Flere og flere lejere søger om hjælp, fordi de får nej til boligstøtte og risikerer at blive smidt ud af deres bolig.
Lejernes Landsorganisation (LLO) hjælper med lejeretlige spørgsmål men må ofte henvise lejere, der får nej til boligstøtte og tilskud, til de forskellige tilbud om gratis retshjælp rundt omkring i landet.
– De stigende huslejer presser mange lejere. De søger hjælp hos os og andre organisationer, når de har svært ved at betale huslejen. Flere lejere står foran udsættelser og ophævelser af lejemål. De har brug for hjælp, forklarer Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden.
Også kommuner og boligorganisationer bliver kontaktet af flere og flere økonomisk pressede borgere, der søger om udsættelse af huslejen eller økonomisk hjælp til at betale den.
LLO peger på stigende huslejer, der skyldes, at nyere, privat udlejning opført efter 1991 ikke har huslejeregulering, der holder lejen i ro.
I lande som Irland, Tyskland og Spanien har man indført huslejeloft. I Spanien er der i områder som Catalonien og i byer som Barcelona indført huslejeloft i et afgrænset geografisk område. I Catalonien har loftet betydet, at lejen er faldet syv procent allerede i løbet af det første år.
Flere søger gratis retshjælp
Også Den Sociale Retshjælp i København bliver kontaktet af flere og flere desperate lejere, der har fået nej til boligstøtte- og tilskud og risikerer at blive smidt ud af deres bolig.
Retshjælpen oplever også et stigende antal lejere, der søger om hjælp, fordi de er blevet opsagt fra deres bolig, da de ikke har råd til at betale deres husleje.
– Vi oplever en stigning i antallet af henvendelser til retshjælpen – både i forhold til gældsrådgivning og juridisk rådgivning. I 2025 har vi behandlet 5383 henvendelser. Det er en stigning på 140 procent fra 2024, hvor vi behandlede 3824 henvendelser, fortæller Magnus Chytræus-Andresen, juridisk chef og daglig leder hos Den Sociale Retshjælp i København.
Han uddyber:
– Efter kontanthjælpsreformen og ændringerne i reglerne for boligstøtte kan vi se, at der er flere, som henvender sig, fordi de ikke har råd til basale udgifter som for eksempel mad og husleje. De vil høre, hvad de kan gøre. Vi har også enkelte, som selv oplyser, at de er udsættelsestruede. Men generelt er mange hårdt pressede.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
