Læserbrev
Budgetloven og dens konsekvenser for velfærden var til debat i Folketinget torsdag den 11. november.
Enhedslisten har stillet et beslutningsforslag om, at budgetlovens lofter over udgifter til service og anlæg i kommuner, regioner og staten skal suspenderes permanent.
– Den offentlige velfærd trænger til forbedringer efter mange års underminering. Det er en lille smule absurd, at vi i Danmark har en lov, der betyder, at kommuner og regioner ikke kan bruge deres egne penge, sagde Søren Søndergaard fra Enhedslisten i sin argumentation for forslaget under debatten i Folketinget.
Af de partier, der deltog i folketingsdebatten, var det kun Frie Grønne, der ubetinget støttede op om Enhedslistens forslag.
Budgetloven stammer tilbage fra 2012, hvor den blev vedtaget af Socialdemokratiet, Radikale, SF, Venstre og Konservative.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Loven var en konsekvens af, at Thorning-regeringen kort forinden havde sørget for, at Danmark blev tilsluttet EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
Budgetloven kræver, at der laves fireårige udgiftslofter for service og anlæg i kommuner, regioner og staten. Bliver lofterne ikke overholdt, træder skrappe økonomiske sanktioner i kraft.
Sanktionerne blev gradvist indført af Løkkeregeringen fra 2009, men blev strammet i forbindelse med vedtagelsen af budgetloven.
Af frygt for sanktioner er der mange kommuner og regioner, der ikke bruger alle de penge, der er afsat til velfærd.
Velfærd er gået glip af 27 milliarder
Fagbevægelsens Hovedorganisation har beregnet, at kommunerne i en ti-årig periode fra 2011 til og med 2020 har haft et underforbrug på 27 milliarder kroner i forhold til de beløb, der var sat af til service i de kommunale budgetter.
Det er 27 milliarder kroner, der skulle være brugt på velfærd, men som aldrig er kommet ud til ældreplejen, folkeskolerne, daginstitutionerne eller andre kommunale velfærdsområder.
Det er kommunernes eget ansvar, at de ikke bruger alle de penge, der er afsat til serviceudgifter, erklærede finansminister Nicolai Wammen i folketingsdebatten.
– Det er kommunerne og regionernes ansvar, når de har fået en økonomisk ramme, ikke at overskride den, men samtidig bruge de penge, der er aftalt, sagde Nicolai Wammen.
Læs også
Søren Søndergaard argumenterede med, at regionsrådsformand Stephanie Lose (V) ligesom mange borgmester og Kommunernes Landsforening har argumenteret for, at det er en umulig opgave at lave en så skarp økonomistyring, at man lige præcis når loftet.
– Det kunne være en mulighed, at kommuner og regioner fik mulighed for at bruge de penge, der er i underforbrug, året efter, sagde Søren Søndergaard.
– Vi laver aftaler for et år ad gangen. Det tror jeg er et udmærket princip. Men flerårige budgetter er da noget, vi kan overveje, når budgetloven skal evalueres, svarede finansministeren.
Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet lagde i sin ordførertale vægt på, at det ikke er foreneligt med en ansvarlig forvaltning af den offentlige økonomi at suspendere budgetlovens udgiftslofter.
– Kommunerne er også blevet bedre og bedre til at styre efter lofterne. Problemet med underforbrug er blevet mindre, erklærede han.
Den udmelding blev afvist af Søren Søndergaard, der slog fast, at det er der ingen dokumentation for. Underforbrugets størrelse veksler fra år til år.
I 2016 var underforbruget på 2,9 milliarder kroner for at falde til henholdsvis 860 millioner og kun 100 millioner de to følgende år. Men i 2019 var det oppe på 1,4 milliarder kroner og i 2020, der var et særligt år på grund af corona, var underforbruget på hele 2,9 milliarder kroner.
Man må spørge, om det er hensigtsmæssigt, at der ligger 58 milliarder kroner i kommunekasserne, som de ikke må bruge på velfærd.
Søren Søndergaard, Enhedslisten
Fagforbundet FOA har beregnet, at alene underforbruget i 2020 svarer til, at alle 122.500 ældre, der får hjemmehjælp, kunne få en times ekstra rengøring om ugen.
Søren Søndergaard konstaterede, at de ubrugte milliarder hober sig op i kommunekasserne.
– Man må spørge, om det er hensigtsmæssigt, at der ligger 58 milliarder kroner i kommunekasserne, som de ikke må bruge til velfærd. Fortsætter udviklingen vil beløbet være vokset til 83 milliarder kroner i 2030. Det er en provokation mod alle de borgere, der oplever store mangler i den velfærd, som de ellers med glæde betaler skat til, erklærede Søren Søndergaard.
