Fuskede med asbestprøve
Konsekvenserne af EU’s liberalisering af postmarkedet viser sig nu for alvor.
I sidste uge meddelte PostNord Danmark, at man ved udgangen af 2025 afleverer det sidste brev.
Samtidig nedtager PostNord 1500 postkasser overalt i Danmark, så det ikke længere er muligt at aflevere sit brev i en postkasse.
3F har forsøgt at advare mod konsekvenserne
PostNord Danmarks beslutning om ikke længere at uddele fysiske breve kan få alvorlige konsekvenser for både servicekvaliteten og priserne, advarer 3F Post.
Fremover vil der nemlig kun være én landsdækkende brevomdeler tilbage på det danske marked: DAO.
– Det betyder de facto, at vi vil stå med et privat monopol på kritisk infrastruktur. Det kan få alvorlige konsekvenser for både servicekvaliteten, priserne for danskerne og staten, advarer formand 3F Post Dzevad Ramic.
Beslutningen betyder massefyringer af postarbejdere. Ifølge PostNord Danmark vil 1500 postarbejdere miste deres job som direkte konsekvens af beslutningen om at stoppe med at uddele breve. Heraf vil 700 medarbejdere, som i dag arbejder med breve, få tilbudt at overgå til pakkeområdet.
– Beslutningen har katastrofale konsekvenser for en stor del af vores medlemmer, konstaterer Dzevad Ramic.
EU-liberalsering har banet vejen for private
I 2002 vedtog EU, at medlemslandene skulle liberalisere deres nationale, offentlige postvæsener i 2009.
EU liberaliserede i første omgang pakker og breve ned til 100 gram. Senere blev markedet for breve ned til 50 gram også liberaliseret.
I 2011 skete der en fuld liberalisering af postmarkedet, og Post Danmarks eneret på omdeling af breve under 50 gram blev afskaffet.
EU’s liberalisering og de private selskabers indtog har betydet massefyringer i PostNord i Danmark. I 2011 var der 14.731 ansatte. I 2016 var der cirka 10.000 tilbage.
Postarbejderne har advaret om, at EU’s liberalisering af postmarkedet ville få konsekvenser for PostNord.
Læs også
I 2023 vedtog Folketinget en ny postlov, der afskaffede den såkaldte befordringspligt, der hidtil havde sikret, at alle i Danmark – også borgere i de små byer på landet – får post.
Hidtil havde staten betalt PostNord cirka 200 millioner kroner om året for at sikre, at alle i Danmark – også i de tyndt befolkede områder – kunne modtage pakker og breve. Men med den nye postlov blev aftalen med PostNord opsagt.
Det betyder de facto, at vi vil stå med et privat monopol på kritisk infrastruktur. Det kan få alvorlige konsekvenser for både servicekvaliteten, priserne for danskerne og staten.
Dzevad Ramic, formand for 3F Post
I stedet blev det overladt til markedskræfterne at bringe breve, pakker, dagblade, magasiner og lignende ud i hele Danmark. Private postfirmaer blev godkendt som landsdækkende, så de kan levere breve og pakker i hele Danmark.
– Lige siden den nye postlov blev præsenteret i juni 2023, har vi i 3F Post forsøgt at advare de politiske beslutningstagere om, at denne løsning ville resultere i øgede omkostninger for de danske borgere og forringet service. Samtidig rejste vi konkret en bekymring om, at den nye postlov kunne føre til et privat monopol. Det er præcis den virkelighed, vi står i i dag, siger Dzevad Ramic.
Læs også
Indland
Frygter konkurrence på løn- og arbejdsvilkår
Tillidsmand: Postaftale varsler usikker fremtid for arbejdere og borgere
Da postloven blev vedtaget, og PostNord Danmarks status som eneste befordringspligtige virksomhed afskaffet og den statslige støtte blev afskaffet, blev det umuligt at opretholde et landsdækkende netværk for at indsamle og omdele post.
“Vi gjorde det klart, at deres (politikernes, red.) beslutninger ville føre til en situation, hvor postomdelingen blev dårligere, dyrere og i sidste ende efterladt til et privat monopol. Det er præcis den virkelighed, vi står i i dag. Dette har aldrig handlet om modernisering – det har handlet om at afvikle en velfungerende offentlig service og overdrage den til en privat aktør uden samfundsansvar”, konstaterer 3F Post på sin hjemmeside.
270.000 borgere er afhængig af fysisk post
Selvom PostNord Danmark ikke længere vil uddele fysiske breve, se er der stadig titusindvis af borgere, der er afhængig af at kunne modtage og sende breve.
270.000 danskere er fritaget fra Digital Post og er derfor helt afhængige af fysisk post til vigtig kommunikation med myndigheder, banker og pårørende.
Portoen er fordoblet
Siden postloven trådte i kraft den 1. januar 2024, er prisen for at sende et brev under 50 gram fordoblet – fra 12 kroner til 24 kroner.
– Et privat monopol vil kun gøre det værre. Det rammer både borgere og organisationer, der er afhængige af fysisk post. Fjernelsen af momsfritagelsen på medlemsblade har allerede tvunget medlemsorganisationer til at skære kraftigt ned eller helt opgive udsendelser. Konsekvensen er, at samfundets mest sårbare og fællesskaber på tværs af landet mister vital kommunikation, siger Dzevad Ramic.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
