Læserbrev
Bevægelsen Amager Fælleds Venner fortsætter kampen for at bevare naturen på Amager Fælled, hvor Københavns Kommune har besluttet at opføre en hel ny bydel med omkring 5000 beboere.
På to retsmøder i oktober skal Københavns Byret tage stilling til, om der skal meddeles opsættende virkning i den retssag, Amager Fælleds Venner har anlagt. Opsættende virkning vil betyde, at byggearbejdet på Amager Fælled skal stoppe og afvente afgørelse i selve retssagen.
Retssagen er rejst mod Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet. Amager Fælleds Venner mener ikke, at nævnenes godkendelse af byggeprojektet på Amager Fælled er sket efter reglerne.
Byretten skal på retsmøder den 13. og 24. oktober afveje den samfundsmæssige interesse i byggeprojektet over for de uoprettelige skader på naturen, der vil være en konsekvens, hvis byggeforberedelserne får lov til at fortsætte.
- I 1990’erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990’erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
- Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
- Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
- Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
- Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
- Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet.
- Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
- Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.
- Den 7. juli 2021 kommer en afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver klager over byggeplanerne på Amager Fælled opsættende virkning. Bygherre Fælledby P/S indstiller byggeforberedelserne.
- Den 15. juli 2021 går byggeforberedelserne på Lærkesletten i gang igen. Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at der godt må arbejdes på lysåbne områder, og at de fire tilladelser til byggeaktiviteter, der er givet efter, at klagerne er afsendt, stadig gælder.
- Den 27. juli 2021 stævner Amager Fælleds Venner Fælledby P/S for at få dem til at overholde byggestoppet.
- Den 17. august 2021 siger Københavns Byret i en kendelse, at byggestop omfatter hele området og alle givne tilladelser. Afgørelsen er betinget af, at Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner.
- Onsdag den 18. august har Amager Fælleds Venner samlet de to millioner kroner ind. Byretten erklærer byggestop.
- Den 14. december 2021 træffer Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig afgørelse. Klagerne får ikke medhold. Det betyder, at det planlagte byggeri på Amager Fælled kan gennemføres.
- Den 22. december 2021 ophæver byretten byggeforbuddet. I starten af 2022 går byggeforberedelserne i gang igen.
- Den 2. februar 2022 stævner Amager Fælleds Venner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse for at være i strid med reglerne for VVM-processen, der skal sikre, at et projekt ikke skader miljøet. Senere er også Planklagenævnet blevet stævnet.
- Den 12. december 2022 erklærer Københavns Byret byggestop på Amager Fælled indtil, der er faldet en afgørelse i retssagen. Den afgørelse blev kæret til landsretten af blandt andet klagenævnene.
- Den 26. maj 2023 ophæver landsretten byggestoppet.
- Den 27. september 2023 starter retssagen i Københavns Byret.
– Offentlighedens interesse i at bevare truede dyrearter, der er beskyttet ved lov, og unikke naturområder må klart overstige en privat bygherres interesse i at gennemføre et boligbyggeri, siger Johan Løje, advokat for Amager Fælleds Venner.
Han vil på retsmøderne argumentere for nødvendigheden af et byggestop.
Tidspunktet for den egentlige retssag mod klagenævnene er endnu ikke lagt fast. Det kan komme til at vare længe, før retssagen er afsluttet.
– Derfor er det vigtigt, at der kommer byggestop nu, så naturen ikke når at blive helt ødelagt, inden retten har talt. Vi kan allerede nu se alvorlige konsekvenser af byggeforberedelserne, siger Ulla Rosenvold, talsperson for Amager Fælleds Venner.
Byggeaktivitet rammer fuglelivet
– Ornitologer og andre, der studerer fuglene på Amager Fælled, fortæller, at der i år ikke som sædvanligt er udruget ugleunger i området. Uglernes jagtmark lå der, hvor der nu er en indhegnet byggeplads. Viben ynglede tidligere her som et af få steder i København. Det er også slut nu, og samtidig er der en kraftig nedgang i antallet af sanglærker. Lige nu er vi vidne til ødelæggelsen af et helt unikt naturområde, tilføjer hun.
