Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Lansforræderi. Ganske simpelt landsforræderi.
Log ind for at svareAmerikanske militærbaser er ikke velkomne i Danmark.
Det er budskabet i den kampagne, som fredsaktivister torsdag lancerede på Folkemødet på Bornholm – en begivenhed der samler et hav af politikere, organisationer, erhverv, uddannelsesinstitutioner og enkelte almindelige mennesker til en art politisk festival.
Vi skal bringe de hemmelige forhandlinger ud af tusmørket og frem i lyset, så vi kan få en offentlig debat om de vidtrækkende, principielle konsekvenser.
Tove Jensen, Fredsinitiativet
Under overskriften Nej til USA-baser – Nej til fremmede tropper på dansk jord delte fredsaktivisterne løbesedler ud og gik rundt med et stort banner for at skabe offentlig opmærksomhed om de hemmelige forhandlinger, som den danske regering har indledt med USA, som ønsker at oprette militære baser på dansk grund.
Det er Fredsinitiativet, der har taget initiativ til kampagnen med opbakning fra 30 landsdækkende og lokale fredsgrupper.
Initiativet håber, at kampagnen mod de militære USA-baser vil udfolde sig gennem mangfoldige aktiviteter i lokale fredsgrupper, der vil oplyse om konsekvenser af en baseaftale.
– Folkemødet er et åbent marked for politiske holdninger. Her er politik på dagsordenen overalt. Derfor er Folkemødet et godt sted at starte vores kampagne og vise vores banner frem. Jeg håber, at vi kan tage de første skridt til at sætte gang i debatten, siger Tove Jensen fra Fredsinitiativet til Arbejderen.
– Vi skal bringe de hemmelige forhandlinger ud af tusmørket og frem i lyset, så vi kan få en offentlig debat om de vidtrækkende, principielle konsekvenser, som amerikanske baser på dansk jord vil få. Befolkningen har krav på klar besked, så vi ved, hvad vi går ind til. Det er helt nødvendigt, at vi får løftet sløret for de hemmelige baseforhandlinger, som regeringen fører med USA, fortsætter Tove Jensen.
I første omgang er målet med kampagnen at skabe åbenhed om de lukkede forhandlinger, som regeringen i disse dage fører med USA, og kaste lys på konsekvenserne af amerikanske baser og amerikanske soldater i Danmark.
– Den danske regering har i mere end to år forhandlet med USA om en baseaftale. Aftalen åbner op for, at amerikansk militær får ret til at udstationere soldater og opbevare krigsmateriel på dansk grund – uden mulighed for dansk kontrol. USA’s soldater vil ikke blive retsforfulgt ved danske domstole for forbrydelser begået i Danmark. Samtidig vil de udstationerede amerikanske soldater have ret til at anvende magt mod civile, siger Tove Jensen.
Lørdag eftermiddag blev kampagnen mod amerikanske baser skudt i gang i København. Her gik fredsaktivister på gaden med banner og løbesedler – først på Christiansborg Slotsplads om formiddagen – og herefter på Nuuks Plads og Nørrebroparken og Den Røde Plads.
– Regeringen er godt på vej til at forære et ukendt antal land- og havneområder til USA til opførelse af “basebyer” og militæranlæg, hvor USA har den fulde suverænitet. Danmark har ingen mulighed for at stille krav om eller kontrollere, hvad der foregår på baserne, eller hvad der opbevares af militært isenkram. Vi kan ikke engang kræve, at vores andre allierede har adgang til baserne. Det er reelt et ja til atomvåben på dansk jord, for USA nægter konsekvent at oplyse, hvad der gemmer sig bag hegnene. Amerikansk militær respekterer kun Danmarks love og regler, så længe de ikke står i vejen for USA’s interesser, siger en af initiativtagerne, Anne-Marie Nielsen fra Fredsinitiativet i Helsingør, til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Det er et ja til Danmark som opmarchområde og transitland for USA’s provokerende militære fremfærd mod øst. Det betyder Danmark som bombe- og terrormål, hvis konfliktniveauet stiger. Det binder Danmarks sikkerheds- og udenrigspolitik til et stadig mere ustabilt USA, som både indadtil og udadtil slår dybe revner.
