Et flertal i Folketinget gjorde onsdag Danmark til en del af den USA-ledede bombekrig – også kaldet Operation Prosperity Guardian – i Yemen.
Det står klart, efter at Folketinget hastebehandlede et forslag om at slutte Danmark til USA’s koalition og sende en dansk stabsofficer til at understøtte USA’s bombeangreb i Yemen.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne lægger ikke skjul på, at krigen mod de såkaldte houthier i Yemen er en krig for den frie verdenshandel.
– Det er vigtigt, at vi står sammen om den frie sejlads, når den er under angreb. Det Røde Hav er et vigtigt strategisk og handelsmæssigt knudepunkt. Houthiernes angreb mod handelsskibe i Det Røde Hav truer skibsfarten, truer den globale handel og forsyningskæderne. Og har ført til, at en række rederier har været nødt til at ændre deres ruter med store forsinkelser og store omkostninger til følge. Det er fuldstændig uacceptabelt, lød det fra udenrigsministeren.
Også Socialdemokratiet er klar til at sende Danmark i krig i Yemen.
– Angrebene i Det Røde Hav er angreb på den frie verdenshandel. De har allerede haft store konsekvenser for den internationale handel. Mærsk og andre rederier har besluttet at stoppe deres sejlads igennem Det Røde Hav. Det er både fordyrende og forstyrrende for verdenshandelen. Danmark er en stor søfartsnation. Derfor er det vigtigt, at vi tager ansvar og bidrager til, at international skibsfart fortsat kan sejle igennem Det Røde Hav, lød det fra Socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup.
Der findes andre løsninger end bomber og krig. Med vores erfaringer, især også fra Afghanistan og andre krigsindsatser, må vi erkende, at bomber ikke har været det rigtige svar.
Christian Friis Bach, Radikale Venstre
Det er USA, der har bedt Danmark stille med et militært bidrag. Faktisk har regeringen allerede inden Folketingets beslutning givet sit tilsagn til USA om, at Danmark er klar til at bidrage til USA’s bombekrig.
Den danske stabsofficer skal “…understøtte koalitionens eventuelt kommende angreb mod houthiernes militære kapaciteter, som befinder sig i og på Yemens sø-, luft- og landterritorium samt i internationalt luftrum og internationalt farvand, og som anvendes til at true den maritime sikkerhed i og omkring Det Røde Hav”, hedder det blandt andet i folketingsbeslutningen.
Regeringen kan til enhver tid sende endnu flere stabsofficerer til USA’s bombehovedkvarter i Det Røde Hav, hvis bare den rådfører sig med Udenrigspolitisk Nævn. Møderne i nævnet er hemmelige, og kun de syv største af Folketingets i alt 12 partier har en plads i nævnet.
Folketinget debatterede samtidig et forslag om at udsende et dansk krigsskib med mandat til at anvende magt i Det Røde Hav, Bab al-Mandab-strædet, Adenbugten og “tilstødende områder”. Dette forslag ventes vedtaget den 6. februar.
I beslutningsforslaget om at sende et dansk krigsskib inklusive 175 soldater til Det Røde Hav og “tilstødende områder” er det skrevet ind, at hvis EU – som ventet i næste måned – vedtager en sømilitær operation i samme område, så vil det danske krigsskib kunne indgå i EU-operationen.
Hvad hjælper bomber?
Natten til 12. januar bombede USA og Storbritannien områder, som regeres af Ansar Allah, der i Vesten kaldes Houthi-bevægelsen. De såkaldte houthier har – i solidaritet med palæstinenserne i Gaza – 27 gange angrebet skibe i Det Røde Hav.
USA’s og Storbritanniens bomber har ramt mål i Yemens hovedstad Sanaa og havnebyen al-Hudaidah på Rødehavskysten og andre steder i Yemen.
Det er ikke en ny ide at prøve at bombe sig til fred og sikkerhed i regionen. Saudi-Arabien har siden 2015 forsøgt at bombe houthierne væk fra landkortet. Det er ikke lykkedes.
– Vi bombede 20 år i Afghanistan, og det gjorde kun Taleban stærkere. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har med meget avancerede kampfly og missiler bombet houthierne i otte år, og de er kun blevet stærkere. De har stærkere opbakning fra store dele af civilbefolkningen og fra den arabiske verden, konstaterede Radikale Venstres udenrigsordfører Christian Friis Bach.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer også, at det er højst tvivlsomt, om USA-koalitionen ved hjælp af bomber kan stoppe houthiernes angreb.