Retssagen mod klagenævnene skal belyse, om nævnene overholdt reglerne for miljøvurderinger og lokalplaner, da de i december sidste år sagde god for bygning af en helt ny bydel midt i naturen på Amager Fælled. Ud over 2000 boliger skal der også bygges en femsporet skole med plads til 1500 elever, plejehjem, to daginstitutioner, butikker, veje og parkeringspladser. Byggeriet bliver op til 24 meter højt.
Klagenævnene konstaterer i deres endelige afgørelse, at miljøtilladelsen (VVM-tilladelsen) og den lokalplan, der forelå, da Københavns Kommune i februar sidste år traf beslutning om byggeriet på Amager Fælled, var utilstrækkelig og ugyldig.
Alligevel sagde nævnene i december god for lokalplan og miljøtilladelse. Det skete med henvisning til den store mængde af nye undersøgelser og oplysninger om miljøkonsekvenserne, som bygherren Fælledby sendte ind, mens sagen var til behandling i klagenævnene.
Offentlighedens interesse i at bevare truede dyrearter, der er beskyttet ved lov, og unikke naturområder må klart overstige en privat bygherres interesse i at gennemføre et boligbyggeri.
Johan Løje, advokat for Amager Fælleds Venner
– Det er i strid med EU-retten på den måde at reparere på en mangelfuld miljøtilladelse og lokalplan. Der burde i stedet være lavet en ny miljøvurdering og lokalplan, hvor de mange nye oplysninger var med. De skulle efterfølgende være sendt i en ny høring og en ny behandling i Borgerrepræsentationen, siger Knud Erik Hansen, talsperson for Amager Fælleds Venner.
– En blåstempling af nævnenes beslutning vil betyde, at kommuner over hele landet fremover kan nøjes med ufuldstændige miljøvurderinger ved anlægsprojekter. Bliver det opdaget af opmærksomme borgere, kan man jo bare lappe på dem efterfølgende. Det er en alvorlig underminering af miljøbeskyttelsen, der i forvejen har trange kår, tilføjer han.
Det er EU’s VVM-direktiv, der danner grundlaget for arbejdet med miljøvurderinger. Direktivet fastslår også borgernes rolle i at være med til at sikre miljøet ved at blive inddraget i processen. Hele det element kobles ud, hvis alle dokumenter ikke indgår i den offentlige høring, påpeger Amager Fælleds Venner.
– Den her sag vil komme til at danne præcedens for andre sager rundt omkring i landet, hvor naturen er truet på grund af planer om byggeri eller anlægsprojekter. Får bygherre, kommunen og myndighederne grønt lys til at fortsætte med deres kreative fortolkning af miljølove og -regler, kan det få konsekvenser for naturen over hele Danmark, konstaterer Knud Erik Hansen.
Retsmødet torsdag den 13. oktober starter klokken 9.30. Inden retsmødet gennemfører Amager Fælleds Venner en markering med taler og musik foran Københavns Byret på Nytorv klokken 8.30-9.30. Blandt andet vil advokat Johan Løje gøre status over sagen.
Johan Løje vurderer, at der falder afgørelse i forhold til opsættende virkning i løbet af november.
Det er ikke første gang, Amager Fælleds Venner lægger sag an ved byretten. Foreningen gjorde det samme i 2021, da bygherren Fælledby nægtede at følge klagenævnenes beslutning om opsættende virkning i den daværende klagesag. Dengang gav byretten Amager Fælleds Venner ret på alle punkter.
Kampen mod en fem meter bred cykelvej
Retssagen er ikke det eneste initiativ, som Amager Fælleds Venner har gang i.
Bevægelsen arbejder også på at forhindre Københavns Kommunes byggelyst på en anden del af Amager Fælled.
