Anerkendelse af faget
EU står over for investeringer for op mod 15.000 milliarder kroner i oprustning og opbygning af fælles militær, støtte til Ukraine, styrkelse af virksomheders konkurrenceevne og grøn omstilling.
For at føre EU’s rekordstore budget for perioden 2028-2034 ud i livet skal landene optage fælles lån, som alle medlemslandene hæfter for.
Budgettet er endnu ikke vedtaget – men debatten om at optage fælles gæld i EU er brudt ud under det danske formandskab.
Både statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og vicestatsminister Troels Lund Poulsen har under det danske formandskab slået på tromme for, at EU skal kunne optage ny fælles gæld for at finansiere den historisk store militære oprustning samt kaste milliarder af euro efter EU’s virksomheder for at styrke konkurrenceevnen.
I september vedtog et flertal i EU-parlamentet desuden en betænkning, der foreslår at optage fælles gæld.
Kan blive dyrt for Danmark
Men fælles gældsstiftelse i EU vil betyde, at EU vil tære på kreditværdigheden hos lande som Danmark, der har sunde offentlige finanser. Konsekvensen kan være, at den danske stat fremover skal betale højere renter, når den skal låne penge.
Sådan lyder advarslen fra Otto Brøns-Petersen, cand. polit. og tidligere topembedsmand i både Skatteministeriet og i Økonomiministeriet.
Hvis landene optager fælles gæld, bliver det i langt større grad end i dag et fælles anliggende, hvordan vi indretter vores økonomier.
Otto Brøns-Petersen, tidligere topembedsmand i Skatteministeriet og Økonomiministeriet
– Danmark er et land med sunde offentlige finanser. Derfor kan vi i dag låne penge internationalt til en lav rente. Men det kan blive en dyr fornøjelse for Danmark, hvis EU optager fælles gæld, som Danmark skal hæfte for. Renten afspejler nemlig den risiko, som landene skal betale for at låne penge, forklarer Otto Brøns-Petersen og uddyber:
– Desto større risiko, desto højere rente. Hvis Danmark skal hæfte for andre lande med dårlige offentlige finanser, risikerer vi at skulle betale mere i rente, fordi vores kreditværdighed bliver belastet af EU-lande med dårlige offentlige finanser.
Danmark har et historisk stort råderum på over 100 milliarder kroner i 2025 og EU’s femtelaveste offentlige bruttogæld.
Argumentet for at optage fælles gæld lyder på, at EU-lande med lav kreditværdighed på den måde ville slippe for at betale høje renter for at stifte yderligere gæld.
Hvis Danmark bliver hængt op på fælles gæld i EU, så vil vores nuværende gode kreditværdighed blive belastet af EU-lande med en stor gæld, og som ikke har lige så sunde offentlige finanser, som vi har. Det er eksempelvis lande som Frankrig, der står med en statsgæld på 110 procent af sit bruttonationalprodukt (BNP). Den franske statsgæld betyder, at investorerne kræver højere rente for at låne penge til Frankrig sammenlignet med Danmark.
Også andre store EU-lande som Italien og Spanien har en gældskrise og ligger langt over EU’s krav om, at statsgæld maksimalt må udgøre 60 procent af BNP. Faktisk viser EU-kommissionens egne tal, at hele 14 medlemslande i 2023 overskred EU-forfatningens gældsgrænse på 60 procent af BNP.
En motor for mere union
Fælles EU-gæld kan også få store politiske konsekvenser for Danmark og de øvrige lande.
– Fælles gæld i EU vil trække i retning af øget centralisering i EU. Fælles gæld kræver fælles beslutningskraft – og det betyder mere magt til EU på bekostning af de enkelte landes suverænitet. Det er en debat, der bør tages åbent og ærligt og ikke gennem bagdøren via lånepakker, mener Otto Brøns-Petersen.
Han fortsætter:
– Hvis vi optager fælles gæld, vil der komme et pres for EU-harmonisering af landenes arbejdsmarkeds- og socialpolitik og skattepolitik. Fordi alle de her politikker har betydning for landenes kreditværdighed og investorernes tillid til, om – og hvornår – gælden kan betales tilbage.
– Hvis landene optager fælles gæld og skal hæfte i fællesskab, bliver det i langt større grad end i dag et fælles anliggende, hvordan vi indretter vores økonomier. Det kan i sidste ende føre til øget harmonisering. Og det vil igen betyde et øget pres for et opgør med vetoretten, fordi EU vil være i stand til hurtigere og mere effektivt at træffe beslutninger, lyder det fra Brøns-Petersen.
Han henviser til, at da Grækenland skulle låne penge for at komme igennem finanskrisen fra 2008, krævede EU og Den Internationale Valutafond, at Grækenland skulle gennemføre vidtgående sociale reformer, fordi sociale ydelser og arbejdsmarkedets indretning har betydning for renten og de internationale kreditorer.
