Verdens atommagter gør flere og flere atomvåben klar til affyring.
Det fremgår af det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI’s årsrapport, der blev offentliggjort i juni.
– Mens det samlede antal atomsprænghoveder på verdensplan fortsætter med at falde, i takt med at våben fra Den Kolde Krigs æra gradvist afvikles, ser vi desværre fortsat stigninger år for år i antallet af operative atomsprænghoveder, siger direktør i SIPRI Dan Smith.
Han uddyber:
– Denne tendens ser ud til at fortsætte og sandsynligvis accelerere i de kommende år, og det er ekstremt bekymrende.
Ifølge SIPRI råder verdens atommagter over 12.121 atomsprænghoveder. Heraf befinder 9585 atomsprænghoveder sig på militære lagre.
3904 af disse sprænghoveder er klargjort på missiler og fly. Det er 60 flere atomsprænghoveder end sidste år.
Ifølge SIPRI råder ni lande over atomvåben: USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig, Kina, Indien, Pakistan, Nordkorea og Israel. Langt størstedelen – 90 procent – af alle sprænghoveder i verden tilhører USA og Rusland.
Bruger 91,4 milliarder dollar på atomvåben
Atomvåben er dyre både at fremstille, forske i, lagre og producere. Herudover bliver der også konstant forsket i og produceret nye våbensystemer, der kan affyre atomvåben.
I rapporten “Surge: 2023 Global Nuclear Weapons Spending” kortlægger den internationale kampagne mod atomvåben ICAN, at verdens ni atombevæbnede stater i 2023 til sammen brugte svimlende 91,4 milliarder dollars på atomvåben. Det svarer til 2898 dollars (mere end 20.000 danske kroner) i sekundet.
– Det er et kæmpe beløb, som offentligheden bør kende til. Det er rigtig mange milliarder at bruge på våben, som alle lande er enige om aldrig bør anvendes. Vi ved fra prøvesprængninger og fra atombomberne i Hiroshima og Nagasaki, at enhver brug af atomvåben har katastrofale følger for mennesker og natur. Desuden er brug af atomvåben i strid med krigens love, fordi det er et uproportionalt våben, og fordi det ikke skelner mellem civile og militære mål. Det er altså rigtig mange penge, som stormagterne kaster efter et våben, der er forbudt at bruge, udtaler Susi Snyder til Arbejderen.
Hun er programkoordinator hos ICAN og medforfatter til rapporten. Susi Snyder uddyber:
– Atommagterne bruger de mange penge på nye kampfly, nye ubåde og nye missilsystemer, der kan affyre atomvåben mod et hvilket som helst sted på Jorden.
Vi ser fortsat stigninger år for år i antallet af operative atomsprænghoveder. Denne tendens ser ud til at fortsætte og sandsynligvis accelerere i de kommende år og er ekstremt bekymrende.
Dan Smith, SIPRI
Ifølge ICAN er atomvåbenmagternes udgifter til atomvåben steget med 10,7 milliarder dollars i 2023 sammenlignet med 2022. USA står for 80 procent af denne stigning.
Faktisk investerede USA i perioden mere i atomvåben end alle de øvrige atommagter til sammen.
– I USA ender store dele af milliardinvesteringerne i atomvåben i lommerne på private virksomheder som Lockheed Martin og Northrop Grumman, der profiterer på at producere de her masseødelæggelsesvåben, forklarer Susi Snyder.
I rapporten kortlægger ICAN 20 våbenfirmaer, der har atomvåbenkontrakter til en samlet værdi af mere end 380 milliarder dollars. Der er tale om langvarige kontrakter, der løber i 15-20 år og ofte bliver forlænget.
– Det er dybt ulykkeligt. I stedet bør alle atomvåbenmagterne afvikle deres atomvåben. Men det gør ingen af atomvåbenmagterne. Tværtimod investerer de i øjeblikket massivt i disse masseødelæggelsesvåben, mener Susi Snyder.
Der findes alternativer
Fra den 16. til 22. september afholder ICAN en aktionsuge, der sætter fokus på, hvordan de mange milliarder kroner, der i dag bliver brugt på atomvåben, ellers kunne bruges til at gøre verden til et mere sikkert sted.
– Det er en politisk beslutning at bruge så mange milliarder kroner på atomvåben, siger Susi Snyder.
Men der findes alternativer til atomvåben, og atommagterne kan vælge at gå en anden vej, understreger ICAN.