Kommunen vil anlægge en fem meter bred asfalteret og oplyst cykelvej tværs gennem Strandengen, der er et af de mest artsrige områder på Amager Fælled. Tidligere skulle det planlagte byggeri ligge her, men det blev afværget efter omfattende protester. Efterfølgende besluttede et flertal af de københavnske politikere at bygge på Lærkesletten, også kaldet campinggrunden, der ligger ved sidste af Strandengen.
Lærkesletten blev affredet af Folketinget for at kunne gennemføre byggeplanerne. I stedet meddelte Københavns Kommune, at de ville frede Strandengen. Som en del af kommunens forslag til fredning indgår den brede cykelvej samt bygning af en toiletbygning på 15 kvadratmeter og en naturformidlingsbygning på cirka 300 kvadratmeter. Amager Fælleds Venner kritiserer, at kommunens fredningsforslag reelt vil betyde en udvidelse af det planlagte byggefelt.
Både Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening har klaget over manglende miljøvurdering i forbindelse med kommunens ansøgning om fredning af Strandengen.
Københavns Kommune har ikke lavet en tilstrækkelig vurdering af de konsekvenser, det har for naturen at anlægge en cykelvej midt gennem
Jette Blok Worm, Amager Fælleds Venner
Strandengen, der er det område på Amager Fælled, som har allerhøjest biodiversitet.
I juli måned gav Miljø- og Fødevareklagenævnet de to foreninger medhold i deres klager. Det var ikke i overensstemmelse med gældende miljølovgivning, da Fredningsnævnet for København i april sidste år sagde god for kommunens forslag til fredning af Strandengen, fastslår klagenævnet.
Nævnet konstaterer, at Fredningsnævnets afgørelse i sagen er truffet på et mangelfuldt retsligt grundlag. Derfor ophæver nævnet afgørelsen og sender sagen tilbage til Fredningsnævnet til en ny behandling.
– Det glæder os, at klagenævnet er enige med os i, at Københavns Kommune ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af de konsekvenser, det har for naturen at anlægge en cykelvej midt gennem Strandengen, der er det område på Amager Fælled, som har allerhøjest biodiversitet. Her lever blandt andet spidssnudet frø og stor vandsalamander, som er beskyttet af EU’s habitatsdirektiv. Efter vores mening er kommunen forpligtet til at gennemføre en egentlig miljøvurdering af deres projekt, siger Jette Blok Worm fra Amager Fælleds Venner.
Hun påpeger samtidig det problematiske i, at Fredningsnævnet i deres afgørelse skriver, at de “anser sig forpligtet til at tage forslaget om fredningen til følge uanset fredningens manglende hensigtsmæssighed.”
– Så har Fredningsnævnet reelt ingen berettigelse. Vi håber, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse kan få Fredningsnævnet på rette kurs igen, og at det er en øjenåbner for politikerne bag byggerierne på vores sparsomme natur, konstaterer Jette Blok Worm.
Knud Erik Hansen, der både er talsperson for Amager Fælleds Venner og formand for Danmarks Naturfredningsforening København, deler tilfredsheden med klagenævnets afgørelse.
– Strandengen er et område med værdifuld natur. Så det er godt, at kommunen får at vide, at den skal behandle naturen seriøst. Vi har desværre på Amager Fælled mange gange set, at det gør kommunen ikke. Kommunen har søgt at få sagen igennem med en kreativ tolkning af loven og har fået Fredningsnævnets støtte til det. Det er godt, at klagenævnet underkender denne kreative tolkning, siger han.
Miljø- og Fødevareklagenævnet påpeger, at Fredningsnævnet i sin fornyede behandling af sagen skal være opmærksom på, at fredningen skal respektere forpligtelsen til ikke at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter, der er beskyttet af EU’s habitatsdirektiv.