Direkte skatter til EU
Otto Brøns-Petersen har flere eksempler på, at fælles gæld vil føre til øget centralisering af magten i EU. Fælles gæld vil nemlig føre til, at EU direkte kan bestemme, hvad pengene skal bruges til i medlemslandene.
– Fælles gæld og fælles udbetalinger er et redskab til at centralisere beslutninger i EU. Det så vi i kølvandet på coronakrisen, hvor der blev optaget fælles lån i EU til at genoprette økonomien. Da EU’s genopretningspakker skulle udbetales, skulle virksomhederne leve op til de krav, som EU havde defineret. Det var altså EU, der bestemte, hvem der kunne få adgang til pengene, og til hvilke projekter pengene skulle udbetales, konstaterer Otto Brøns-Petersen.
Han uddyber:
– I sidste ende kan fælles låntagning også få konsekvenser for fordelingspolitikken i Danmark. For desto flere penge, som Danmark – og resten af EU-landene – låner og giver til EU, desto flere penge får EU ret til at råde over. Det betyder færre penge, som vi kan råde over og fordele herhjemme.
Et andet eksempel på, at fælles gæld vil øge EU-integrationen, er, at fælles gæld kan føre til, at EU indfører fælles skatter og afgifter, som landene skal betale direkte til EU, forklarer Otto Brøns-Petersen.
– Når Danmark og de øvrige EU-lande optager en stor gæld, så skal dem, vi låner pengene af, overbevises om, at vi er i stand til at betale gælden tilbage. Kreditorerne vil være sikre, at EU-landene betaler deres afdrag og ikke pludselig nægter at leve op til deres forpligtelser, hvis lande eksempelvis melder sig ud af EU, eller dem, der skal betale regningen – befolkningerne – siger stop, siger Otto Brøns-Petersen.
Han uddyber:
– En måde at overbevise kreditorerne om, at gælden nok skal blive betalt, er at sikre løbende, faste indtægter til EU – eksempelvis i form af skatter og afgifter – noget som EU-kommissionen længe har presset på for at få indført.
Rekordstort budget
Debatten om at optage fælles gæld i EU er især opstået, efter at EU-kommissionen i juli fremlagde sit forslag til et – rekordstort – syvårigt langtidsbudget på 15.000 milliarder kroner for perioden 2028 til 2034.
Budgettet afsætter blandt andet 3000 milliarder kroner til at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne mod USA og Kina. Herudover vil EU-kommissionen afsætte 2250 milliarder kroner til landbrugsstøtte. Og så skal der afsættes 750 milliarder kroner til militær støtte til Ukraine.
Samtlige 27 EU-lande godkendte i marts kommissionsformand Ursula von der Leyens såkaldte ReArm Europe-plan for at opruste EU. Oprustningen skal blandt andet ske ved at optage fælles lån på i alt 1100 milliarder kroner.
I EU’s kommende budgetperiode skal der betales af på gælden samt betales renter for milliarder.
Økonomiske vismænd og FH advarer
Otto Brøns-Petersen, den tidligere topembedsmand i Skatteministeriet og i Økonomiministeriet, er ikke alene om at advare mod at optage fælles lån i EU. De Økonomiske Råd advarer i deres næsten 300 sider lang rapport mod ideen om fælleslån.
“Set fra en dansk vinkel kan fælles gældsstiftelse på EU-niveau indebære en vis statsfinansiel risiko, i hvert fald hvis omfanget af fælles gældsoptagelse forøges betydeligt ud over det, der er lagt op til. I yderste instans kan Danmark således komme til at hæfte for andre landes gældsoptagelse”, skriver De Økonomiske Råd.
Danmark har nemlig sunde offentlige finanser, en lav gæld og en relativt lav statsobligationsrente – mens de fleste af EU-landene imidlertid har en uholdbar finanspolitik, lyder det i rapporten.
“Danmark vil dermed i værste fald kunne overtage gældsforpligtelser for en gruppe lande, der historisk ikke har haft en særligt høj finanspolitisk disciplin, hvis disse lande ikke kan betale deres gæld”, advarer De Økonomiske Råd.
Øget fælles gæld i EU kan forværre de offentlige finanser i EU, og det kan føre til, at landene skal “tilpasse” deres økonomier væsentligt.
“Hvis medlemslandene vælger at øge de offentlige underskud og øge den offentlige gæld for at anvende flere penge på forsvaret, vil det yderligere forværre de offentlige finanser i EU. I lyset af at landene samlet set ikke er finanspolitisk holdbare i udgangspunktet, øges behovet for i fremtiden at foretage væsentlige tilpasninger af landenes økonomier”, forklarer De Økonomiske Råd.
Også Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) advarer om, at man risikerer, at “de mest ansvarlige betaler for de mindst ansvarlige, og så vil den afgørende opbakning til EU-fællesskabet smuldre”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
