Høring på Arbejdermuseet 6. august
Samtlige EU-institutioner – lige fra EU-kommissionen, EU-rådet og EU-parlamentet – er i fuld gang med at debattere, hvordan EU kan få mere magt ved at afskaffe medlemslandenes vetoret og give EU ret til at træffe endnu flere beslutninger med kvalificeret flertal.
I dag skal de 27 lande i EU være enige, før Unionen kan træffe fælles, bindende udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger.
Og det virker ikke, mener EU-institutionerne, hvis EU i løbet af få år kommer til at bestå af 35 lande. EU overvejer nemlig at optage Ukraine, Moldova, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo i Unionen.
Flere lande – flere flertalsafgørelser
EU har tidligere brugt udvidelser som argument for at give sig selv mere magt og indføre overstatslige flertalsbeslutninger på områder, hvor medlemslandenes nationale parlamenter hidtil har truffet beslutninger.
I sidste måned blev EU’s stats- og regeringschefer enige om, at EU skal i gang med at forberede “reformer”, der skal gøre et fremtidigt EU med op til 35 medlemslande i stand til at træffe eksempelvis udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, uden at enkelte medlemslande står i vejen.
Det betyder, at EU’s statsledere vil komme med konkrete forslag, der skal afskaffe vetoretten og indføre udenrigs- og sikkerhedspolitikken med såkaldt kvalificeret flertal.
Kvalificeret flertal betyder, at regeringerne i 55 procent af EU’s 27 lande, der repræsenterer mindst 65 procent af EU’s samlede befolkning, kan vedtage fælles, bindende EU-beslutninger, der gælder i alle EU-lande.
Dermed bliver det langt nemmere for EU’s største lande at samle et kvalificeret flertal, fordi de lettere kan sikre, at de også har flertal i EU’s samlede befolkning.
EU skal kunne reagere “hurtigt og konsekvent”
EU-kommissionen har allerede igangsat et større analysearbejde, der skal kortlægge, hvordan samtlige politikområder i EU skal “justeres for at kunne håndtere nye udvidelser”. Resultatet forventes fremlagt i første halvår 2024.
EU-kommissionen har længe presset på for, at EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik bliver besluttet med kvalificeret flertal.
EU-kommissionen opfordrede i 2018 til at afskaffe vetoretten og i stedet træffe beslutninger med kvalificeret flertal på udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
EU-kommissionen skriver, at “Anvendelsen af kvalificeret flertal vil gøre Unionen til en stærkere, mere effektiv og mere troværdig international aktør, da det vil blive lettere at: Handle på den globale scene på grundlag af solide og konsekvente holdninger. Reagere hurtigt og effektivt på presserende udenrigspolitiske udfordringer, både når der skal fastlægges en ny holdning og gennemføres en aftalt strategi. Styrke EU’s modstandsdygtighed ved at beskytte medlemsstaterne mod målrettet pres fra tredjelande, som forsøger at splitte EU”.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen slog i sin tale om Unionens tilstand 2022 fast, at:
“Vi er nødt til at forbedre den måde, vi handler og træffer beslutninger på. Nogle vil nok mene, at det ikke er det rette tidspunkt. Men hvis vi seriøst ønsker at være beredte på fremtiden, skal vi kunne handle på de områder, der betyder mest for borgerne. Og eftersom vi mener planerne om en større Union seriøst, må vi også tage reformerne seriøst. Jeg mener, at tiden er inde til et europæisk konvent”.
Ifølge EU-kommissionen kan de enkelte EU-lande ikke længere beskytte sine borgere og fremme sine værdier og interesser alene i en verden, der bliver mere og mere kompleks og præget af stormagtsrivalisering.
Derfor er medlemslandene nødt til at gå sammen om én fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, lyder logikken i EU-kommissionen.
“Ingen medlemsstat kan tage disse udfordringer op eller gribe disse muligheder alene. EU og medlemsstaterne skal forene deres styrke med henblik på at fremme fælles interesser og værdier”, fastslår EU-kommissionen i sin rapport: “En stærkere global aktør: En mere effektiv beslutningstagning for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik”.
EU-parlamentet på krigsstien
Også EU-parlamentet har sat foden på speederen mod mere union. EU-parlamentet vedtog i sidste uge en række forslag til at ændre EU’s Lissabontraktat for at sikre et mere handlekraftigt EU med flere nye lande.
EU-parlamentet vil afskaffe vetoretten og indføre overnationale udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger.
En af de konkrete ændringer til Lissabontraktaten, som EU-parlamentet foreslår, er, at “Det Europæiske Råd og Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter Europa-Parlamentets godkendelse. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemføres af unionssekretæren for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og af medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne”.
EU-parlamentet vil samtidig indføre en musketér-ed, der forpligter alle EU-lande samt EU’s militær til at komme et medlemsland under angreb til undsætning.
“Hvis en medlemsstat udsættes for et angreb, skal forsvarsunionen og alle medlemsstaterne yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen… Et væbnet angreb på én medlemsstat betragtes som et angreb på alle medlemsstater”.
Det er ikke nærmere defineret, hvad der menes med “et angreb”. Er det andre lande, der angriber, eller kan det være befolkningen i landet, der eksempelvis som følge af social uro belejrer parlamentet?
Der er altså et stort flertal i EU-parlamentet for at give EU mere magt til at træffe flere overnationale beslutninger – herunder også udenrigs- og sikkerhedspolitiske.