Klage til EU over for få Natura 2000-områder
Amager Fælleds Venner har også taget et politisk initiativ, der rækker ud over Amager Fælleds grænser. For godt en måned siden sendte foreningen en klage til EU-kommissionen over Danmarks mangelfulde udpegning af beskyttede naturområder. Det drejer sig om de såkaldte Natura 2000-områder, der er særligt beskyttet natur, hvor der er krav om overvågning og rapportering om naturens tilstand.
– Danmark er det land i EU, der har færrest Natura 2000-områder. Vi har kun udpeget omkring ni procent af landarealet som Natura 2000-områder, siger advokat Louise Faber, der har sendt klagen til EU på vegne af Amager Fælleds Venner.
Til sammenligning har for eksempel Grækenland udpeget 27 procent af sit landareal til Natura 2000-områder, Slovenien 38 procent og Tyskland 15 procent.
Danmark er det land i EU, der har færrest Natura 2000-områder. Vi har kun udpeget omkring ni procent af landarealet som Natura 2000-områder.
Louise Faber, advokat Amager Fælleds Venner
Louise Faber mener, at der er noget, der tyder på, at Danmark undlader at udpege områder, der opfylder kriterierne for at blive Natura 2000-områder, når der i det pågældende område er planer om et statsligt eller kommunalt anlægsprojekt.
“Det er klagers opfattelse, at medlemsstaten Danmark igennem mange år strategisk har undladt at udpege visse lokaliteter, der opfylder kriterierne som Natura 2000-områder. De lokaliteter, det drejer sig om, er lokaliteter, hvor der er en plan om engang i fremtiden at realisere et statspolitisk vedtaget anlægsprojekt”, står der i klagen.
Amager Fælled er et eksempel på, at der kan være sådan en strategi, vurderer Louise Faber. Hun peger på, at en del af Fælleden er blevet affredet ved lov alene for at kunne opføre en helt ny bydel, Fælledby, midt i et naturområde, hvor meget tyder på, at området over tid har udviklet sig til at opfylde kriterierne for udpegning til natura 2000-område.
Forgæves ansøgninger til Miljøministeriet
Amager Fælleds Venner har flere gange søgt om at få Amager Fælled udpeget som Natura 2000-område. Både i starten af 2018 og igen i starten af 2021 er der sendt anmodning om udpegning til Miljøministeriet.
– Vi mener, at Amager Fælled opfylder betingelserne for at være Natura 2000-område. Her er beskyttede naturtyper som for eksempel fersk eng, mose, kær og overdrev, der har betydning for udpegning. Området er også levested for den fredede og habitatsbeskyttede stor vandsalamander, der er udpegningsart, og en lang række forskellige fuglearter lever, yngler og raster her, siger Gitte Hesselmann fra Amager Fælleds Venner.
Hun henviser til, at de nævnte naturtypers og arters bevaringsstatus i Danmark er meget dårlig, og at der derfor er behov for øget beskyttelse.
Miljøministeriet valgte både i 2018 og i 2021 at afvise ansøgningen om at udpege Amager Fælled som Natura 2000-område.
Det er ikke muligt at anke Miljøministeriets afgørelse i Danmark. Derfor har Amager Fælleds Venner besluttet at gå til EU-kommissionen med en principiel sag. Foreningen vil have EU til at vurdere, om Danmarks aktuelle udpegning af Natura 2000-områder kan anses for tilstrækkelige, når rapporter dokumenterer, at naturen i Danmark er i en meget dårlig tilstand.
– Ved at rejse den her sag håber vi, at EU vil trække i nødbremsen og se Danmarks praksis for opdatering af Natura 2000-nettet grundigt efter i sømmene. Vi håber også, at Amager Fælled kan blive udpeget som Natura 2000-område, så vi kan beskytte området, dets natur, dets arter og dets fugle for fremtiden, siger Gitte Hesselmann.
Hun understreger, at Amager Fælleds Venner er indstillet på at fortsætte kampen for naturen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
