Op mod 100 fagligt aktive og aktive i fredsbevægelsen samledes lørdag til fredskonference hos 3F København.
Målet var at blive klogere på omfanget og konsekvenserne af militær oprustning og krig – samt få aktiveret fagbevægelsen i kampen for fred.
– Vi har med stor bekymring set på de voldsomme krige og den omfattende oprustning. Den eneste “løsning” politikerne har er mere oprustning og mere krig, der rammer civilbefolkningen i Gaza, Ukraine og andre steder, både mens krigene står på og efter krigene, hvor mennesker lemlæstes af ueksploderet ammunition og miner, indleder formand for 3F København, John Ekebjærg-Jacobsen.
Han uddyber:
– Vi vil gerne nuancere den hårde “enten-eller” retorik. Hvis man forsøger at tale for en anden vej end krig i eksempelvis Ukraine, får vi skudt i skoen at vi støtter Putin. Fagbevægelsen kan ikke overlade det til de politiske partier i Folketinget at sikre freden. Fra Christiansborg hører vi kun et tema: “Vi skal kunne forsvare os selv. Vi skal opruste. Vi skal øge vores forsvarsudgifter”. Senest har Mette Frederiksen meldt ud, at de danske forsvarsudgifter skal tættere på fem procent af vores BNP.
– Vi ved, at den omfattende oprustning kommer til at koste på vores velfærdssamfund. Derfor skal fagbevægelsen være aktiv i kampen for freden. Eller sagt med tidligere SiD-formand, Hardy Hansens ord: Hvad skal vi med gevinsterne i arbejdskampen, hvis vi taber kampen for freden?
Rundt om bordene sidder fagligt aktive medlemmer af fagforeninger som Metal, Landsforeningen For Socialpædagoger, 3F Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, HK og flere faglige klubber.
Og her er talelysten stor, da ordet for alvor bliver givet frit efter frokost.
– Hvad kommer den milliarddyre oprustning til at betyde for antallet af pædagoger og sygepjersker? Hvad kommer det til at betyde for vores pension? Det bør vi spørge vores forbund om. Uanset om man er for eller imod oprustning, så har vi alle en interesse i at vide, hvad oprustningen kommer til at betyde for os?, mener tidligere konsulent i LO, Klaus Krogsbæk.
Andre er klar til at konfrontere toppen af fagbevægelsen med, at man har involveret sig direkte i våbenproduktion og oprustning.
Vi ved, at den omfattende oprustning kommer til at koste på vores velfærdssamfund. Derfor skal fagbevægelsen være aktiv i kampen for freden.
John Ekebjærg-Jacobsen, formand for 3F København
– Det er grotesk, at fagtoppen har accepteret, at ATP investerer vores pensionspenge Danmarks største våbenfirma, Terma. Det skal vi sige fra overfor. Og vi skal sige fra overfor, at en af Danmarks største virksomheder – Mærsk – sejler våben til konfliktlande. En levende fagforening er en voksende fagforening, påpeger Jean, der sidder i bestyrelsen i 3F København.
Det er ikke tilfældigt, at det er 3F København, der har taget initiativ til den faglige fredskonference.
3F København forpligter sig i sit grundlag til at arbejde for fred og demokrati. Og i forbundetsfaglige politiske grundlag står der, at det er vigtigt “… at virke for varig fred, afrustning og faglig international solidaritet.”
De fagligt aktive lover hinanden at arbejde videre i tre spor:
De fagligt aktive vil sætte fokus på behovet for diplomatisk oprustning og pege på, hvordan Danmark som medlem af FN’s Sikkerhedsråd kan tage fredsinitiativer.
Herudover vil de aktive forsøge at sætte kampen for fred på dagsorden i fagbevægelsen.
– I dag er kommet folk fra en række byer. Der er basis for at bygge noget op lokalt. Vi skal have bygget fredskampen op i fagbevægelsen, fortæller John Ekebjærg-Jacobsen.
