Boligaktionen
Kritik af boligkampen og Almen Modstand
Vi anser ikke Almen Modstand (AM) som en boligbevægelse, men en lille gruppe etniske, ikke vestlige, indvandrere, som bor almennyttigt og som bruger boligkampen og de almennyttige boliger som en platform og en aktionsform, for at rejse en hel række etniske og islamiske rettighedskrav, som ikke har til sigte at føre en socialkonstruktiv boligkamp i Danmark og deres aktion peger ikke på boligpolitiske alternativer for fremtiden.
AM koordinerer ikke deres kamp med den øvrige boligbevægelse eller søger at finde fælles fodslag med den allerede eksisterende boligkamp og er derfor kontraproduktive og ukonstruktive i boligkampen.
Sagen er at der er tale om at ganske få etniske ikke-vestlige personer i den almennyttige boligsektor har søgt sammen om at nægte at fraflytte ved lovmæssigt påbud og til gengæld rejse en række retssager med en racisme diskurs om forskelsbehandling og om etniske mindretals særrettigheder; – hvilket der jo slet ikke er noget der hedder her i Danmark, hvor vi alle er lige for loven.
Vi må også huske på at de 99,9 % af beboerne i boligafdelingerne retmæssigt er fraflyttet og genhuset i ny bolig i mellemtiden.
Hvis AM havde anlagt opsigelsessagerne som boligretsager, havde de haft et minimum af chance for at vinde en præcedenssag over boligselskabet i retten. Men det er ikke tilfældet og retssags-strategien er dømt til at tabe samtlige sager efterfølgende og boligselskaberne at vinde og få statueret deres ret til opsigelserne af sine beboere, – uden forskel.
Boligselskaberne er simpelthen i deres gode ret, i det de skal overholde loven.
Det var det ene af 2 ben i AM`s strategi, – og tabt på forhånd! – utilstrækkelig strategisk og taktisk analyse!
Så samler AM og allierede stemmer nok til at rejse et borgerforslag om stop for ghettoplanloven og inden det forslag når at komme til behandling i Folketinget, har regeringen og forligspartierne allerede etableret en ny boligaftale, som helt overflødiggør borgerforslaget i det den ghettoplanlov ikke er juridisk aktuelt gældende længere.
Det var det 2. ben i AM`s strategi, – og dømt til at tabe på forhånd. – utilstrækkelig strategisk og taktisk analyse!
Dermed har AM amputeret sig selv og desillusioneret hele boligkampen for en masse allierede og sympatiserende.
Tilbage har vi en etno-minoritets systemisk racisme diskurs om undertrykte mindretal udsat for forskelsbehandling, og det er i vore øjne en indvandrer-politisk diskurs og har absolut intet med den almennyttige boligkampagne at gøre og er i øvrigt ikke i tråd med vores “Store Almennyttige Boligkampagne”.
AM har således fremstået desillusionerende for den almennyttige boligkamp og tabt stort, – længe inden de og deres allierede selv har indset det. Godt det ikke er en krig!
Men sådan føres boligkampen i Danmark ikke og sådan vinder man ikke boligkampen. Bare spørg os!
Der har i AM, kulturelt og socialt set, fuldstændigt manglet klassepolitisk baggrund; – erfaring – analyse og baggrund i den danske arbejder, – fag -og boligbevægelse.
Det er nu overladt til Boligaktionen og den øvrige boligbevægelse at samle stumperne fra nederlaget og de desillusionerede beboere op til efterfølgende at lede det ind i en sejrrig kampagne.
Tværs igennem lov til sejr!
Med aktiv hilsen
Boligaktionen
EU-domstolen skal nu tage stilling til, om ghettolovens skelnen mellem “vestlige” og “ikke-vestlige” beboere i almene boliger er diskriminerende.
Begrebet “ikke-vestlige” er ikke et neutralt begreb, men henviser til beboere med rødder i lande i Mellemøsten og Afrika.
Eddie Omar Rosenberg Khawaja, advokat
Det er Østre Landsret, der i mandags – efter krav fra beboerne i det almene boligområde Mjølnerparken i København – har bedt EU-domstolen tage stilling til, om ghettolovgivningen forskelsbehandler ikke-vestlige beboere.
Mjølnerparken blev i 2018 stemplet som en “hård ghetto”, der skal nedringe andelen af almene familieboliger til 40 procent inden år 2030 – ved eksempelvis at sælge eller nedrive boliger.
Beboerne og deres advokat mener, at ghettolovgivningen og den såkaldte udviklingsplan for Mjølnerparken – der sætter 260 boliger til salg og opsiger beboere – krænker beboernes ret til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af deres etnicitet.
Det afgørende kriterium, for at et alment boligområde kan blive stemplet som en “hård ghetto” (i dag kaldet “omdannelsesområde”, red.), er nemlig, at mere end halvedelen af beboerne har såkaldt “ikke-vestlig” baggrund.
