Den 9. april præsenterede regeringen en politisk aftale om et nyt beskæftigelsessystem. Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet, kalder beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen det.
Ud over de tre regeringspartier er Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale med i aftalen. Partierne fremhæver, at aftalen betyder en stor afbureaukratisering, blandt andet afskaffes 500.000 samtaler i beskæftigelsessystemet. Det vurderes at føre til 3500 færre sagsbehandlere.
Regeringens oprindelige sparekrav på tre milliarder kroner årligt i beskæftigelsessystemet er med aftalen blevet reduceret lidt, nu skal der spares 2,7 milliarder kroner.
– Vi skaber en ny og mere værdig indsats, der skal hjælpe ledige i arbejde. Vores beskæftigelsessystem har over årtier vokset sig til et tyranni af regler, kontrol og mistænkeliggørelse. Hver gang vi politikere har villet løse et problem, er der blevet bygget på med nye snørklede regler og mere kontrol. Nu stopper vi regeltyranniet og bygger et enklere system op, som borgerne vil opleve som mere værdigt, erklærede Ane Halsboe-Jørgensen ved præsentationen af aftalen.
Rammer udsatte arbejdsløse hårdt
En lang række store fagforbund har en helt anden vurdering af aftalen. De taler om svigt af de mest udsatte arbejdsløse og er utilfredse med, at a-kasserne ikke får den lovede større rolle i beskæftigelsessystemet. Kritikken kommer blandt andet fra 3F, FOA, Dansk Metal, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Socialrådgiverforening og Finansforbundet.
Fremover får kommunerne frie hænder til at beslutte, hvordan de vil indrette deres beskæftigelsesindsats. Der er ikke længere krav om, at de skal oprette jobcentre.
– Når man gennemfører en reform, der har som primært formål at spare penge, så er det jo svært at forestille sig, at indsatsen bliver bedre. De ledige fratages mange af deres rettigheder, mens kommunerne samtidig frisættes fra forpligtigelser. Derfor kommer kommunenavnet nu til at blive afgørende for, hvilken indsats du kan forvente, når du mister dit job. Med den her reform efterlader vi flere ledige på perronen med ansvar for selv at finde hjem, siger John Larsen, der er hovedkasserer i Dansk Metal.
Fagforbundene retter især deres kritik imod de besparelser, der er på de mest udsatte i beskæftigelsessystemet, der har andre problemer end arbejdsløshed. Bekymringen gælder ikke mindst de unge, der står uden uddannelse eller job.
Den 9. april 2025 præsenterede SVM-regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale og Liberal Alliance en aftale om et nyt beskæftigelsessystem. Hovedpunkter i aften er:
- Jobcenterregimet afskaffes og kommunerne får frie hænder til at tilrettelægge indsatsen efter lokale forhold.
- Fremadrettet skal der spares 2,7 milliarder kroner årligt på beskæftigelsesområdet. Nedskæringerne rammer blandt andet vejledning, opkvalificering og mentorordninger.
- Antallet af målgrupper i beskæftigelsessystemet beskæres fra 13 til fem. Blandt andet afskaffes revalidering, ressourceforløb, jobafklaring og jobrotation.
- Samlet set skal der holdes cirka 500.000 færre samtaler i kommuner og a-kasser.
- 70.000 sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere til samtaler hos kommunen.
- Ni ud af ti sanktioner forventes at bortfalde for udsatte arbejdsløse.
- En tre-årig forsøgsordning giver udvalgte dagpengemodtagere mulighed for at lade a-kassen stå for kontakten til dem i de første fire måneders arbejdsløshed.
- En anden tre-årig forsøgsordning giver udvalgte dagpengemodtagere frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en privat aktør i de første fire måneders arbejdsløshedshed.
- Kilde: Mere værdighed, større frihed og færre regler
En del af sparekravet på 2,7 milliarder kroner findes ved at spare på indsatsen til de mest udsatte arbejdsløse.
For borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet, falder kravet til antal samtaler i det første halve års arbejdsløshed fra fire til kun en samtale. Derefter er der kun krav om en årlig samtale. Borgerne har ikke længere krav på en indsats. Det er op til kommunen at vurdere, om borgeren har behov for en indsats.
– Jeg er alvorligt bekymret for, hvad der kommer til at møde de mange mennesker, der er længst fra arbejdsmarkedet. Dem, der har mest brug for hjælp, får i stedet færre muligheder og mindre støtte med den her aftale, siger Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA.