– Regeringens argumenter om, at “USA kommer for at passe på os og sikre freden”, er en rungende løgn. USA kommer for at sikre egne interesser og egne magtpositioner. Og mørklægningen omkring forhandlingerne og konsekvenserne må stoppes!
Nybrud i årtiers ikke-stationeringspolitik
Planerne om en baseaftale og permanent udstationering af amerikanske soldater og amerikansk militært udstyr på dansk jord kom første gang til offentlighedens kendskab i februar sidste år, hvor statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde bekendtgjorde, at regeringen har indledt forhandlinger med USA om en ny forsvarssamarbejdsaftale.
Statsministeren understregede, at “det er et nybrud med mange års og mange årtiers ikke-stationeringspolitik på dansk jord”.
I en mail til Arbejderen i denne uge oplyser Forsvarsministeriet, at der er gennemført tre forhandlingsmøder, og at forhandlingerne “skrider fremad”. Der er ingen tidshorisont for, hvornår forhandlingerne skal være afsluttet.
“Af hensyn til fortrolighed i forhandlingerne er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at komme nærmere ind på indholdet”, skriver ministeriet i en mail til Arbejderen.
Når der er indgået en aftale, vil regeringen rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn, og herefter skal aftalen gøres til dansk lov og vedtages i Folketinget.
Forhandlinger om baser mørklagt
Der foreligger allerede et udkast til en baseaftale og permanent udstationering af amerikanske soldater i Danmark.
Det er USA, der har lavet udkastet – og det blev sendt til de danske myndigheder i 2021, viser en aktindsigt, som Arbejderen fik sidste år.
Men offentligheden må ikke få indsigt i udkastet til baseaftale eller i øvrige dokumenter, der kan belyse de forhandlinger, som regeringen har indledt med USA.
Læs også
Indland
Grænser for demokratiet
Ministerier nægter at lade offentligheden få indsigt i base-forhandlinger med USA
Arbejderen har søgt aktindsigt i de hemmelige baseforhandlinger hos tre ministerier – Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Arbejderen har bedt om aktindsigt i dokumenter (især dagsordener og referater fra den danske regerings møder med USA’s regering og myndigheder), der kan kaste lys over planerne om at oprette amerikanske baser i Danmark.
De tre aktindsigter viser, at der findes cirka 1000 dokumenter om regeringens baseforhandlinger med USA om permanent udstationering af soldater og militært materiel i Danmark.
Erfaringerne fra Norge skræmmer
Den danske regering har mørkelagt forhandlingerne med USA og hemmeligholder det foreløbige udkast til en baseaftale.
Men det er allerede muligt at forudse, hvordan en aftale sandsynligvis vil komme til at se ud. Den norske regering indgik nemlig for nylig en lignende baseaftale med USA.
En særlig paragraf i den norsk-amerikanske baseaftale giver amerikansk militær i Norge vid adgang til at anvende magt over for civile i Norge for at “beskytte amerikanske styrker” eller “opretholde eller genoprette orden”.
Det er helt op til de amerikanske styrker selv at definere, hvornår det er i orden at bruge magt for at “beskytte” sine styrker eller “genoprette orden”.
– Vores naboland Norge har indgået en baseaftale med USA, der giver USA uindskrænket adgang til fire landområder i Norge. Her kan de indrette kaserner, hangarer og havneområder, som de vil. De kan unddrage sig skattebetaling. De kan unddrage sig enhver form for kontrol med disse områder fra de norske myndigheder – inklusive retsforfølgelse af forbrydelser begået af amerikanske soldater, forklarer Tove Jensen.
Hun frygter, at amerikansk militær risikerer at medbringe sine atomvåben til Danmark.
– Vi vil med aftalen ikke kunne forhindre, at USA opbevarer atomvåben i landet i kortere eller længere tid. USA hævder en ret, der indebærer, at de aldrig oplyser, om de opbevarer atomvåben på deres fly, skibe og baser. Danmark vil derfor aldrig kunne få sikkerhed for, at der ikke opbevares atomvåben.
– Aftalens detaljer blev aftalt i dybeste hemmelighed, og den norske befolkning blev aldrig spurgt om “baseaftalen”. Det samme hemmelighedskræmmeri sker nu – hos os i Danmark.
Læs også
Læs også
Indland
På kant med grundloven
Aftale om amerikanske soldater på dansk grund kan udløse folkeafstemning
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
