Støtteerklæring
På Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts gik feminister på gaden i København for at sige fra over for undertrykkelse, ulighed og krig.
“Vi rammes forskelligt af undertrykkelsen, men vores sejre vil vi vinde i fællesskab”, lød det i indkaldelsen fra alliancen Feministisk 8. Marts.
Demonstrationen, der gik fra Frue Plads i Indre By til Blågårds Plads på Nørrebro, gav udtryk for international solidaritet med kvinder, queers og racialiserede personer i verden.
“Israel fortsætter med at angribe Gaza på trods af våbenhvile, adgangen til abort bliver fortsat tilbagerullet, og autoritære styrer slår hårdt ned på protester for kvinderettigheder”, skrev Feministisk 8. Marts op til demonstrationen.
“Medier og omverdenen lukker øjnene for to af de største humanitære kriser i verden i Congo og Sudan, og i hele verden er mennesker på flugt fra krig og klimakatastrofer”, fortsatte alliancen.
Som en del af demonstrationen holdt den grønlandske kvinde, aktivist og kunstner Nina Sikkersoq Kristoffersen en tale, hvor hun satte fokus på den danske regerings præventionskampagne i 1960’erne. Her fik grønlandske piger og kvinder ufrivilligt og uden deres kendskab indsat spiraler, så de ikke kunne blive gravide og føde børn.
Foto: Henning Husum
– Indfødte som skulle styres, reduceres og bremses. Statens mission var større end forældrenes samtykke for deres døtres kroppe, kvindernes samtykke. Tallet skulle reduceres. Kvinderne, pigerne. Deres livmoder var blot et tal på et hvidt stykke papir.
Halvdelen, sagde staten, halvdelen, af de fødedygtige, lød det fra Nina Sikkersoq Kristoffersen.
Hun fortsatte:
– Nogle af os, som fik lov – er her i dag. Men nu siger de på Christiansborg, at der fødes for få børn, som kalaaleq (grønlænder, red.) bliver jeg i tvivl om, hvem det er, de taler til.
“Herhjemme udsættes kvinder og queers for vold og drab på baggrund af deres identitet – og i 2025 er antallet af kvindedrab steget markant”, understregede Feministisk 8. Marts.
“Mennesker med handicap mødes af et uværdigt system, flygtninge sendes tilbage til den brutalitet, de er flygtet fra, og debatten om remigration er nu nået helt ind i Folketinget. Vi lever stadig i et samfund, hvor køn, klasse, seksualitet, religion, handicap og hudfarve står i vejen for, at alle kan leve med tryghed og frihed. Det nægter vi at finde os i”, fastslog arrangørerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
