anmeldelse
Slagelse Kommune gennemfører i år og de kommende år meget voldsomme nedskæringer på den kommunale velfærd.
I år skal der spares 115 millioner kroner, mens partierne bag næste års budgetaftale har besluttet, at der skal spares 1,6 milliarder kroner på driften de kommende fem år. Alene i 2023 er der tale om nedskæringer på omkring 300 millioner kroner.
Bag budgetaftalen står Venstre, Konservative, Radikale, SF, Nye Borgerlige og en løsgænger. Aftalen betyder, at der bliver fyret ansatte, lukket skoler og sparet på alle velfærdsområder.
Nedskæringerne kommer på et tidspunkt, hvor velfærden i Slagelse ligesom i resten af landets kommuner er presset af mange år med stramme budgetter og nedskæringer, og hvor der er store problemer med at rekruttere faglært arbejdskraft og fastholde de ansatte.
Vi er meget bekymrede for, at velfærdssystemet i Slagelse kommer til at bryde sammen, at det kommer til at ende med et reelt kollaps.
Nichlas Riise, formand for FOA Vestsjælland
De faglige organisationer i Slagelse frygter, at en ny runde med skrappe nedskæringer kan blive det, der kører velfærden ud over kanten.
– Vi er meget bekymrede for, at velfærdssystemet i Slagelse kommer til at bryde sammen, at det kommer til at ende med et reelt kollaps, siger Nichlas Riise, formand for FOA Vestsjælland.
FOA har medlemmer i ældreplejen, på handicapområdet, daginstitutioner og andre steder i den kommunale velfærd. Den lokale fagforening har derfor konsekvenserne af nedskæringerne tæt inde på livet.
I oktober og november er mindst 36 af FOA’s medlemmer i Slagelse Kommune blevet fyret. De nuværende afskedigelser kommer oven i de fyringer, der skete i sommers, hvor 44 ansatte blev sagt op. De fleste af dem var ansat på kommunens plejehjem.
– De nye fyringer kommer på et tidspunkt, hvor arbejdsmiljøet er presset i bund oven på de seneste fyringer, forklarer Nichlas Riise.
Hvert andet aktivitetscenter lukker
På ældreområdet blev det tidligere i år blandt andet besluttet at spare muligheden for hovedrengøring væk for de ældre, der modtager hjemmehjælp. Kommunen sparede også fire ud af fem demenskoordinatorer væk. Koordinatorernes opgave er at hjælpe og støtte borgere med demens og deres pårørende.
Nu bliver antallet af aktivitetscentre for ældre halveret. Tre af kommunens seks aktivitetscentre lukker. Derudover kan ældre ikke længere få hjælp til rengøring hver anden uge som nu, men kun hver tredje uge, og de kan ikke længere få hjælp til bad to gange om ugen, men kun en gang.
– Nedskæringerne bliver gennemført, samtidig med at der bliver flere ældre. Det udhuler området. Vores medlemmer oplever, at det, de har mulighed for at yde af støtte og pleje, ikke er tilstrækkeligt til at opfylde de ældres behov. Mange medlemmer bliver stressede af det, siger Nichlas Riise.
Det er et kæmpe tab, at tre aktivitetscentre lukker. Mange ældre får deres varme mad her, samtidig med at de får en snak og måske spiller kort. Det er vigtigt også i forhold til at modvirke ensomhed.
Tonny Korndrup, formand for ældrerådet i Slagelse
Ligesom FOA advarer også ældrerådet i Slagelse Kommune mod konsekvenserne af de mange voldsomme nedskæringer.
– Det er et kæmpe tab, at tre aktivitetscentre lukker. Der bliver kun ét center tilbage i selve Slagelse by. Mange ældre får deres varme mad her, samtidig med at de får en snak og måske spiller kort. Det er vigtigt også i forhold til at modvirke ensomhed. Ældre skal vel ikke bare sidde og visne hen, siger Tonny Korndrup, formand for ældrerådet i Slagelse.
– Det er også helt urimeligt at spare på rengøring og bad. Skal ældre leve i støv og snavs, der kan føre til allergi og andre sygdomme samt øge smitterisikoen. Det her kan få forfærdelige følgevirkninger. Jeg tror ikke, at politikerne har gennemtænkt konsekvenserne, tilføjer han.