Han uddyber:
– Og så skal vi have fokus på, hvad oprustningen koster. Og hvem der kommer til at betale? Vi skal lave et socialt regnskab over konsekvenserne af krig og oprustning. Hvad er konsekvensen af at bruge fem procent af vores BNP på oprustning. Det burde være åbent i et demokrati. Men det er det ikke, når vi taler om militær oprustning.
Modsat politikerne, så har DI meldt klart ud og kommet med sit forslag til, hvordan den militære oprustning kan finansieres – nemlig vha. et “effektiviseringskrav” til det offentlige på en procent om året i ti år. Det kan indbringe mere end 65 milliarder kroner i 2035 til oprustning, mener DI.
Selvom det har været svært at få fagtoppen herhjemme på banen for fred, så er situationen en anden internationalt.
Den internationale faglige sammenslutning – International Trade Union Confedation (ITUC) – vedtog sidste år en 12 sider lang udtalelse mod krig og fagbevægelsens rolle for kampen for fred.
“Den internationale fagbevægelse har historisk set været tæt forbundet med fredsbevægelsen, forankret i ønsket om social retfærdighed, arbejdstagerrettigheder og menneskelig værdighed og en fælles tro på, at ægte fred ikke blot er fraværet af krig, men tilstedeværelsen af retfærdige forhold for alle mennesker. Helt fra starten har fagforeningerne erkendt, at krige ofte blev udkæmpet til fordel for eliten på bekostning af arbejderklassen, som blev sendt til frontlinjen, og de har været fortalere for fred ved at forbinde det bredere mål om at forhindre krige, der rammer arbejderklassen uforholdsmæssigt hårdt, med arbejdernes kampe”.
John Ekebjærg-Jacobsen mener, at FH og de øvrige danske forbund kan lære noget af deres internationale “storebror”.
– Vores nationale fagforbund må tråde i karakter. ITUC – der svarer til FH på verdensplan og favner stort set alle FH’er i verden – har vedtaget en 14 sider lang udtalelse med hovedbudskabet: Fagbevægelsen har en forpligtelse til at sikre fred i verden. Det kunne FH i Danmark lære noget af, mener John Ekebjærg-Jacobsen.
Fagligt aktive fra andre forbund bakker op om ideen om at forsøge at rejse fredsspørgsmålet i deres fagforbund.
– Vores hovedorganisationer er fraværende. De skal have en fodpedal fra os på gulvet. Vi kender hinanden godt. Vi har lavet andre ting sammen og kæmpet mod eksempelvis at hæve pensionsaldereren, lød det fra Ole Søborg, fra 3F Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) og har været med i freds- og solidaritetsarbejdet siden 1970’erne.
En vigtig del af lørdagens konference var at blive klogere på omfanget af Danmarks militære oprustning – og konsekvenserne for klima og miljø, når der skal trænes, afholdes øvelser og når krigen raser.
Formand for Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), Rasmus Nørlem Sørensen, gav en status på, hvor omfattende den militære oprustning, der finder sted i disse år i Danmark, faktisk er.
Han har taget et “familiefoto” med fra pressemødet i juni 2023, hvor samtlige Folketingets forsvarsordførere (pånær Enhedslisten og Alternativet) præsenterede deres aftale om at afsætte 143 milliarder ekstra kroner til militæret over ti år.
Siden da er det militære budget vokset og vokset – og i dag er der afsat 195 milliarder ekstra kroner de næste ti år til nye investeringer i militæret – udover alle de milliarder, der allerede i dag bruges på militæret.
I 2023 brugte Danmark cirke 2,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på militæret. Det svarer til 68 milliarder kroner.
– Det er en stor vækst. Og alt tyder på, at væksten fortsætter. I sidste uge indgik et politisk flertal et delforlig om oprustning i Arktis for 14,5 milliarder kroner. Hertil kommer den militære støtte til Ukraine, der også vokser, fortæller Rasmus Nørlem Sørensen fra RIKO.