– Der findes alternativer til atomvåben, der både kan sikre velstand og en mere fredelig verden. Den gode nyhed er, at politikerne ikke behøver finde nye penge. De har allerede pengene. De skal bare omdirigeres fra atomvåben til fredelige formål. Det er et politisk valg, om pengene skal bruges på et våben, som ingen vil bruge, og som er designet til at ødelægge hele byer – eller om vi vil investere pengene i noget, som vi tror på, og som kan forebygge konflikter, bekæmpe fattigdom, sikre mere diplomati og fredelige løsninger, bekæmpe klimakrisen og sikre mere biodiversitet og så videre.
Susi Snyder mener, at atommagterne skal stoppe deres “massive spild af penge på atomvåben” og i stedet investere i langsigtet sikkerhed, der gør nytte.
– Verden har ikke brug for atomvåben. Atomvåben gør ikke verden til et mere sikkert sted. Langt størstedelen af verdens lande har ratificeret FN’s traktat mod atomvåben, der forbyder alle atomvåben og slår fast, at atomvåben er unødvendige for vores sikkerhed, og opfordrer til forhandlinger i stedet for masseødelæggelse. Der er altså langt flere lande, der vil af med atomvåben, end de blot ni lande, der holder fast i atomvåben, forklarer Susi Snyder.
Hun uddyber:
– Det er kun et fåtal af verdens lande, der holder fast i atomvåben. Vi har en FN-traktat, der forbyder atomvåben. Hvis alle lande underskriver FN’s forbud mod atomvåben og afskaffer alle deres atomvåben, så har vi løst problemet. Traktaten er samtidig en køreplan for, hvordan atomvåben kan afskaffes. Der er ingen grund til håbløshed. Vi kan hurtigt og effektivt komme af med alle atomvåben. Det er kun nogle få lande, vi skal have overbevist.
Traktaten mod atomvåben blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 7. juli 2017. Traktaten pålægger de lande, der underskriver og ratificerer den, ikke under nogen omstændigheder at udvikle, afprøve, fremstille eller på anden måde anskaffe sig eller lagre atomvåben.
Traktaten forbyder enhver anvendelse af atomvåben og ulovliggør trusler om anvendelse af sådanne våben. Landene forpligter sig til ikke at deltage i aktiviteter, der kan fremme udvikling og brug af atomvåben.
Læs også
122 af FN’s medlemslande, det vil sige to tredjedele, stemte for traktaten. Ét land stemte imod, og et andet land undlod at stemme, mens et mindretal på 69 lande boykottede både forhandlingerne og afstemningen om forbuddet. Heriblandt Danmark.
NATO truer med at bruge atomvåben
På en pressekonference under NATO-forsvarsministermødet i forrige måned gjorde NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg det klart, at NATO er i fuld gang med at modernisere sine atomvåben.
På mødet debatterede NATO’s forsvarsministre et forslag om at hente endnu flere atomvåben frem fra lagrene i USA og Europa og sætte dem i beredskab.
– USA har atomvåben udstationeret i Europa. Det er vi åbne om. Vi er også åbne om, at allierede lande har fly, der kan levere atomvåbnene. Den deling af atomvåben har været på plads i flere årtier. Jeg har besøgt atomøvelser og været åben om det. Det er ikke nyt, siger Stoltenberg.
Han fastslår samtidig, at NATO fortsætter med at modernisere sine atomvåben og mulighederne for at affyre dem.
– Nu begynder flere allierede at gå fra F-16- til F-35-kampfly som platform til at levere atomvåbnene… I juni blev de første F-35-kampfly erklæret klar af Holland til NATO’s atomvåbenmission. Og USA er i gang med at modernisere sine atomvåben i Europa, siger Jens Stoltenberg.
NATO’s generalsekretær henviser direkte til både Rusland og Kina i hans trusler om at bruge atomvåben.
– Vi må også huske på, at vi ikke kun står over for nukleare udfordringer fra Rusland, men også fra Kina, som nu i høj grad moderniserer deres nukleare kapacitet. Og vi kan forvente at have et stort antal atommissiler, langt flere end i dag, inden for få år, og de fleste af disse missiler er selvfølgelig interkontinentale – de kan nå NATO’s territorium. Og så har vi Nordkoreas atomprogram og Irans bestræbelser. Så af alle disse grunde skal vi være i stand til klart at kommunikere, at vores nukleare afskrækkelse er effektiv, sikker og pålidelig, og det er det, vi gør klart ved at modernisere, træne og kommunikere, hvad vi gør.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.