– Det afgørende kriterie for, om et boligområde bliver stemplet som en “hård ghetto” (omdannelsesområde, red.), er, at der bor mere end 50 procent indvandrere og efterkommere fra “ikke-vestlige” lande. Begrebet “ikke-vestlige” er ikke et neutralt begreb, men henviser til beboere med rødder i lande i Mellemøsten og Afrika. Begrebet er knyttet til nogle bestemte kulturer og religioner. Derfor mener vi, at der er tale om forskelsbehandling, siger beboernes advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, til Arbejderen.
Læs også
– Hvis man erstattede ordet “ikke-vestlige” i ghettolovgivningen med “mennesker fra Pakistan, Libanon, Somalia” og så videre, ville der jo ikke herske tvivl om, at der var tale om diskrimination, uddyber Eddie Omar Rosenberg Khawaja.
Landsretten har bedt EU-domstolen vurdere, om brugen af kriteriet “ikke-vestlig baggrund” i ghettoloven kan sidestilles med begrebet “etnisk oprindelse” i loven om etnisk ligebehandling.
Hvis det er tilfældet, kan kriteriet nemlig være i strid med loven om etnisk ligebehandling, der er blevet til på baggrund af et EU-direktiv.
Hvis EU-domstolen slår fast, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er omfattet af den anti-diskriminationslovgivning, der findes i EU-retten, så er det en bombe under hele ghettolovgivningen, vurderer Mjølnerparkens advokat.
– Det kan jo i sidste ende være afgørende for, om hele ghettolovgivningen og alle de udviklingsplaner, som en række boligområder har udarbejdet, er lovlige eller ulovlige, siger Eddie Khawaja.
Han håber på, at EU-domstolen vil slå fast, at de danske myndigheder ikke må udøve etnisk diskrimination via begreber som “Ikke-vestlige” borgere.
– En række internationale ekspertorganer har allerede opfordret den danske regering til at holde op med at bruge begrebet “Ikke-vestlig baggrund” som grundlag for love og politikker. FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder har påpeget, at det er en diskriminerende betegnelse, der er baseret på etnisk oprindelse, siger Eddie Khawaja.
Læs også
Opfordring fra FN: Drop salg af Mjølnerparken, og lad retten tale
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at ghettoloven må laves om, hvis EU-domstolen finder, at den er diskriminerende.
– Hvis loven viser sig at være i strid med EU-retten, skal ghettolovgivningen justeres, så der ikke længere lægges vægt på beboeres etniske oprindelse. Desuden vil afgørelsen kunne få betydning i andre sager, der går på etniske minoriteters beskyttelse mod forskelsbehandling, siger direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck.
Hun fortsætter:
– Det er positivt, at landsretten anerkender sagens principielle karakter – både i dansk og europæisk sammenhæng – og går til EU-domstolen for at få klarlagt, om den danske ghettolovgivning er i strid med EU-lovgivning.
Beboere nægter at flytte
Selvom tvangsflytningen af beboerne i Mjølnerparken kan blive kendt ulovlig af EU-domstolen, er salget af Mjølnerparken allerede underskrevet, og renoveringer og nedrivninger er allerede påbegyndt.
Kort før jul sidste år underskrev investeringsselskabet NREP en aftale med ledelsen i Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita om at opkøbe 260 ud af Mjølnerparkens 476 almene lejligheder.
Men det er langtfra sikkert, at Bo-Vita kan leve op til aftalen om, at beboerne skal være ude af lejlighederne, når NREP skal have nøglerne i 2023.
En række af beboerne har nemlig ikke tænkt sig at flytte frivilligt ud af deres lejlighed. Ifølge beboernes advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja er han i kontakt med foreløbig 50, der er klar til at afvise en eventuel opsigelse fra boligselskabet.
En af de beboere, der nu holder vejret og håber på, at Østre Landsret og EU-domstolen vil kende ghettoloven for diskriminerende, er Majken Felle.
– Jeg oplever den umiddelbare trussel om at blive tvangsfjernet fra mit hjem og boligområde som dybt foruroligende og en krænkelse af mine rettigheder. Jeg håber, at denne sag vil anerkende, at jeg og mine naboer som EU-borgere er under fuld beskyttelse mod diskrimination i henhold til EU-lovgivningen, siger Majken Felle, der bor i Mjølnerparken og er blandt sagsøgerne.
Advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja venter først en afgørelse fra EU-domstolen i 2024. Herefter skal sagen tilbage til Østre Landsret.
Læs også
Beboerne i 50 solgte lejligheder i Mjølnerparken nægter at flytte
Læs også
Ejendomsspekulant vil hæve huslejen med 56 procent for en lejlighed i Mjølnerparken
Læs også
Hemmelig salgsaftale for Mjølnerparken vedtaget på lukket møde i Københavns Borgerrepræsentation
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.