Fagforbundet BUPL, foreningen BL – Danmarks Almene Boliger og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur advarer om de alvorlige konsekvenser, som de voldsomme prisstigninger har for landets fattigste familier.
Tilsammen tegner de tre organisationer et dystert billede af mennesker, der har så få penge, at de nu er tvunget til at spare på mængden af mad, ikke kan betale huslejen og ikke har råd til offentlig transport til vigtig behandling for traumer efter tortur.
Enlige forældre skærer ned på maden
Mange enlige mødre og fædre er så hårdt pressede økonomisk, at de er nødt til at skære ned på mængden af mad ved de daglige måltider, viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for BL – Danmarks Almene Boliger.
36 procent af de familier, der består af en enlig forsørger med børn, har af økonomiske grunde måttet skære ned på mængden af mad. 13 procent oplyser, at de har reduceret familiens madforbrug kraftigt, mens 23 procent har skåret noget i mængden af mad. For den samlede befolkning er det 17 procent, der har skåret på mængden af mad.
– Det er jo ikke bare en liter mælk, som enlige forsørgere lige tager af bordet. Vi ser med al ønskelig tydelighed en udvikling, hvor mange familier nu skærer i de yderste marginaler, siger viceadministrerende direktør hos BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.
Mere end hver tredje af de enlige forældre har også sparet på forbruget af varme, el og vand. Ligeledes har mange af de enlige forsørgere skåret ned på udgifterne til fritidsinteresser, sociale aktiviteter og tøj, inden de nu også skærer i mængden af mad.
Solveig Råbjerg Tingey er bekymret for fremtiden. Maden er noget af det sidste, familierne skærer ned på. Før man når dertil, er der meget andet, man sparer væk. Flere lejere end normalt har også svært ved at få råd til at betale huslejen.
Vi ser med al ønskelig tydelighed en udvikling, hvor mange familier nu skærer i de yderste marginaler.
Solveig Råberg Tingey, Danmarks Almene Boliger
Hos ni af de største almene boligorganisationer og administratorer er der det seneste år sket en stigning i antallet af opsagte lejemål på knap 20 procent på grund af manglende huslejebetaling.
Studerende er også hårdt ramt af de stigende priser. 18 procent af de adspurgte studerende svarer i undersøgelsen, at de har skåret ned på maden.
Danmarks Almene Boliger foreslår, at der indføres et midlertidigt og fokuseret udsættelsesværn i form af et ekstra varmetillæg til både almene og private husstande.
“Tillægget har den fordel, at det er nemt og billigt at administrere over boligstøtteordningen og kan differentieres efter energikilde. Tillægget bør ikke omfattes af kontanthjælpsloftet, så man sikrer, at enlige forsørgere, der allerede i dag befinder sig tæt på kontanthjælpsloftet, også kan modtage støtten”, skriver organisationen i tidsskriftet Boligen.
De nyeste tal fra Danmarks Statistik om inflation og prisstigninger viser, at de samlede forbrugerpriser steg med 8,7 procent i december 2022 i forhold til samme måned året før. I november var stigningen på 8,9 procent. Det er særligt priserne på el, varme og fødevarer, der trækker tallet op.
Børn kommer sultne i daginstitution
Medlemmerne af fagforbundet BUPL, der organiserer pædagoger over hele landet, oplever også de alvorlige konsekvenser, som prisstigningerne har for de fattigste familier.
37 procent af pædagogerne har i løbet af 2022 set en stigning i antallet af børn i deres daginstitution eller skole, hvor familiens økonomiske situation er presset. Det viser en rundspørge, BUPL har foretaget blandt nogle af sine medlemmer. 1021 pædagoger har deltaget i undersøgelsen.
Pædagogerne fortæller om forældre, der undskylder for indholdet i madpakken, og sultne børn, der møder tidligt med tomme maver. Ligesom mange giver eksempler på børn, der mangler varmt tøj og for eksempel må undvære flyverdragt, nøjes med gummistøvler i stedet for vinterstøvler eller går i for småt tøj og sko fra tidligere år.
