medregnet en række ting, der skader klimaet.
Ninna Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester i København
– I stedet for at fastholde den klimaskadelige biomasse som energikilde, må København – og de øvrige kommuner der fyrer med biomasse – vedtage konkrete planer for, hvordan de udfaser biomassen. Det er rigtigt, at den alternative teknologi skal modnes. Men hvis vi fortsætter med at investere i biomasseanlæg, så fastholder vi den klimaskadelige biomasse. Der er ingen, der siger, at vi skal udfase biomasse i morgen. Men vi er nødt til at træffe de rigtige beslutninger nu og investere i alternativer som geotermi og eldrevne varmepumper.
Langtfra i mål som CO2-neutral kommune
I København er der ud over biomasse også problemer med forurening fra lufthavnen, som ikke bliver talt med. Til gengæld har kommunen talt dobbelt, når den skal opgøre grøn strøm fra vindmøller.
– I virkeligheden er København langt fra målet og kommer ikke i mål som en CO2-neutral kommune i 2025. Det skyldes, at kommunens klimaregnskab har medregnet en række ting, der skader klimaet, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen til Arbejderen.
Københavns Kommune definerer klimaskadelig biomasse som CO2-neutral, men det kan man ikke, påpeger hun.
– Biomasse skader klimaet både i Danmark og i de lande, hvor træerne til biomassen bliver fældet. Jeg kan sagtens forstå, hvis folk synes, at det er greenwashing og falsk varebetegnelse af en kommune, der vil være CO2-neutral, forklarer Ninna Hedeager Olsen.
Alligevel er der ikke udsigt til, at København dropper den klimaskadelige biomasse foreløbig.
– Vi har fortsat brug for biomasse i Københavns Kommune. Vi kan ikke stoppe med at brænde klimaskadelig biomasse og affald af i morgen. Vi skal finde alternative energikilder – eksempelvis jordvarme eller varmepumper, men de teknologier er ikke færdigudviklet i den skala, som kommunen skal bruge, mener Ninna Hedeager Olsen.
Hun uddyber:
– Desuden har Københavns Kommune investeret en masse penge i det nye BIO4-biomasseværk, fordi vi ønskede at udfase kul i vores fjernvarmeforsyning. BIO4-værket er bundet op på at fyre med biomasse. Hvis vi pludselig går over til en anden energikilde, vil københavnerne stå tilbage med en kæmperegning, der skal betales tilbage over fjernvarmeregningen.
Regnskabet skal ændres
Københavns Kommune har dog – på Enhedslistens initiativ – vedtaget, at kommunen har som mål at udfase biomasse som energikilde i fjernvarmeforsyningen. Men kommunen sætter ikke et konkret årstal på, hvornår biomassen skal være udfaset.
Ligeledes har et flertal i Københavns Borgerrepræsentation vedtaget, at den kommende klimaplan for 2025 til 2035 ikke skal opgøre biomasse som klimaneutral, men med den reelle CO2-skadelige effekt, biomasse har.
– Biomasser skal tælle for det, den er, nemlig skadelig for klimaet. Derfor vil vi nu sætte vores embedsfolk til at regne på, hvordan biomasse reelt påvirker klimaet. Det er et kompliceret regnestykke at lave, fordi det skal tage højde for en række faktorer. Når træ bliver fældet, optager det ikke længere CO2. Og det tager lang tid, før nyplantede træer kan optage den samme mængde CO2 som et gammelt træ. Transporten af træet skal også tælle med. Det samme skal ødelæggelsen af økosystemet, når træer fældes. Men det er et nødvendigt regnestykke. Kun hvis vi kender biomassens reelle konsekvenser for klimaet, kan vi stoppe afbrændingen, siger Ninna Hedeager Olsen.
Københavns Lufthavn tæller heller ikke med i hovedstadens klimaregnskab. Lufthavnen ligger nemlig formelt ikke i Københavns Kommune.
Men det er misvisende, mener teknik- og miljøborgmesteren.