Tonny Korndrup peger på, at kommunen er ved at ødelægge alt det arbejde, der er lavet i forhold til at sikre bedre hjælp til familier, der har demens tæt inde på livet. Han understreger samtidig, at andre velfærdsområder er lige så hårdt ramt som ældreplejen.
Specialundervisning bliver hårdt ramt
Også på skoleområdet er der store frustrationer og vrede over de planlagte nedskæringer. Samlet set skal der spares omkring 45 millioner kroner på skolerne.
Det er besluttet at lukke fire mindre skoler. Konkret drejer det sig om Skælskør Skole, Boeslunde Skole, Flakkebjerg Skole og Tårnborg Skole.
Derudover vil politikerne spare på specialundervisningen. Flere børn med diagnoser og udfordringer skal inkluderes på de almene skoler i stedet for at gå på specialskoler.
Jacob Seersholm, formand for Slagelse Lærerkreds, er dybt bekymret over de konsekvenser, nedskæringerne vil få ikke mindst for de mest udsatte børn.
– Færre vil kunne komme på specialskole eller i en specialklasse, samtidig med at antallet af børn og unge med særlige behov stiger. Kommunen siger, at takstfinansieringen på specialområet skal erstattes af en rygsækmodel. Det forstår de færreste jo konsekvenserne af. Men på for eksempel Stillinge Skole, der er en specialskole for børn med autisme, skal der spares omkring 18 procent. Det er voldsomt og betyder jo, at de ikke vil kunne lave det samme fremover, fastslår lærerformanden.
Der er stor risiko for, at vi kommer til at tabe nogle børn på gulvet. Det kan vi som fagprofessionelle ikke leve med. Det er den slags, mine medlemmer knækker på.
Jacob Seersholm, formand for Slagelse Lærerkreds
– Det samme sker på Slagelse Heldagsskole, der også er en specialskole. De skal også spare mellem 16 og 18 procent. Det her betyder, at der bliver set på økonomien i stedet for det enkelte barns behov. Der er stor risiko for, at vi kommer til at tabe nogle børn på gulvet. Det kan vi som fagprofessionelle ikke leve med. Det er den slags, mine medlemmer knækker på, tilføjer han.
Jacob Seersholm konstaterer samtidig, at nedskæringer på specialundervisningen er den helt gale vej at gå i en situation, hvor der er store problemer med mistrivsel blandt børn og unge.
Manøvren i Slagelse betyder, at kommunen fører 30 millioner kroner fra specialundervisningen over til almenområdet. Men der bliver samtidig sparet omkring 44 millioner kroner på almenområdet, der så også får flere opgaver, understreger den lokale lærerformand.
Beslutningen om at lukke fire af kommunens små skoler har affødt voldsomme protester. Men budgetpartierne holder fast i planen. Skolebørnene skal koncentreres på færre og større skoler, og klasserne skal fyldes op til det maksimale antal elever, så driften bliver billigere.
Allerede nu, kort efter at budgettet er vedtaget, begynder børn og lærere at flytte væk fra de fire skoler, der skal lukke, fortæller Jacob Seersholm.
– Forældre vælger at flytte deres barn, så de er sikre på at få den skole, de helst vil have i stedet for, og kollegaer finder nyt job. Det gør det utroligt svært at drive skole nu på de fire skoler. De her skoler er samtidig blandt dem, der har løst en stor del af opgaven med at inkludere elever med særlige behov. Nogle af de børn skal måske nu have mere vidtgående specialtilbud. Det tænker man ikke på, siger han.
I Flakkebjerg har utilfredse forældre besluttet at opstarte en friskole. De er allerede klar til indskrivning af børn til næste skoleår.
– Det sker i protest, men også i et ønske om at holde sammen på lokalsamfundet, hvor skolen er vigtig på linje med Brugsen, mekanikeren og så videre. Det er hele det engagerede lokalsamfund, der mener, at der skal være en skole, forklarer Jacob Seersholm.
Også i Skælskør og Tornborg overvejer forældre, om de skal oprette en friskole.
I den lokale lærerkreds er der stor frustration over nedskæringerne og den store uvished.