27 procent af pædagogerne har børn i deres institution eller skole, hvor forældrene ikke har råd til at dække barnets basale behov som for eksempel nærende mad og varmt tøj.
“Vi ser stor forskel fra nærende, kreative og nuancerede madpakker til ensformige og for små mængder. Vi oplever forespørgsler fra børn med for små mængder mad, som jævnligt giver udtryk for sult”, skriver en pædagog for eksempel i undersøgelsen.
Pædagogerne fortæller i undersøgelsen om børn, som er mere urolige og bekymrede, og som udviser stor bevidsthed om familiens økonomiske situation. De oplever også, at børn bliver meldt ud af skolefritidsordningen, fordi forældrene skal spare.
– Inflationen rammer ekstra hårdt i familier, hvor pengene i forvejen er små. Det er krævende at være en småbørnsfamilie, og når man som forældre samtidig skal vende hver en mønt, kan det være meget svært at skærme børnene fra situationen. Det er helt tydeligt, at det er børn med voksenbekymringer, når pædagogerne ser børn, der leger lege, som handler om gasregninger, eller som hamstrer småkager i institutionen for at kunne hjælpe derhjemme, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Hun opfordrer politikerne til at finde løsninger, der hjælper økonomisk trængte familier her og nu.
– Vi har brug for at spænde sikkerhedsnettet bedre under de her børnefamilier og blandt andet sikre de børn, der ellers ville være blevet meldt ud af SFO’en eller klubben, en straksfriplads, så de ikke mister et fast holdepunkt i turbulente tider, siger BUPL-formanden.
Pengenød får torturofre til at afbryde behandling
DIGNITY, der behandler torturofre, oplever, at nogle af deres patienter melder afbud eller afbryder den vigtige behandling for deres traumer, fordi de ikke har råd til at betale for den offentlige transport til klinikken.
DIGNITY’s klinik på Østerbro i København modtager patienter fra alle dele af Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Mange af klinikkens patienter skal klare sig for den lave såkaldte “selvforsørgelses- og hjemrejseydelse”. Det er det, der tidligere hed integrationsydelse. Ydelsen er på cirka 8880 kroner per måned før skat for en gift forsørger.
Med den voldsomme inflation og de store prisstigninger oplever DIGNITY, at mange af deres patienter ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Det har ramt mange ekstra hårdt, at billetpriserne for at køre med tog, bus og metro steg med i gennemsnit 4,9 procent den 16. januar.
Læger, psykologer og andre behandlere på klinikken møder patienter, der har problemer med at betale huslejen, købe vintertøj til børnene og give børnene en madpakke med i skolen.
Én af dem, som sidder ansigt til ansigt med patienterne i DIGNITY’s klinik, er socialrådgiver Nadia El-Yahya.
– Som socialrådgiver fungerer jeg i øjeblikket som brandslukker. Flere patienter møder ikke op til behandling, fordi de ikke har råd til offentlig transport. Og når de så endelig møder op, så bruger vi tiden på at finde ud af, hvor og hvordan de kan overleve ved at henvise dem til grupper på Facebook eller nødhjælpsorganisationer, hvor de kan få gratis mad og tøj eller til nedsat pris, siger Nadia El-Yahya.
– De har ikke overskud til at få hjælp til deres traumer fra krig, tortur og flugt. Deres eneste fokus er at overleve økonomisk. Jeg er bekymret for forældrene, der nedprioriterer behandling af deres traumer. Men jeg er også bekymret for fremtiden for børn, der vokser op i hjem, hvor der hverken er råd til vintertøj, madpakker eller medicin, tilføjer hun.
DIGNITY understreger, at behandlingen for mange torturofre er en forudsætning for, at de kan blive i stand til at klare et arbejde. Derfor har det store konsekvenser både for det enkelte menneske, men også for samfundet, hvis behandlingen ikke gennemføres.
Læs også
Indland
Alvorlig konsekvens
Høj inflation får mennesker med handicap til at droppe lægeordineret behandling
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