Herudover vil EU-parlamentet sætte turbo på EU’s militære opbygning med permanente militære EU-styrker samt en hurtig militær udrykningsstyrke under EU’s kommando.
Tyskland og Frankrig sætter kursen
Især Tyskland og Frankrig har længe presset for at få afskaffet vetoretten, så EU fremover kan træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal.
I januar mødtes Tyskland og Frankrig til et fælles topmøde i Paris. Her vedtog de to lande en fælles erklæring, der slår fast, at vetoretten skal afskaffes, så EU fremover kan træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal.
“For at styrke EU som en geopolitisk aktør og med henblik på at forberede EU på fremtidige udvidelser, er der behov for, at vi reformerer EU’s institutioner… Vores lande er åbne over for at gennemføre traktatændringer, hvis de er nødvendige for at opnå de mål, vi har sat os selv, og såfremt der kan findes enstemmighed blandt EU’s 27 medlemslande. På den korte bane er vi nødt til at udvide brugen af afgørelser med kvalificeret flertal i Rådet med henblik på at undgå det dødvande, der er blevet observeret, på områder som den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og beskatning”.
Kravet om flere flertalsafgørelser er blevet gentaget ved flere lejligheder.
“Vi er nødt til at gentænke, hvordan EU fungerer”, lød det fra den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, foran 30 europæiske ministre til en konference om EU’s fremtid i Berlin den 2. november.
Hun kaldte udvidelsen for “en geopolitisk nødvendighed” med henvisning til krigen i Ukraine.
Anvendelsen af kvalificeret flertal vil gøre Unionen til en stærkere, mere effektiv og mere troværdig international aktør, da det vil blive lettere at: Handle på den globale scene.
EU-kommissionen
Kravet om flere flertalsafgørelser får også næring i en rapport, som regeringerne i de magtfulde EU-lande har bedt 12 eksperter om at udarbejde.
Rapporten kommer med bud på, hvordan et nyt, udvidet EU skal se ud, og hvordan der kan træffes effektive beslutninger i et EU med flere nye medlemslande.
“Af geopolitiske årsager står EU-udvidelse igen højt på den politiske dagsorden, men EU er endnu ikke klar til at byde nye medlemmer velkommen, hverken institutionelt eller på de forskellige politikområder”, understregede de 12 tyske og franske eksperter, da de præsenterede deres idekatalog på et EU-ministermøde i september.
I rapporten “Sejlads på åbent hav – Reform og udvidelse af EU til det 21. århundrede” lægger de tyske og franske eksperter op til at afskaffe vetoretten og indføre flertalsafgørelser, når der fremover skal træffes udenrigspolitiske beslutninger.
– EU må forberede sig på en udvidelse. EU er nødt til at forbedre sin evne til at handle, endnu mere med nye medlemmer i vores Union. Rapporten leverer værdifuld input. Den præsenterer ambitiøse anbefalinger. Nogle af dem kan vi gennemføre uden at ændre traktaterne, som eksempelvis flertalsafgørelser i udenrigspolitikken. EU-udvidelse og EU-reformer skal gå hånd i hånd, lød det blandt andet fra den tyske europaminister Anna Lührmann, da hun i september fremlagde den tysk-franske rapport.
De to stormagter vil også indføre overnationale flertalsafgørelser, når det gælder militære EU-beslutninger.
Tyskland og Frankrig vil indføre såkaldte “supermajoritets-beslutninger”, der skal træffe militære beslutninger om eksempelvis EU’s såkaldte fredsfacilitet og EU’s Forsvarsfond. Det skal dog fortsat være op til de enkelte medlemslande at beslutte, om de vil bidrage til EU’s militære operationer.
Folketingets EU-ekspert er ikke i tvivl om, at når først Tyskland og Frankrig er blevet enige, så er der ikke lang vej.
– De tysk-franske topmøder udgør ofte en rettesnor for, i hvilken retning EU går. Når Tyskland og Frankrig er enige, er det et stort skridt på vejen. De er to store og toneangivende lande, når det gælder om at drive EU fremad, siger Folketingets EU-konsulent Mathias Grønbek.
Den danske regering er med
Også i Danmark taler regeringen åbent om at sikre et “handlekraftigt EU” med flere overstatslige flertalsafgørelser.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har tilsluttet sig den såkaldte “vennegruppe” i EU, der vil afskaffe vetoretten og indføre beslutninger med kvalificeret flertalsafgørelser, så EU hurtigere kan tage beslutninger, og enkelte medlemsstater ikke kan bremse Unionen.
– Formålet med gruppen er at forbedre den måde, vi træffer beslutninger på i udenrigspolitikken. Derfor vil gruppen blandt andet arbejde for, at der tages flere beslutninger ved kvalificeret flertal inden for afgrænsede områder, forklarede Lars Løkke Rasmussen, da han i sidste måned orienterede Folketingets Europaudvalg om, at han havde meldt sig ind i gruppen.
Læs også
Indland
Frygter for demokratiet
EU-modstandere advarer: Ny sikkerhedsstrategi åbner for overnational udenrigspolitik
Og i november tog statsminister Mette Frederiksen imod formanden for EU-rådet, Charles Michel.
– Vi skal sikre, at vi står med et velfungerende og handlekraftigt EU på den anden side af en udvidelse. Et EU med en endnu stærkere international stemme, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