– Jeg var i sidste uge til møde med vores tillidsrepræsentanter. Mange melder om stor frustration blandt medlemmerne, der ikke ved, om de er købt eller solgt, om de har et job og en indtægt efter sommerferien eller ej. Os i kredsen ved heller ikke, om det er 10 eller 100 medlemmer, der bliver berørt. Det er en forfærdelig situation, konstaterer Jacob Seersholm.
Hårdt presset socialområde
Også på socialområdet er der udsigt til nedskæringer og fyringer. Budgetpartierne ser socialområdet som nøglen til at få styr på kommunens økonomi.
I en årrække er udgifterne på socialområdet steget i Slagelse, ligesom det sker over det meste af landet, fordi der kommer flere mennesker med handicap eller psykiske lidelser.
I erkendelse af det stigende behov bliver der i budgettet sat 70 millioner kroner ekstra af til socialområdet i hvert af de kommende år. Men samtidig er der også lagt op til markante nedskæringer på området.
Budgetaftalen betyder, at serviceniveauet for socialområdet får et hak i nedadgående retning. De såkaldte kvalitetsstandarder bliver ændret, så den enkelte borger over en nat risikerer at miste dele af sin nuværende hjælp og støtte.
– Det her kommer til at betyde dårligere service, flere klager, flere fejl, mere magtanvendelse og personaleflugt. Det har politikerne kigget stift ind i, fremgår det af deres budgetmateriale. Det er dybt alvorligt. Der bliver skåret så meget, at ressourcerne til sidst kun rækker til, at folk får hjælp til at komme op af sengen, blive klædt på, få mad og så komme i seng igen. Al udvikling, et socialt liv, fritidsaktiviteter og mulighed for medborgerskab forsvinder, konstaterer Lene Kümpel, formand for Socialpædagogerne Midtsjælland.
– Man kunne gå så langt som til at spørge, om man ønsker at give mennesker med udviklingshandicap og psykiske lidelser et liv eller blot vil holde dem i live, tilføjer hun.
Det her kommer til at betyde dårligere service, flere klager, flere fejl, mere magtanvendelse og personaleflugt.
Lene Kümpel, formand for Socialpædagogerne Midtsjælland
Der er også varslet fyringer af ansatte på socialområdet. Lene Kümpel frygter, at nedskæringerne vil gøre det endnu sværere at rekruttere og fastholde uddannede socialpædagoger. Et stærkt fagligt miljø tiltrækker fagligt stærkt personale. Det modsatte gør sig desværre også gældende, konstaterer hun. I øjeblikket er en tredjedel af de ansatte på socialområdet i Slagelse ufaglærte.
– Det er et problem. Socialpædagogerne har fået lavet en Rambøll-undersøgelse, som viser, at der er en sammenhæng mellem andelen af uddannet personale og borgernes trivsel, ligesom der er en sammenhæng mellem andelen af faglærte ansatte og antal sygedage, oplevelsen af arbejdsmiljøet og muligheden for at fastholde de ansatte.
Slagelse Kommune har i forhold til sin størrelse et meget stort antal institutioner for mennesker med handicap og psykiske lidelser. Det hænger sammen med, at kommunen huser det tidligere Andersvænge, der engang var en stor institution for udviklingshæmmede.
Ved strukturreformen i 2007 overtog kommunerne ansvaret for hele det specialiserede socialområde, som amterne tidligere stod for en stor del af. Det betød, at kommunerne fik ansvaret for blandt andet handicapinstitutioner, misbrugsbehandling, krisecentre og tilbud for udsatte børn og unge.
– Det at overtage socialområdet var lidt af et chok for kommunerne. Det er et dyrt og lidt uforudsigeligt område. Nu hører vi fortællingen om, at socialområdet altid overskrider budgetterne. Men måske har det fra dag ét været et underfinansieret område ude i kommunerne, siger Lene Kümpel.
I dag hedder det tidligere Andersvænge Rosenkildeparken. Området rummer en række forskellige bosteder og andre institutioner for mennesker med handicap eller psykiske lidelser.
Slagelse Kommune har flere handicapinstitutioner, end kommunen selv har brug for, og sælger i stor stil pladser til andre kommuner.