Og de politiske udmeldinger er ikke til at tage fejl af:
– Forsvarsministeren forventer, at der skal investeres yderligere 300 milliarder kroner i Forsvaret de kommende år, hvis Danmark skal leve op til NATO’s styrkemål. NATO’s nye generalsekretær krævede i sidste måned, at landene hæver deres forsvarsinvesteringer til 3,7 procent af BNP. Trump kræver fem procent af BNP. Altsammen peger i retning af massive investeringer i dansk forsvar de kommende år, forudser Rasmus Nørlem Sørensen.
Bag de mange milliarder findes en omfattende oprustning:
Aftalen om at opruste i Arktis for 14,5 milliarder kroner – indeholder tre nye krigsskibe og flere langtrækkende droner.
I marts sidste år blev forsvarsforlig-partierne enige om at afsætte 48 milliarder kroner til at opbygge en tung brigade for at leve op til NATO’s krav om forhøjet beredskab. Den nye brigade skal bestå af 6000 soldater, kampvogne, våben og jord-til-luft missilsystemer til 19 milliarder kroner.
I 2024 blev partierne enige om at afsætte 16 milliarder kroner til at udvide værnepligten til 11 måneder og øge antallet af værnepligtige til 7500.
Herudover bliver der løbende vedtaget militær støtte til Ukraine og støtte til ukraines våbenindustri for milliarder.
Aftalerne og de mange delforlig kommer drypvis. Der mangler en helt overordnet debat, mener Rasmus Nørlem Sørensen:
– Som samfund er vi nødt til at overveje, hvad formålet er med vores forsvar? Hvordan finansieres oprustningen? Via det finanspolitiske råderum? Krigsskat? Lån? Er der virkelig behov for flere våben til Grønland? Det der har skabt et fredeligt arktis i mange år er samarbejde i Arktisk Råd, der har fokus på forhandlinger og ikke militære løsninger.
– De øgede stormagtsinteresser i sejlruter og råstoffer øger konfliktniveauet. Der kan hurtigt opstå en konflikt i Arktis. Især hvis vi tror på de fjendebilleder, der bliver fremmanet. Men flere våben løser ikke konflikter. Vi er nødt til at have flere dialoger, påpeger Rasmus Nørlem Sørensen.
Den massive oprustning og de altødelæggende krige rundt om i verden har ikke kun store menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser.
Palle Bendsen fra miljøbevægelsen NOAH viser et foto af en sønderbombet by i Gaza.
– Når krigen raser og bomberne falder, og huse bliver smadret, så er ikke meget at vende tilbage. Det kan vi se med krigen i Gaza, indleder Palle Bendsen fra miljøbevægelsen NOAH.
Ingen ved præcis hvor meget CO2 militærets krige og øvelser udleder.
– De militære CO2-udledninger tæller stort set ikke med i opgørelser, som alle lande indrapporterer til FN. Derfor ved vi kun meget lidt om hvor meget CO2 de enkelte landes militær udleder i fredstid og i krig. Og vi ved kun meget lidt om hvor, store CO2-udleningerne er i forbindelse med genopbygning efter krig, konstaterer Palle Bendsen.
Årsagen til at de militære CO2-udledninger ikke opgøres eller tæller med i de nationale CO2-regnskaber, skyldes USA: Da Kyoto-protokollen blev vedtaget i 1997, modsatte USA sig at de militære CO2-udledninger skulle tælles med.
Men vi ved, at militære CO2-udledning udgør langt mere skade end “almindelig” udledning af CO2. Eksempelvis er kampfly flyver i stor højde, så er konsekvenserne af deres CO2-udledninger 2-3 større.
Og i rapporten Hidden Carbon Costs of the ‘Everywhere War’ kortlægger en gruppe forskere USA’s militærs CO2-udledninger. Forskerne når frem til, at USA’s militær udleder så meget CO2, at hvis det et land, ville det være blandt verdens 50 største CO2-udledere. Og hvis man samler CO2-udledningerne fra al militær i verden, vil det være den fjerdestørste udleder i verden.