Hun henviser til, at politikerne er enige om at afskaffe revalideringsordningen og nedlægge en række puljer, for eksempel for sygemeldte og arbejdsløse med særlige udfordringer.
Ud over revalidering bliver ressourceforløb også afskaffet. Det betyder samtidig farvel til en række af de rettigheder, der er blevet indført for mennesker i ressourceforløb for at sikre en bedre indsats. For eksempel forsvinder den såkaldte indsatsgaranti, der skulle sikre en hurtig indsats. Ligeledes ryger retten til en personlig jobformidler og retten til samtaler med en jobkoordinator i forbindelse med et konkret tilbud.
– Man lader sygemeldte borgere med et lidt mere uforudsigeligt forløb i stikken. Når man slår en streg hen over deres rettigheder og lader det være op til den enkelte kommune, så kan det ende rigtig skidt. Særligt når området også rammes af store besparelser. Det er dystert at se ind i krystalkuglen for de mennesker, og jeg er bange for, det her bliver et socialpolitisk tilbageskridt, vi virkelig kommer til at fortryde, og som vil sende endnu flere på førtidspension, erklærer Maria Klingsholm.
De såkaldte jobafklaringsforløb for sygemeldte bliver også afskaffet. Sygemeldte, der vurderes at kunne vende tilbage til deres arbejde inden for 26 uger, skal ikke til samtaler med kommunen. Sygemeldte, der efter 22 uger ikke kan få forlænget deres periode på sygedagpenge efter de gældende regler, ryger ned på en lavere sats.
– Det er godt, at man afskaffer jobafklaringsforløb, så sygemeldte borgere fortsætter i regi af sygedagpengeloven. Men en lavere sygedagpengesats gør bestemt ikke folk mere raske, men forværrer tværtimod de sociale og økonomiske problemer, siger Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F med ansvar for blandt andet den socialpolitiske indsats.
Unge mister rettigheder
For unge arbejdsløse uden uddannelse og med andre udfordringer end arbejdsløshed forsvinder retten til hjælp, indsats og mentorordning i overgang til uddannelse.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) konstaterer, at der specifikt bliver sparet mindst 400 millioner kroner om året på indsatsen til unge.
– Det er den helt forkerte vej at gå i en tid, hvor 43.000 unge i forvejen står uden for job og uddannelse og med meget komplekse problemer i bagagen. Det er en trist dag for alle, der godt kunne tænke sig at se det tal blive mindre i fremtiden, siger FH’s næstformand Nanna Højlund.
Regeringen fremhæver, at der med aftalen bliver sat flere penge af til det såkaldte ungeløft, der skal få unge i arbejde eller uddannelse. Men det beløb er langt mindre, end hvad der spares på ungeområdet i aftalen.
Dansk Socialrådgiverforening organiserer de socialrådgivere, der ude i kommunerne skal hjælpe udsatte arbejdsløse videre.
– Det er positivt, at man vil give socialrådgiverne frihed til at gøre det, der gavner borgerne. Men når færre medarbejdere skal hjælpe et stigende antal borgere, så vil der ikke være tid til at lave de gode, individuelle forløb for borgerne. Vi frygter, at de mest udsatte borgere bliver tabt, når der ikke længere er medarbejdere til at gribe dem, siger socialrådgivernes forkvinde Signe Færch.
– Jeg er helt enig i, at vi skal væk fra nutidens kontrol og mistillid, men vi skal ikke tilbage til fortidens passive beskæftigelsespolitik, hvor de allermest udsatte blev overladt til sig selv. Når man efterlader unge med anbringelsesbaggrund, borgere med et aktivt misbrug eller alvorligt syge mennesker på kontanthjælp uden at hjælpe dem videre, så kan deres problemer vokse sig så store, at de ender på førtidspension, tilføjer hun.
Samtidig glæder fagforbundene sig over, at aftalen betyder færre sanktioner over for udsatte arbejdsløse.
Opfylder ikke løfte om a-kasser
Den 1. januar 2024 overtog a-kasserne ansvaret for de første tre måneder af dagpengemodtageres arbejdsløshedsperiode. Regeringen havde lagt op til, at a-kasserne med reformen skulle have et større ansvar.