– Slagelse har indtil de nuværende budgetnedskæringer talt om sig selv som en sælgerkommune. De borgere fra andre kommuner, der kommer ind på institutioner i Slagelse, bliver visiteret til et bestemt takstniveau. Vi hører nu, at mange borgere er blevet visiteret til et for lavt takstniveau, så de har et større støttebehov, end det der er indbygget i takstniveauet. Det kan være en del af forklaringen på, at budgetterne ikke holder, forklarer Lene Kümpel.
Et af kommunens bosteder, Rosenkildevej 87-89, har haft så svært ved at få økonomien til at hænge sammen og samtidig sikre den nødvendige faglighed, at Socialtilsynet nu har besluttet, at bostedet skal lukke senest den 3. maj næste år. De 40 beboere skal flyttes til andre bosteder. 18 af beboerne kommer fra Slagelse Kommune, mens 22 hører til andre kommuner.
“Det er vores samlede vurdering, at tilbuddet ikke vurderes at have udsigt til at blive økonomisk bæredygtigt, og at I ikke ses at have realistisk mulighed for at rette op på tilbuddets økonomiske situation”, står der i afgørelsen for Socialtilsynet.
Tilsynet anerkender, at bostedet har arbejdet med at rette op på de faglige problemer, der tidligere er blevet påtalt, men peger i sin afgørelse på, at kommunen i år kræver en nedskæring på 18 fuldtidsansatte og igen til næste år en seks procents nedskæring på bostedet. Det hænger ikke sammen, konstaterer Socialtilsynet.
Lene Kümpel er rystet over, at det er kommet så langt ud, at botilbuddet nu bliver tvangslukket med store negative konsekvenser for beboerne.
– Det er vanvittigt, at vi er nået hertil. Kommunen har jo godt vidst, at det her var på vej. Det er tankevækkende, at man ikke har reageret noget før og lavet den nødvendige politiske og økonomiske prioritering. Man kan spørge sig selv, om det er fordi, det er mere nemt og bekvemt, at det er tilsynet, der tager beslutningen, erklærer hun.
Den erfarne socialpædagog er dybt bekymret over den udvikling, der i disse år sker på handicapområdet, både i Slagelse og andre steder i landet.
– For mig at se går udviklingen den forkerte vej. Det handler mere om, hvad en borger har krav på end at se på, hvad den enkelte har brug for. Vi bruger tid på at opfylde krav om dokumentation fremfor at fokusere på det, vi bør – menneskers udviklingsmuligheder og livskvalitet. Vi har arbejdet de sidste 30 år på, at mennesker med udviklingshandicap ikke skal leve i et parallelsamfund men være en del af fællesskabet og samfundet. Det er ved at blive ødelagt nu.
Færre uddannede pædagoger
Når det gælder kommunens daginstitutioner, har politikerne ikke samme mulighed for at svinge nedskæringskniven. De er nødt til at rette ind efter, at Folketinget har vedtaget en lov, der betyder, at der i 2024 skal indføres minimumsnormeringer over hele landet. Derfor bliver der ikke skåret direkte i normeringerne i børnehaver og vuggestuer i 2022 og 2023, og i 2024 tilføres yderligere 22 millioner kroner til området.
Men budgetpartierne har fundet andre veje til at spare penge.
Andelen af uddannede pædagoger i daginstitutionerne sænkes fra 70 procent til 60 procent, og der bliver sparet på antallet af flersprogspædagoger, der skal støtte børn med sprogvanskeligheder, og pædagogiske konsulenter, der skal hjælpe og støtte institutionerne.
Slagelse Kommune ligger ifølge tal fra Danmarks Statistik helt i bunden, når det gælder normeringer på 0-6-års-området. Området er nødlidende.
Sara Nissen, faglig konsulent i BUPL Midtsjælland
– Slagelse Kommune ligger ifølge tal fra Danmarks Statistik helt i bunden, når det gælder normeringer på 0-6-års-området. Området er nødlidende. Der er alt for få pædagoger til for mange børn. Nu skal en større del af de ansatte være uuddannede medhjælpere. Det betyder noget med en uddannelse i forhold til at planlægge pædagogisk indhold i aktiviteterne og spotte de mest udsatte børn og sikre støtte til dem, siger Sara Nissen, faglig konsulent i BUPL Midtsjælland.
