Baggrund
Hvis den danske biodiversitetskrise skal vendes, skal økonomerne i Finansministeriet og andre myndigheder indregne de mange forskellige værdier af natur og biodiversitet i sine samfundsøkonomiske analyser.
Sådan lyder et af hovedbudskaberne fra FN’s Biodiversitetspanel (IPBES), der netop har vedtaget en ny konsensusrapport.
Når verden står i en biodiversitetskrise, er det fordi, vi og andre lande ikke er vant til at regne på værdierne af biodiversitet og indlejre disse og andre værdier fra naturen i vores samfundsmodel.
Lars Dinesen, IPBES i Danmark
– Når verden står i en biodiversitetskrise, er det fordi, vi og andre lande ikke er vant til at regne på værdierne af biodiversitet og indlejre disse og andre værdier fra naturen i vores samfundsmodel. Hvis vi vil tage denne rapport, som 139 landes regeringer har bedt om, alvorligt, skal værdierne af natur ind i finansloven og de enkelte sektorers politikker. Og her er et vidensbaseret hjælperedskab til, hvordan vi begynder at vende udviklingen, siger koordinator for IPBES i Danmark, Lars Dinesen.
- IPBES står for “The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services”.
- IPBES kan på mange måder sammenlignes med FNs klimapanel IPCC. 139 nationer verden over har tiltrådt IPBES, herunder Danmark. Et af formålene med IPBES er tilvejebringe informationer til beslutningstagere, virksomheder og befolkninger om, hvordan det går med klodens biodiversitet og økosystem-systemer.
- IPBES vedtog på sin plenarsamling i Bonn i juli 2022 – hvor delegerede fra de 139 medlemslande deltog – to rapporter om udviklingen i verdens biodiversitet.
Rapporten kortlægger en række metoder, der kan bruges til at opgøre værdierne af natur som eksempelvis økonomiske, sociale og kulturelle værdier.
– Det handler om, hvordan Finansministeriet kan opgøre, hvordan naturen bidrager til værdi i samfundet, og hvordan disse værdier i højere grad kan inddrages af beslutningstagerne. Det er strengt nødvendigt med et paradigmeskift, siger professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Mette Termansen.
Hun er medforfatter til rapporten, der bygger på fire års arbejde fra 82 eksperter fra hele verden.
– Der er udviklet mange metoder til at værdisætte naturen, eksempelvis gennem analyser af hvordan huspriser afhænger af adgang til naturen og analyser af naturens rekreative og sundhedsmæssige værdi, siger Mette Termansen. Økonomerne på Slotsholmen skal derfor til at tænke ud af den vante boks.
Hun uddyber:
– For få år siden mente man ikke, at man kunne beregne samfundsøkonomiske klimaomkostninger, men de puttes nu ind i økonomiske kalkyler. Der er man bare ikke, når det gælder biodiversitet og økosystemtjenester, så der er der brug for mere klarhed om, hvordan det skal operationaliseres. Rapporten fra IPBES kan hjælpe os på vej, mener Mette Termansen.
Naturen i Danmark har det historisk skidt.
Danmark ligger i bund i EU, når det gælder om at beskytte naturen, og kvaliteten af levesteder for dyr og planter i Danmark er også blandt de ringeste i EU.
Læs også
Lars Dinesen FN’s biodiversitetspanel i Danmark håber på, at politikerne vil taget rapporten til sig og med hjælp fra de nationale forskere gå i gang med at føre anbefalingerne ud i livet.
– Det er et område, hvor der virkelig er mulighed for at gøre det bedre. Den fylder et videnshul. Nu skal vi sørge for, at den ikke bare får lov at samle støv på hylden, men bliver omsat til praktisk handling, siger Lars Dinesen.
Kamp om de danske arealer
Den særlige udfordring i Danmark er, at der er stor kamp om pladsen i naturen: Mere end 60 procent af Danmarks samlede landareal går til landbrugsproduktion.
– I Danmark er problemet, at vi har en meget intensiv udnyttelse af vores land, som har negative konsekvenser for vores natur og os selv. Der er brug for at inddrage natur og miljø i økonomiske analyser og udvikle en samlet strategi for, hvordan vi bedre kan prioritere vores arealanvendelse, siger Mette Termansen.
– Global set er biodiversitetskrisen lige så vigtig som klimakrisen, men den politiske opmærksomhed er rettet mod, hvordan vi når klimamålene. Derfor er det vigtigt at få mere opmærksomhed mod biodiversitetsmålene, men også at inddrage den værdi naturen har for mennesker, tilføjer hun.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
