Beslutning fra generalforsamling
At Dan Jørgensen skal have noget som helst at gøre med klimaløsninger i den kategori, vi taler om her, er jo intet andet end en dårlig vittighed.
Log ind for at svareHvis de værste konsekvenser af klimakrisen skal undgås, så kræver det meget mere mere sol- og vindenergi, og at energien bliver brugt mere effektivt.
Det slår FN’s Klimapanel (IPCC) fast i sin tredje delrapport, der blev offentliggjort mandag, og som sætter fokus på, hvordan verdens udledning af drivhusgasser kan reduceres.
– Vi står ved en skillevej. De beslutninger, vi træffer nu, kan sikre en beboelig fremtid. Vi har værktøjerne og den nødvendige viden til at begrænse opvarmningen, siger formand for FN’s Klimapanel, Hoesung Lee, i en pressemeddelelse.
FN gør det klart, at der skal handles “øjeblikkeligt”, hvis klimamålet skal kunne nås.
Den gode nyhed er, at vi kender allerede de løsninger, der skal i spil, hvis fremtidens klimaudfordringer skal begrænses.
Vi skal have et globalt kursskifte aldeles omgående, hvis vi skal bremse klodens temperaturstigning til det tålelige niveau aftalt i Paris i 2015. Den gode nyhed er, at vi faktisk kan, og at vi i grove træk ved hvordan.
Adrian Lema, chef for national klimaforskning på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
I kølvandet på FN-rapporten opfordrer den grønne tænketank CONCITO til at sætte turbo på de klimabeslutninger, der allerede er truffet – og samtidig vedtage nye tiltag, der kan reducere Danmarks CO2-udledning yderligere.
– Vi skal have accelereret implementeringen af de klimabeslutninger, der allerede er truffet, så vi får den positive effekt så snart som overhovedet muligt. Så skal vi sætte nye ting i gang, ikke mindst meget mere vedvarende energi, så vi kan slippe af med de fossile brændsler. Og endelig bør vi begynde at kigge seriøst på mulighederne for at fremrykke netto-nul målsætningen fra 2050 til 2040, så Danmark følger med lande som Sverige og Tyskland, der allerede har flyttet deres netto-nul, siger direktør i CONCITO Christian Ibsen.
En gruppe danske eksperter har været med til at skrive FN-rapporten. En af dem er Adrian Lema, der er chef for national klimaforskning på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
– Vi skal have et globalt kursskifte aldeles omgående, hvis vi skal bremse klodens temperaturstigning til det tålelige niveau aftalt i Paris i 2015. Den gode nyhed er, at vi faktisk kan, og at vi i grove træk ved hvordan. Men vi skal handle nu, det kan nemlig betale sig både for vores klode og vores pengepung, siger Adrian Lema.
FN’s Klimapanel er et mellemstatsligt klimapanel, der blev oprettet i 1988 for at rådgive verdens regeringer om klimaforandringer. Klimapanelet har i dag 195 medlemslande.
Klimapanelet udgiver rapporter cirka hvert sjette år, der opsummerer videnskabelig litteratur inden for klimaforskning og viden om klimaforandringer.
Se den danske præsentation af FN-rapporten:
Det haster med handling
Ekstremt vejr har store økonomiske konsekvenser for de samfund, der bliver ramt – eksempelvis fordi landbrugsjord bliver ødelagt, huse og infrastruktur bliver skadet. Det kan føre til sult, sygdomme og dødsfald i befolkningen, og folk må flygte fra deres land på grund af klimaforandringer.
FN’s Klimapanel advarer om, at udledningerne af drivhusgas skal næsten halveres inden 2030, hvis verdens temperaturstigning skal holdes under 1,5 grader, og de værste konsekvenser (som eksempelvis oversvømmelser, tørke, skybrud og storme) skal undgås.
– Det er klart, at vinduet for handling bliver mindre og mindre. Men det står stadig på klem, og det har vi simpelthen en forpligtelse til at udnytte. Nu gælder det om, at vi kommer så tæt på de 1,5 grader som overhovedet muligt. Hver eneste tiendedel tæller, og rapporten understreger netop, at der er en markant forskel på alle trin mellem 1,5 og 2 grader i forhold til effekten på klimaet, siger direktør i CONCITO Christian Ibsen.
Hvis ikke der bliver skruet ned for CO2-forbruget, vil det føre til en temperaturstigning på 2,5 til 3 grader ved udgangen af det 21. århundrede, advarer FN-rapporten.
Tidligere rapporter fra FN’s Klimapanel har vist, at temperaturer i det niveau vil have helt uoverskuelige konsekvenser for mennesker, dyr og natur overalt på kloden.
– Det bliver svært, men det er ikke umuligt. Det kræver dog, at der bliver sat fuld turbo på de politiske ambitioner både internationalt og herhjemme, siger Christian Ibsen.
Rapporten er tredje del af den sjette hovedrapport fra FN’s Klimapanel. Den første delrapport blev udgivet i august sidste år og omhandlede omfanget af klimaforandringerne og temperaturstigningen, mens den anden delrapport omhandlede konsekvenserne af klimaforandringerne og behovet for klimatilpasning.
“Investér i solceller”
Ifølge FN’s Klimapanel topper vind- og solenergi listen over de teknologier, der vil give de billigste og største CO2-reduktioner på verdensplan frem mod 2030.
Derfor håber vindmølleproducenternes brancheorganisation nu på flere investeringer i vindmøller og solceller.
– Vi har løsningerne, men der skal investeres massivt i at sætte vindmøller, solceller og infrastruktur op, og tempoet skal forceres, siger viceadministrerende direktør i Green Power Denmark Jan Hylleberg.
I november sidste år mødtes verdens ledere til klimatopmøde i Glasgow under overskriften “Keep 1,5 Alive”, og topmødets endelige aftaletekst øger presset på landene for forhøjede klimamål allerede ved næste klimatopmøde.
Men skal målet om, at den globale temperaturstigning skal holdes under 1,5 grader, holdes i live, er det ikke slutdokumenter og internationale politiske aftaler, der gør det alene, mener Jan Hylleberg:
– Verdens behov for grøn elektricitet er enormt, så vi kan ikke bygge for megen grøn energi eller elinfrastruktur, og vi kan ikke gøre det for hurtigt, siger Jan Hylleberg.
Ifølge FN-rapporten står landbrug, skovbrug og anden brug af landarealer for 22 procent af verdens samlede udledninger af drivhusgasser.
– Forskere og regeringer er enige om, at vi styrer mod katastrofale niveauer for global opvarmning – og vores industrielle fødevaresystem er stærkt medskyldigt. Uden en hurtig omstilling mod et bæredygtigt og stærkt fødevaresystem vil det være umuligt at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader og forebygge store udbyttetab, hvilket vil medføre frygtelige konsekvenser for marginaliserede befolkninger, der ikke har forårsaget denne krise, siger Hans Herren, medlem af ekspertpanelet hos den internationale tænketank for fødevarer IPES Food.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