– Kommunen vil også spare to millioner kroner ved at lave mere koordineret ledelse af dagpleje og daginstitutioner. Jeg kan ikke se, hvordan det kan lade sig gøre, tilføjer hun.
Kommunen vil derudover spare 1,5 millioner kroner årligt ved at omdanne alle fritidshjem til skolefritidsordninger. Samtidig skal forældrene betale mere for en plads i en fritidsordning. Forældrebetalingen stiger med samlet set to millioner kroner årligt.
Protester
Ansatte og indbyggere i Slagelse har på mange måder vist deres utilfredshed med de voldsomme nedskæringer. Der har været flere demonstrationer og et væld af utilfredse høringssvar, læserbreve med mere.
Budgetaftalen betyder også, at Slagelse Kommune hæver skatten med 0,5 procent næste år. Det er mere end tilladt af regeringen og betyder, at en del af de penge, der kommer ekstra ind i skat, skal betales i strafafgift til staten.
Enhedslisten i Slagelse er modstander af, at indbyggerne skal betale mere i skat i en tid med stigende inflation og nedskæringer på velfærden.
Nedskæringerne er urimelige, og mange af dem er ikke nødvendige. Det gælder blandt andet skolelukningerne, der ikke er hverken fagligt, pædagogisk eller økonomisk begrundet.
Thomas Clausen, medlem af byrådet for Enhedslisten
Det er en svær situation for Slagelse Kommune, men budgettet kunne være skruet sammen på en langt mere fornuftig måde, mener Thomas Clausen, der er medlem af Slagelse Byråd for Enhedslisten. Enhedslisten har fremlagt et finansieret budgetforslag, hvor en tredjedel af nedskæringerne er fjernet.
– Nedskæringerne er urimelige, og mange af dem er ikke nødvendige. Det gælder blandt andet skolelukningerne, der ikke er hverken fagligt, pædagogisk eller økonomisk begrundet. Besparelsen på skolelukninger er minimal. Det drejer sig om 4,5 millioner kroner ud af et budget på seks milliarder kroner. Til sammenligning bruger kommunen fire millioner kroner på en fyret kommunaldirektør og 4,5 millioner kroner på tre nye direktører, der skal hjælpe den nye kommunaldirektør. Det hænger ikke sammen, konstaterer Thomas Clausen.
– Vi skal have fokus på nedskæringer, der ikke laver uoprettelig skade, som det for eksempel gør at lukke landsbyskoler. Vi er nødt til at være meget forsigtige med nedskæringer. Vi skal hele tiden sikre, at kommunen hænger sammen, tilføjer han.
Thomas Clausen peger for eksempel på, at pengene på socialområdet kunne bruges langt bedre. Han kritiserer, at kommunen i dag bruger mange hundrede tusinder kroner årligt på enkeltsager med dyre foranstaltninger for børn, som nogle gange direkte skader barnet og familien.
Han ærgrer sig i øvrigt over, at Slagelse aldrig har indført en dækningsafgift, en særskat på erhvervsejendomme, som mange andre kommuner har.
– Det betyder, at kommunen går glip af 25 millioner kroner om året, oplyser han.
I 2018 stillede Enhedslisten forslag om at indføre dækningsafgift i Slagelse, men alle andre partier stemte imod. I dag forhindrer nationale regler kommunerne i at indføre dækningsafgift.
Grundlæggende set mener Thomas Clausen, at problemerne i Slagelse og andre trængte kommuner hænger sammen med, at indtægterne er for små og udgifterne for store. Kommunerne er pressede af den meget stramme budgetstyring fra statens side.
Hvert år forhandler regeringen og kommunerne om kommunernes økonomi for det kommende år. I aftalen for 2023 får kommunerne 1,3 milliarder kroner ekstra. Det dækker lige præcis de ekstra udgifter, som følger af et stigende antal børn og ældre. Men kommunerne får ikke ekstra penge til at dække udgifterne til det stigende antal mennesker med handicap eller psykisk lidelse. Aftalen er altså så stram, at den tvinger kommunerne til at skære ned.
Overskrider kommunerne rammerne i økonomiaftalen, bliver de straffet med økonomiske sanktioner.
Læs også
Indland
Magre budgetter
Ekstra penge til militær betyder færre penge til velfærd i kommuner og regioner
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
