HEJ ALLE
DER ER NU ÅBENT FOR VÆLGERERKLÆRINGER.
JEG HAR NU STØTTET FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU SÅ DE KAN GENOPSTILLE.
DET VAR LIGE EN OPFORDRING TIL AT STØTTE FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU.
I dag godkender Valgnævnet, at Folkebevægelsen mod EU kan starte indsamlingen af vælgererklæringer, således at Liste N kan stille op til EU-parlamentet igen.
Det betyder, at Folkebevægelsen mod EU nu kan skyde sin kampagne i gang med målet om at indsamle de mere end 70.000 vælgererklæringer, der skal til, for at bevægelsen kan komme på stemmesedlen ved EU-parlamentsvalget i 2024.
22 lokalkomitéer fra hele landet – fra Nordjylland over Sjælland til Bornholm – har fået flyers til uddeling, og samtlige bevægelsens medlemmer er blevet opfordret til at give den en skalle fra start.
– Folkebevægelsen mod EU har været en afgørende vagthund i EU-parlamentet de sidste 40 år. Vi har været med til at sikre det danske nej til euroen, retsforbeholdet og Maastricht-traktaten. Intet parti kan overtage den rolle, som Folkebevægelsen mod EU spiller i dansk politik. Jeg glæder mig derfor til, at vi skal ud og samle vælgererklæringer, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.
– Vi har sendt mails og breve ud til alle vores medlemmer for at engagere dem, så vi kan komme godt fra start. Vi opfordrer vores medlemmer til at sprede budskabet om indsamlingen af vælgererklæringer og dele linket til, hvor man kan afgive sin vælgererklæringen. De lokale komitéer har fået juleflyers med en QR-kode, så forbipasserende med det samme kan scanne med deres mobiltelefon og få adgang til vores vælgererklæring.
Næsten 1000 medlemmer og ikke-medlemmer har allerede givet deres mailadresse til Folkebevægelsen mod EU og bedt om at få et link, så de kan afgive deres vælgererklæring, så snart det er muligt.
Folkebevægelsen mod EU’s vælgererklæringskampagne bliver formelt skudt i gang i morgen fredag klokken 11 på Christiansborg.
Her vil en gruppe kendte ansigter stå frem og fortælle, hvorfor de mener, det er vigtigt at støtte op om Folkebevægelsen mod EU og bakke op om indsamlingen af vælgererklæringer, så liste N igen kan stille op til EU-parlamentet.
Jeg håber, at vi får et brag af en start, der kan være med til at motivere os til det videre arbejde.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
Herudover vil der blive lavet små videoer af de kendtes opfordringer til at støtte Folkebevægelsen.
– Jeg håber, at vi får en brag af en start, der kan være med til at motivere os til det videre arbejde og det lange seje træk, vi står overfor. Jeg håber, at de sociale medier vil flyde over med linket til vores vælgererklæring, siger Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.
Folkebevægelsens formand er ikke i tvivl om, at bevægelsen skal i arbejdstøjet.
– Det er en stor opgave at indsamle så mange vælgererklæringer. Jeg har selv været meget i tvivl, om vi skulle kaste os ud i så stort et projekt. Men vi har taget et langt tilløb, før vi tog beslutningen. Vi har fået flere medlemmer. Og der er en stor politisk efterspørgsel på Folkebevægelsen mod EU. Så jeg tror på, at det kan lade sig gøre, siger Susanna Dyre-Greensite.
Den kommende tid vil Folkebevægelsen mod EU sætte gang i aktiviteter, der kan skabe synlighed om den tværpolitiske EU-modstand.
– Det er vigtigt, at vi løbende kommer med nye aktiviteter, som komitéer og enkeltpersoner kan kaste sig over. Folkebevægelsen har været vant til korte, hektiske valgkampe på et par måneder. Den her kampagne fortsætter i 18 måneder. Det kræver, at vi er opfindsomme og kreative, så vi hele tiden kan holde gejsten oppe.
– Til marts får vi besøg af norske EU-modstandere fra Nei til EU, der vil hjælpe os med at indsamle vælgererklæringer. Og så er vi i fuld gang med at arrangere Folkebevægelsens 50-års jubilæum den 22. april, hvor vi vil afholde en stor indsamlingsfest.
Folkebevægelsen mod EU besluttede på sit landsmøde i oktober at forsøge at samle de mere end 70.000 vælgererklæringer, så bevægelsen igen kan komme på stemmesedlen til EU-parlamentsvalg.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
HEJ ALLE
DER ER NU ÅBENT FOR VÆLGERERKLÆRINGER.
JEG HAR NU STØTTET FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU SÅ DE KAN GENOPSTILLE.
DET VAR LIGE EN OPFORDRING TIL AT STØTTE FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.