Herudover har en gruppe forskere fra USA og Storbritannien beregnet, at i løbet af de første 60 dage af Israels tæppebombning af Gaza blev udledt 281.000 ton CO2 – eller lige så meget som 400.000 indbyggere i Belize udleder på et år.
Palle Bendsen tror ikke på en “grøn omstilling” i militæret.
– Kan I forestille jer, at jagerfly, humvees og tanks begynder at køre på solceller eller vindmøllestrøm? Nej, vel. De sluger så meget energi, at det er utænkeligt. Moderne krigsførelse er afhængig af fossile brændsler, påpeger Palle Bendsen.
Isabel Bramsen, lektor og leder af freds og konfliktstudier ved Lunds Universitet og underviser på center for konfliktløsning.
– Desto tættere krigen kommer på – desto mere kommer der en forståelse for, at freden er noget vi skal værne om og kan fremme.
Hun tegnede et billede af en verden præget af stormagtsrivalisering: Trump der truer Grønland. Danskerne bliver bedt om at preppe. Og statsministeren udtaler, at “Vi er ikke længere i en fredstid“.
– Hver uge fortæller eksperter i militæruniform i Krigens Døgn, hvad tanks og kampfly kan præstere på slagmarken. Vi ser ikke ugentlige programmer om fred og diplomati… Det siger noget om militariseringen af vores samfund, forklarer Isabel Bramsen.
Hun mener, at der er brug for en modvægt til den øgede krigsretorik. Derfor arbejder Isabel Bramsen for at få oprettet et center for fredsdiplomati i Danmark.
– Resten af Norden har fredsforskningcentre og mæglingscentre, der kan støtte op fredsdiplomatiet. Danmark bør have et fredscenter, der både rummer forskning og praksis. Det skal ikke kun udarbejde forskningsartikler, men også hjælpe Udenrigsministeriet med at holde internationale fredsmæglingsmøder og få Danmark til at spille en mere aktiv diplomatisk rolle.
Hun mener, at Danmark skal bruge vores medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd til at opruste diplomatisk.
– FN’s Sikkerhedsråd er den eneste platform, hvor landene bliver ved med at mødes, selvom der er krig. Vi kan eksempelvis arbejde for, at der sker mere interaktion mellem landene på møderne i FN. Så landenes repræsentanter ikke bare kommer, og læser en tale op. Men rent faktisk taler sammen, fortæller Isabel Bramsen.
– Danmark kan mere end vi tror… Vi skal have mere fokus på fredsforhandlinger som alternativ til krig. Og vi skal ikke kun fokusere på konfliktforebyggelse. Vi skal også sikre, at der findes et diplomatisk spor, der kan køre sideløbende med at krigen raser – så vi undgår at blive prisgivet til krigens logik.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Boligaktionen/ GO globaloffice Nordics
#CloseBases
Vi opfordrer enkeltpersoner og organisationer rundt om i verden til at deltage i den globale handlingsplan for #CloseBases 2025 ved at organisere protester på militærbaser i nærheden af dig.
Global Day of Action to #CloseBases – World BEYOND War
https://worldbeyondwar.org/da/closebases/
FH FORMAND
VIL HAVE KRIGSSKAT !!!!!
EN S PAMPER DER SVIGTER ARBEJDERKLASSEN. OG VIL SENDE DEM I KRIG !!!!!
DER MÅ LAVES EN ANALYSE — HAR FAGFORENINGER EN FREMTID ????
VI SER GANG PÅ GANG SVIGT — DET HAR JO STÅET PÅ I ÅRTIER.
S PAMPERNE HAR TOTALT TAGET MAGTEN — DERFOR VIL DER NOK ALDRIG — VÆRE VIRKELIG FREMSKIDT FOR ARBEJDERKLASSEN.
DE FÅ FAGFORENINGER DER KÆMPER FOR DERES MEDLEMMER SVINDER IND !!!!!
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