– Alle hovedstæder i verden har jo en lufthavn. Derfor er det selvfølgelig mest fair, at lufthavnen tæller med i Københavns klimaregnskab, siger Ninna Hedeager Olsen.
Omvendt medregner Københavns Kommune strøm fra vindmøller, der står i andre kommuner. Hovedstadens forsyningsselskab (HOFOR) har nemlig opsat vindmøller i flere kommuner udenfor kommunen.
Strømmen fra vindmøllerne bliver både regnet med i CO2-regnskabet i Københavns Kommune, der har investeret i vindmøllerne, og i de kommuner, hvor møllerne fysisk står.
– Strømmen fra vindmøllerne tæller to gange. Det er ikke så smart. Man burde opgøre strømmen fra vindmøllerne, så den ene halvdel bliver en del af Københavns CO2-regnskab, og den anden halvdel kommer på den kommune, hvor vindmøllerne står, mener Ninna Hedeager Olsen.
“Grønne” Aarhus fyrer med sort biomasse
Også i Aarhus, som har sat som mål at være en CO2-neutral kommune i 2030, er der problemer med regnskabet.
– Aarhus Kommune slår sig stort op på at føre an i klimakampen. Men samtidig brænder kommunen masser af CO2-skadelig biomasse af i det lokale kraftvarmeværk Studstrupværket og på biomasseanlægget i Lisbjerg. De mange ton biomasse tæller som CO2-neutral i kommunens klimaregnskab, på trods af at det skader klimaet, både fordi træet bliver fældet, og fordi det bliver brændt af, forklarer SF’s byrådsmedlem Liv Gro Jensen til Arbejderen.
Aarhus Kommune har dog vedtaget en målsætning om at udfase importeret biomasse.
– Men kommunen vil fortsat brænde halm, affald og så videre af. Og det er jo ikke bæredygtigt at brænde ting af.
I stedet for den importerede biomasse vil kommunen bruge geotermi, overskudsvarme, solceller og vindmøller for at sikre fjernvarme til de lokale borgere.
På hjemmesiden Go Green With Aarhus kan man kan læse om kommunens klimaindsats. Men der er stadig langt fra ord til handling, og der kunne gøres meget mere, mener Liv Gro Jensen.
– Der bliver stillet alt for få krav til fremtidens byggeri. Aarhus Kommune har store problemer med nybyggeri. Der bliver i høj grad bygget med beton, der er dybt klimaskadeligt, i stedet for at genbruge byggematerialer og bygge i mere bæredygtige materialer, forklarer Liv Gro Jensen.
– Og så har vi nogle kæmpe udfordringer, når det gælder vores transport. Byens kollektive transportnet er langtfra udbygget nok. Det er vigtigt, at vi sikrer et reelt alternativ til borgerne, hvis vi ønsker, at flere skal tage bussen i stedet for bilen. Men i stedet for at styrke den kollektive transport har flertallet i byrådet igen og igen anlagt flere veje – og det medfører bare flere biler.
Aarhus og København er ikke alene
På grund af afgiftsfritagelsen for biomassen har det været økonomiske fordelagtigt for de kommunale forsyningsselskaber at satse på denne energiform. Samtidig er det helt i overensstemmelse med både EU og FN at opgøre biomasse som CO2-neutral i de nationale og kommunale regnskaber, selvom den bliver brændt af.
Den grønne tænketank Concito har kortlagt, hvilke kommunale kraftvarmeværker der har et højt forbrug af biomasse: Avedøreværket (Vestegnen og Storkøbenhavn), Studstrupværket (Aarhus), Amagerværket (Storkøbenhavn), Skærbækværket (Vejle, Fredericia og Kolding), Herningværket (Herning, Ikast og Brande), Fynsværket (Odense), Randersværket (Randers) og Asnæsværket (Kalundborg).
Den grønne tænketank CONCITO anbefaler at halvere Danmarks forbrug af biomasse inden 2030 og i stedet bruge alternative grønne energikilder – eksempelvis varmepumper og overskudsvarme, sådan som Odense og Esbjerg har gjort.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