Både Venstre, Konservative og Radikale afviste Enhedslistens forslag. De argumenterede ligesom Socialdemokratiet med, at et stramt økonomisk styringssystem er nødvendigt og henviste til overskridelserne af de kommunale budgetter tilbage i 00’erne.
– Budgetloven er grundlæggende med til at sikre, at finanspolitikken bliver ført ud i livet, sagde Torsten Schack Pedersen fra Venstre.
Både Enhedslisten og SF spurgte ind til, om Venstre ikke vil være parat til at løsne nogle af de stramme bånd i budgetloven og for eksempel åbne for, at ikke brugte penge kan overføres til næste år.
– Vi støtter budgetloven, men der kan da godt være et hjørne, vi skal ændre ved evalueringen, erklærede Venstres ordfører uden at ville være mere konkret.
Mona Juul fra Konservative konstaterede kort, at Enhedslistens forslag efter partiets mening rammer helt udenfor skiven.
– Vi er glade for budgetloven, der har tjent os godt gennem årene, slog hun fast.
Radikale gav også fuldtonet opbakning til budgetloven og afviste beslutningsforslaget. Men partiets ordfører Andreas Stenberg åbnede for, at partiet er åben overfor at se på muligheden for flerårige budgetter ved den kommende evaluering.
SF og Dansk Folkeparti støtter ikke Enhedslistens forslag, men var mere åbne end de øvrige partier.
– Enhedslisten har ret i, at det er et stort problem, at servicerammen ikke udnyttes fuldt ud, sagde Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.
Hun henviste til, at et underforbrug som det i 2019 på 1,4 milliarder kroner svarer til aflønning af omkring 3000 pædagoger.
SF ønsker, at det bliver muligt at undlade sanktioner ved mindre overskridelser af udgiftslofterne, og at der bliver åbnet for flerårige budgetter.
– Den rigtige vej er ikke at ophæve udgiftslofterne permanent. Vi kan ikke støtte forslaget i dets nuværende form, men går ind for, at der kommer flere penge til velfærd, understregede Lisbeth Bech-Nielsen.
Heller ikke René Christensen fra Dansk Folkeparti ville støtte en permanet suspendering af udgiftslofterne.
– Men Enhedslistens beslutningsforslag rammer ned i noget rigtigt, erklærede han og betegnede budgetloven som meget firkantet.
Strammere end EU kræver
Enhedslisten argumenterer i bemærkningerne til beslutningsforslaget for, at EU-kommissionen i øjeblikket har suspenderet finanspagtens rammer og sanktioner på grund af coronakrisen. Det er muligt ved at brugte pagtens nødtilstandsklausul.
“Store lande som Frankrig, Spanien og Italien ønsker ikke finanspagten genindført med samme indhold, og Tyskland har i forbindelse med genopretningen af den europæiske økonomi forladt deres tidligere stramme position. Finanspagtens status er således en fortsat suspension med forventning om en ændret tilbagevenden”, skriver Enhedslisten.
Det er på den baggrund, at partiet har stillet sit beslutningsforslag.
Men den argumentation vandt ingen genklang blandt de øvrige partier.
I modsætning til eurolandene havde Danmark ikke behøvet at tilslutte sig EU’s finanspagt og lave budgetloven. Det var et valg, som Thorning-regering tog, at gøre det.
Oven i købet blev budgetloven lavet strammene end krævet af reglerne i finanspagten.
EU-reglerne tillader et såkaldt strukturelt underskud på de offentlige finanser på en procent af bruttonationalproduktet, mens den danske budgetlov sætter grænsen ved kun en halv procent.
Ligeledes åbner EU-reglerne for små og midlertidige overskridelser af underskudsgrænsen, mens det ikke er tilfældet for den danske praksis.
Mange taler for ændring af budgetlov
I debatten i Folketinget påpegede Sørense Søndergaard, at blandt andet de økonomiske vismænd har talt for lempelser af den danske budgetlov.
Det samme har Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og andre.
En gruppe lokale fagforeninger hovedsageligt fra København har samlet sig i initiativet Skrot Budgetloven, der krævet total afskaffelse af budgetloven.
Oprindeligt skulle der være gennemført en revision af budgetloven i 2018, men det er blevet udskudt den ene gang efter den anden.
Nu lover finansminister Nicolai Wammen, af revisionen vil finde sted i foråret 2022.
Enhedslistens beslutningsforslag blev efter endt førstebehandling sendt til behandling i finansudvalget. Alternativet, Liberal Alliance og Kristendemokraterne deltog ikke i debatten om forslaget.
Søren Søndergaard sluttede debatten med at opfordre de andre partier til at lytte til deres bagland i kommuner og regioner.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
