World Socialism Forum 2024
Flere og flere elever i folkeskolen er ikke i stand til at gennemføre afgangsprøverne i dansk og matematik. I en række kommuner var der i 2023 cirka 25 procent af eleverne, som ikke bestod i dansk og matematik. Det er en kæmpe stigning med store regionale og kommunale forskelle, der er med til at udbygge uligheden i et i forvejen “skævt Danmark”.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slår fast, at stigningen i andelen af folkeskoleelever, der ikke består dansk og matematik, er steget kraftigt.
Tabellen nedenstående viser udviklingen opgjort i procentpoint.
Opgjort i procenter er stigningen af elever på Bornholm, som ikke kan bestå folkeskolens afgangsprøve, steget med 120 procent, i Vest- og Sydsjælland med 45 procent og i Sydjylland med 60 procent. Her er tale om stigninger, som burde have sikret store avisoverskrifter og betydelig politisk ballade. Men foreløbig har der været stor tavshed.
Kæmpe kommunale forskelle på de beståede afgangsprøver
Som tabellen viser, er der store geografiske forskelle. Især i sønderjyske og vest- og sydsjællandske kommuner er der flere elever end tidligere, der går ud af folkeskolen uden at bestå dansk og matematik.
Blandt folkeskoleeleverne i Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk og matematik. Det er den højeste andel af alle kommuner. I kommunerne Ringsted, Bornholm, Odsherred og Vordingborg var det omkring 25 procent af folkeskoleeleverne, der ikke bestod.
Andelen er ligeledes høj i de sydjyske kommuner Fredericia, Tønder, Aabenraa, Sønderborg og Haderslev, hvor 15-19 procent ikke har bestået dansk og matematik i 2023.
I kommunerne nord for København er billedet et ganske andet. I Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm var der kun 2-5 procent af afgangseleverne fra folkeskolen, der ikke bestod.
I 89 ud af landets 98 kommuner er der sket en stigning, i gennemsnit på 33,7 procent. Stigningen er størst uden for de større byer og under landsgennemsnittet i og omkring de større byer og i hovedstadsområdet.
Disse alarmerende tal og denne udvikling er med til at forstærke det “skæve Danmark”, som vi har set udvikle sig hastigt i de seneste årtier. Vi kan se det samme skæve billede af Danmark, hvis vi sammenligner på indkomst, uddannelse og sundhed de forskellige kommuner imellem. Uligheden i uddannelse vokser i disse år og får udviklingen til at accelerere.
Forklaringerne står i kø
Vi er vidne til en folkeskole i frit fald, en faglig deroute, som blandt andet de seneste Pisa-målinger har tydeliggjort. En økonomisk udsultet folkeskole sammen med en voldsom vækst i mistrivsel af børn og unge kan slet ikke løfte opgaven. Folkeskolereformen fra 2013/14 fjernede lærernes indflydelse på skolens udvikling og førte til en flugt fra faget. Forklaringerne står i kø. De politiske partier hopper fra tue til tue med midlertidige lappeløsninger.
Væksten oplever vi på landets private skoler, som i dag rummer cirka 20 procent af eleverne. Væksten har været særlig stor blandt den rigeste del af befolkningen. Blandt børnene fra de 10 procent rigeste hjem går cirka en tredjedel i private skoler.
Folkets skole er under afvikling.
Tak til Troels Lund Jensen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for udlån af tabel.
Kommentar til tabellen: Som det fremgår, er elever i specialskoler/klasser ikke medtaget i statistikken. I 2023 var der 34.400 elever i forskellige specialtilbud.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
