Økonomistyring i kommunerne
Budgetloven og lovens indbyggede sanktioner ”betyder, at der er sket markante ændringer i de statslige rammer for styringen af kommunernes økonomi og dermed også kommunernes autonomi”, skriver Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, i en ny rapport.
Kommunerne overskred samlet set servicebudgetterne i årene inden budgetloven, men ikke efter loven trådte i kraft i 2014. ”De lovfæstede sanktionstrusler har virket. Målet med budgetloven er dermed opfyldt”, pointerer VIVE også.
Samtidig har budgetloven især ramt de områder, som både lokalpolitikere og vælgere gerne vil bruge penge på, som dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.
Analysen peger desuden på ”at budgetloven har haft væsentlig betydning for den førte udgiftspolitik i kommunerne”. Ligesom budgetloven ”har bidraget til at indsnævre de lokalpolitiske frihedsgrader til at prioritere på tværs af år og har haft betydning for prioriteringen på tværs af de kommunale serviceområder”, tilføjer VIVE.
Elefanten i rummet
VIVE-rapportens konklusioner kommer ikke som nogen overraskelse for Jan Hoby, der har været talsmand for græsrodsinitiativet Skrot Budgetloven og er næstforperson for Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS).
Han fortæller til Arbejderen, at han er glad for at VIVE har forsket i budgetloven, og at VIVE’s konklusioner flugter med det han og hans medlemmer oplever. Nemlig at budgetloven har haft en skadelig effekt, ved blandt andet at være med til at skabe den nuværende medarbejderflugt og rekrutteringskrise i det offentlige.
– Der er en massiv underfinansiering og markedsgørelse af den offentlige sektor. Budgetloven er en trojansk hest, der ikke laver en fuldblods privatisering af den offentlige sektor, men langsomt men sikkert strangulerer den. Og det bekræfter VIVE’s undersøgelse, siger Jan Hoby.
– Det vidner om, at den nyliberale økonomiske politik fortsætter. Velfærdsstaten er ved at smuldre, men mange kæder det ikke sammen med budgetloven. Vi bliver nødt til at nævne elefanten i rummet, og det er det alt for få der gør i dag, selv dem der på papiret er modstander af den, tilføjer han.
Der spares – men ikke på militært isenkram
En ny rundspørge, foretaget af Megafon for fagforbundet FOA, viser at halvdelen af kommunerne i undersøgelsen har lagt sig fast på sparemål eller forventer at beslutte et sparemål for 2026.
Det er selv om den danske økonomi, ifølge økonomiministeren, er ”i god form”. Økonomiministeriets seneste økonomiske redegørelse beskriver, hvordan dansk økonomi ”kom stærkt ud af 2024” og er i stærk fremgang. Og Finansministeriet konkluderer at ”dansk økonomi har udviklet sig bemærkelsesværdigt godt i de seneste år”.
Danmark har desuden for nyligt ansøgt Europa-Kommissionen om at aktivere den nationale undtagelsesklausul i EU’s finanspolitiske regler, for at kunne øge de nationale militære udgifter.
Det mener Jan Hoby er en helt forkert måde at prioritere på.
– Vi har vedtaget alle de her pakker til oprustning af det danske militær. Så pengetræet eksisterer, når det handler om militær oprustning og skattelettelser, men når det handler om velfærd, så gør det ikke, siger han.
Kommunerne lider
VIVE’s konklusioner burde i højere grad vække genklang i fagbevægelsen og hos landets kommunalpolitikere, og være et tema til kommunalvalget, mener Jan Hoby. For budgetlovens krav kan mærkes tydeligt ude i kommunerne, hvor der længe er blevet skåret ned på centrale velfærdsområder.
– De mest sårbare og udsatte betaler den allerhøjeste pris for budgetlovens konsekvenser. Dem der er ude på vores døgninstitutioner, daginstitutioner og dem der arbejder på vores skoler og SFO’er oplever, at presset bliver større og større, siger LFS-næstforpersonen.
I nogle kommuner har budgetloven været på dagsordenen. Tilbage i marts 2020 foreslog Enhedslisten i Gladsaxe på et byrådsmøde, at Gladsaxe Byråd opfordrede regeringen og Folketinget at lempe budgetloven.
”Frygten for sanktioner betyder, at kommunerne i mange år har brugt færre penge end det, der var aftalt. Der har været meget store mindreforbrug, som man kunne have brugt til service til borgerne. Siden budgetloven blev indført, er der blevet 34.000 færre ansatte i kommunerne”, sagde Trine Henriksen (Ø) på mødet.
- Regeringen og KL aftaler hvert år de rammer kommunernes udgifter skal holde sig indenfor.
- Fra 2011 blev der indført skærpede sanktioner over for kommunerne, hvis de ikke overholder det aftalte niveau for, hvor store kommunernes samlede serviceudgifter må være. Sanktionsbestemmelserne blev sidenhen integreret i budgetloven.
- Danmark tilsluttede sig finanspagten under Thorning-regeringen. Budgetloven trådte i kraft i 2014 og skal sikre implementeringen af EU’s finanspagts krav samt EU’s Stabilitets- og Vækstpagts underskudsgrænse.
- Ifølge budgetloven må det årlige strukturelle offentlige underskud højst være 1 procent af BNP.
- Grundloven skal sikre at kommunerne har selvstyre. Ifølge grundlovens § 82 skal ”kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov”.
Forslaget blev dog stemt ned – kun Enhedslisten og to andre byrådsmedlemmer stemte for. Men der var samtidig rimelig bred enighed i byrådet om at budgetlovens ”stramme bånd” skulle løsnes, som Gladsaxe socialdemokratiske borgmester, Trine Græse, sagde det.
Budgetloven har også været diskuteret eller nævnt til møder eller i mødedagsordener i en række andre kommunalbestyrelser og byråd. Blandt andet i Roskilde, Helsingør, Aarhus, Horsens, Silkeborg, Kalundborg, Ballerup, Høje-Taastrup, Viborg, Rødovre, Kolding, Albertslund, Næstved, Sorø, Gentofte, Ikast-Brande og Langeland.
Må kæmpe hårdere
Kommunernes Landsforening kaldte tidligere på året budgetloven for ”firkantet”, og mener at kommunerne burde få større frihedsgrader end de har i dag.
Også Fagbevægelsen har kritiseret budgetloven. ”FH vil arbejde for en ny tilgang til budgetloven, så det sikres, at der i højere grad kan arbejdes med flerårige budgetter”, skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation i sin seneste gennemgang af FH’s indsatser for 2025.
For et år siden lød der en skarpere kritik af budgetloven, da fagbevægelsen tog opstilling foran Finansministeriet, under forhandlinger om økonomiaftalen mellem regeringen og KL.
Desuden har Danmarks Lærerforening og BUPL Storkøbenhavn kaldt loven for en spændetrøje, FOA mener at den resulterer i besparelser og afskedigelser i kommunerne og 3F har sagt at den holder kommunerne i et økonomisk jerngreb.
Men Jan Hoby mener at fagbevægelsen bliver nødt til at vågne op og kæmpe hårdere for at få afskaffet budgetloven.
– Der er ikke nogen fagforeninger, der har mobiliseret medlemmerne. De er på et absolut vågeblus. Men vi håber at vi, på baggrund af VIVE-undersøgelsen, kan genstarte kampen mod budgetloven, for det bliver ikke bedre før den bliver afskaffet, tilføjer Hoby.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