Men aftalen om den nye reform indeholder kun en tre-årig forsøgsordning, hvor udvalgte arbejdsløse får mulighed for at lade a-kassen stå for kontakten til dem i de første fire måneders arbejdsløshed i stedet for tre måneder som i dag.
– Det er uforståeligt, at regeringen ikke har fastholdt sit løfte om permanent at styrke a-kassernes rolle. Regeringen kunne spare et trecifret millionbeløb, hvis vi fik ansvaret for de arbejdsparate ledige i seks måneder eller mere. Og de ledige kunne få hurtigere og bedre tilgang til arbejdsmarkedet, som a-kasserne kender langt bedre end jobcentrene. Der er intet behov for nye forsøg, siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse.
– Vi havde håbet på en reform, der anerkendte den indsats, vi i a-kasserne hver dag yder for vores medlemmer. Vi havde håbet på at få lov at tage mere ansvar – som regeringen selv lagde op til i sit eget regeringsgrundlag. I stedet får vi et kludetæppe af forsøgsordninger, der forvirrer frem for at forenkle, siger Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet.
Han henviser her til, at aftalen indeholder endnu en tre-årig forsøgsordning. Her får udvalgte dagpengemodtagere frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en privat aktør i de første fire arbejdsløshedsmåneder.
Det er et af de punkter i aftalen, som Liberal Alliance glæder sig særligt over.
Fagforbundene anerkender, at der også er enkelte positive elementer i aftalen. For eksempel fastholdes retten til seks ugers jobrettet uddannelse for arbejdsløse, som regeringens ekspertudvalg ellers har foreslået at spare væk.
– Vi beholder retten til seks ugers jobrettet uddannelse for de ledige, og det er rigtig godt. Men her er der virkelig tale om, at man skal huske at glæde sig over de små ting i livet, siger Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører i FOA.
Dele af den nye reform skal efter planen træde i kraft i løbet af 2026, mens den samlede lov omkring det nyt beskæftigelsessystem forventes at få virkning fra 1. januar 2027.
Kritik fra partier uden for reformen
SF var med i forhandlingerne om den nye beskæftigelsesreform helt frem til slutspurten. Her trak partiet sig ud af forhandlingerne.
“Vi vil ikke være med til at spare på sårbare unge eller afvise den fremstrakte hånd fra a-kasserne. Vi mødte også op med forslag om bedre forhold for mennesker på sygedagpenge og i fleksjob. Men nej tak, lød det fra regeringen”, skrev SF’s beskæftigelsesordfører efterfølgende på Facebook.
Enhedslisten og Alternativet har slet ikke været inviteret med til forhandlingerne om reformen.
“Den store beskæftigelsesreform skulle skabe en ny og mere værdig indsats. Men den stort opslåede frisættelse af kommuner og ledige var en spareøvelse til 2,7 milliarder. Hvordan skal man skabe en mere værdig behandling af især udsatte ledige, når man sparer de penge væk, som man skulle gøre det for?”, skrev Alternativets beskæftigelsesordfører Torsten Gejl på Facebook onsdag, da aftalen blev offentliggjort.
Regeringens ageren i hele processen omkring reformen har ført til, at Alternativet har fået et nyt folketingsmedlem. Karin Liltorp, Moderaternes tidligere beskæftigelsesordfører, valgte at forlade regeringspartiet i protest mod processen bag reformen og nedskæringerne på de mest udsatte arbejdsløse. Hun meldte sig efterfølgende ind i Alternativet.
Også fra Enhedslisten lyder en skarp kritik af den politiske aftale.
“Regeringen kalder det afbureaukratisering – men det er en sparekniv, der rammer de mest sårbare. Det her er ikke en hjælpende hånd, men et systematisk svigt af syge, unge og mennesker med handicap”, skriver partiets beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez på Facebook.
Hun vakte opsigt, da hun i sidste måned valgte at offentliggøre alle dokumenter fra de hemmelige forhandlinger om reformen på et stormøde for sagsbehandlere, sociale modstandsbevægelser og andre interesserede.
Nu indkalder Victoria Velásquez igen til stormøde for at diskutere den nye aftale. Denne gang er mødet digitalt. Det foregår torsdag den 24. april klokken 17.30-20.
Læs også
Indland
Afslører nedskæringer i beskæftigelsesreform
Ordfører åbner lukket dør på klem og offentliggør hemmelige dokumenter
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