“Det er mindre sandsynligt, at houthierne er afskrækket fra yderligere angreb som følge af de primært amerikanske angreb i Yemen”.
– Hvis svaret altid er bomber, får vi store udfordringer med at klare de sikkerhedskriser, der er i verden. Der er også et svar, der hedder diplomati. Vi må erkende, at den situation, der er i Gaza, påvirker den arabiske befolkning og får houthierne til at gøre, hvad de gør. Der findes andre løsninger end bomber og krig. Med vores erfaringer, især også fra Afghanistan og andre krigsindsatser, må vi erkende, at bomber ikke har været det rigtige svar, uddyber Christian Friis Bach.
I stedet for at gøre sejlads i Det Røde Hav mere sikker – så risikerer bomber og krigsskibe at gøre sejladsen mere usikker, advarer Radikale Venstre.
– Den offensive militære operation med angrebene fra USA og Storbritannien i Yemen er blevet en eskalerende faktor i regionen og har indtil nu kun gjort skibsfarten endnu mere usikker. Den offensive indsats har gjort, at angrebene er taget til. Så den offensive operation har ikke skabt sikkerhed for skibene. Den USA-ledede koalition risikerer at blive trukket yderligere ind i konflikten og måske endda i en landkrig, forudser Christian Friis Bach.
Han advarer om, at en yderligere eskalering af konflikten forringer mulighederne for fred:
– Vi mister den position, vi ellers har haft i Yemen, og mulighederne for at presse på for en fredsaftale, og vi risikerer at styrke houthibevægelsen og svække vores position i forhold til de øvrige arabiske lande.
Dårlige erfaringer
Enhedslistens ordfører Rosa Lund minder om, at Danmark har dårlige erfaringer med at gå med i USA’s krige:
– Danmark har ikke gode erfaringer med USA-ledede operationer. USA og andre vestlige lande, herunder Danmark, har dårlige erfaringer med langvarige, dyre og dødelige missioner i blandt andet Afghanistan og Irak. Ligesom tidligere USA-ledede aktioner har den offensive operation mod houthierne i Yemen ingen slutdato eller exitplan. At gå med nu i USA’s offensive koalition kan indebære, at Danmark i mange måneder eller måske år binder sig til krigsførelse.
Hun uddyber:
– Med vedtagelsen af beslutningsforslaget vil Danmark blive en krigsførende part i Det Røde Hav. Danmark bliver part i en krig og en kompliceret konflikt i en meget ustabil region. Situationen omkring Det Røde Hav er sprængfarlig, og Danmark skal bidrage til en deeskalation, mener Rosa Lund.
Hastet igennem
Forslaget om at gøre Danmark til en del af USA’s bombekrig i Yemen blev debatteret, udvalgsbehandlet og vedtaget samme dag.
Forslaget blev sendt til Folketingets medlemmer tirsdag eftermiddag – altså under et døgn før det skulle debatteres næste morgen og vedtages. De folkevalgte fik altså kun få timer til at forholde sig til en kompleks og alvorlig beslutning.
Forslaget blev debatteret i en stort set tom folketingssal onsdag formiddag og vedtaget onsdag aften – imens partiernes udenrigsordførere var på udvalgsrejse i USA.
Beslutningen om at sende Danmark i krig blev vedtaget med 90 stemmer for (regeringspartierne, SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og De Konservative). 15 stemte imod (Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti).
Hastebehandlingen betød, at partiernes udenrigsordførere ikke kunne deltage i debatten, fordi de er på udvalgsrejse i USA. Derfor måtte parti efter parti sende “vikarer” på talerstolen, der har helt andre ordførerskaber, for at tage debatten om at sende Danmark i krig i Yemen.
– Beslutningsforslaget er blevet listet og hastet ind. Forslaget blev først tilgængeligt i går klokken 13 – det er under et døgn siden. Forslaget skal hastes igennem. Så vi kan ikke nå at gå i dybden med spørgsmål og få svar på uklarheder. Den her hast og hemmelighedskræmmeri er under al kritik – både for vores demokrati, og fordi forslaget handler om liv og død, lød det fra Alternativets ordfører Sascha Faxe.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér