STARK bryder sympatikonflikt
Et kort resumé på fire sider, der – uden begrundelse – frikender Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) for i samarbejde med USA’s efterretningstjeneste (NSA) at have spioneret mod danske statsborgere og tilbageholdt oplysninger for skiftende forsvarsministre samt givet urigtige oplysninger til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Det er, hvad offentligheden får at se, efter at en særlig Undersøgelseskommission har brugt et år på at undersøge “visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste”.
Det er ikke godt nok, mener Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm.
Undersøgelsen, som blev offentliggjort kort før jul, forholder sig nemlig ikke til en række centrale anklager mod FE og NSA.
Enhedslisten vil have flere sten vendt
Derfor har Eva Flyvholm kaldt justitsminister Nick Hækkerup i samråd med krav om at få undersøgt, om FE og NSA har spioneret mod danske virksomheder og toppolitikere i Danmarks nabolande, og om Folketingets Kontroludvalg er blevet vildledt, da skandalen blev afsløret.
Justitsministeren skylder at undersøge centrale spørgsmål om delagtighed og kendskab til spionage og mulig vildledning af Folketingets Kontroludvalg.
Eva Flyvholm, Enhedslisten
– Det er et uhørt tyndt resumé, der er kommet fra den mørklagte FE-kommission. Kommissionen har ikke behandlet helt centrale spørgsmål om delagtighed og kendskab til spionage og mulig vildledning af Folketingets Kontroludvalg. Det er helt uacceptabelt, at det bare bliver fejet ind i mørket. Justitsministeren skylder, at det bliver undersøgt. Før kan man næppe tale om en frifindelse, siger Eva Flyvholm.
– Det er en kæmpe skandale, at Danmark, måske via FE, har medvirket til at lade amerikanerne spionere på politikere i Sverige, Tyskland, Norge og Frankrig. Det er helt afgørende for borgernes retssikkerhed og relationen til vores nabolande, at det bliver undersøgt. Enhedslisten har gang på gang bedt justitsministeren medtage spionagemistanken i FE-kommissionen. Det ville han ikke og har skudt det til hjørne med henvisning til, at kommissionen måske selv ville behandle det. Det kan vi nu se ikke er sket, så nu må det være slut med dårlige undskyldninger, mener Eva Flyvholm.
Hun kræver også en kortlægning af, om Folketingets Kontroludvalg er blevet ført bag lyset.
– Det er dybt bekymrende, at tidligere medlemmer af Folketingets Kontroludvalg har rejst bekymring for, om de også er blevet ført bag lyset af FE. Det har jeg bedt justitsministeren sørge for at få undersøgt. Dette alvorlige forhold er også behændigt udeladt af FE-kommissionen, som slår fast, at de ikke har forfulgt nogle nyere spor i sagen. Den afvisning underminerer kontroludvalgets funktion, og det kan justitsministeren ikke lade hænge, understreger Eva Flyvholm.
Tilsyn offentliggør usædvanlig skarp kritik
Skandalen begyndte at rulle, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020 afleverede en fire bind lang redegørelse til forsvarsminister Trine Bramsen. Samtidig udsendte tilsynet en pressemeddelelse med en skarp kritik af FE.
I 2019 modtog Tilsynet med Efterretningstjenesterne oplysninger om Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) samarbejde med NSA.
Omdrejningspunktet i skandalen er et tophemmeligt samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og USA’s største og mest magtfulde efterretningstjeneste National Security Agency (NSA).
Det hemmelige samarbejde handler om elektronisk indhentning af store mængder data via kabler, som FE har givet NSA adgang til. Kablerne bliver brugt til alle former for digital kommunikation, herunder telefonsamtaler, internet og SMS-beskeder. Dermed har NSA haft adgang til data, der kan have indeholdt danskeres personlige oplysninger og private kommunikation.
Det yderst hemmelige samarbejde handler om elektronisk indhentning af store mængder rådata fra en kabler, som FE har givet USA’s efterretningstjeneste, NSA, adgang til.
Kablerne bruges til alle former for digital kommunikation, herunder telefonsamtaler, internet og sms-beskeder.
NSA haft adgang til rådata, der kan have indeholdt danskeres personlige oplysninger og private kommunikation. Både borgere, virksomheder, ministerier og udenlandske statsledere, politikere og embedsfolk er blevet udspioneret af NSA og FE.
I august 2020 offentliggjorde Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) en pressemeddelelse med en rækker alvorlige anklager mod Forsvarets Efterretningstjeneste.
TET kritiserer blandt andet, at:
- FE ulovligt har masseovervåget og indsamlet data.
- FE har vildledt og tilbageholdt oplysninger for Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
- FE’s ledelse har undladt at følge op på eller undersøge tegn på spionage på Forsvarsministeriets område.
- Der i FE’s ledelse og dele af tjenesten hersker en uhensigtsmæssig kultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter bliver forsøgt skrinlagt.
- Der er tegn på, at FE har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.
Den strengt fortrolige rapport blev afleveret til Trine Bramsen. I en pressemeddelse løftede forsvarsministeren en lille flig af, at kritikken mod FE handler om at FE har foretaget “operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved at indhente og videregive en betydelig mængde information om danske statsborgere”.
Som et resultat af rapporten blev fem højtstående embedsmænd fjernet fra deres poster.
I oktober nedsatte justitsministeren en særlig undersøgelseskommission, der skulle undersøge “visse forhold” i FE.
Tilsynet kritiserede blandt andet FE for at indlede “operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved at indhente og videregive en betydelig mængde information om danske statsborgere”.
Tilsynet kritiserer også FE’s ledelse for ikke at have undersøgt tegn på spionage på Forsvarsministeriets område, samt at FE’s ledelse har tilbageholdt oplysninger for tilsynet.
Kort efter Tilsynets kritik hjemsendte forsvarsministeren FE’s chef, Lars Findsen, og FE’s indhentningschef og FE’s chef for ledelsesstaben og yderligere to FE-ansatte.
Mørkelagt undersøgelse
I december 2020 måtte regeringen nedsætte en særlig, tophemmelig Undersøgelseskommission. Offentligheden måtte ikke få at vide, hvad der konkret skulle undersøges eller få Undersøgelseskommissionens arbejdsgrundlag at se.
I forarbejderne til den lov, der nedsatte Undersøgelseskommissionen, står dog, at kommissionen skal fokusere på “de mest centrale og konkrete punkter i Tilsynet med Efterretningstjenesternes kritik, herunder spørgsmål om mulig indhentning og videregivelse af oplysninger vedrørende danske statsborgere, orientering af skiftende forsvarsministre, Forsvarets Efterretningstjenestes eventuelle tilbageholdelse af oplysninger og afgivelse af urigtige oplysninger til Tilsynet med Efterretningstjenesterne”.
Allerede da Undersøgelseskommissionen blev nedsat, kritiserede blandt andre Institut for Menneskerettigheder og Dommerforeningen, at undersøgelsen blev mørklagt, og advarede om, at en lukket undersøgelse kunne svække offentlighedens tillid til, at sagen ville blive tilstrækkelig undersøgt.
Læs også
Indland
HEMMELIG UNDERSØGELSE UNDER PRES
Kritiske høringssvar: Mørklagt FE-undersøgelse kan svække tillid
Spionerede mod danskere og udenlandske statsledere
Det er yderst sparsomt, hvad justitsministeren, Forsvarets Efterretningstjeneste, Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Undersøgelseskommissionen har ønsket at oplyse om, hvad skandalen konkret handler om.
Men i august 2020 kunne DR afsløre, at FE og NSA også har spioneret mod danske statsborgeres personlige oplysninger og private kommunikation. Og i november 2020 kom det frem, at spionagen også var rettet mod danske myndigheder, ministerier og dansk industri.
Kablerne, som FE har givet NSA adgang til, bliver brugt til alle former for digital kommunikation, herunder telefonsamtaler, chatsamtaler, mails og SMS-beskeder. Dermed har den fremmede spiontjeneste altså haft adgang til rådata, der kan have indeholdt danskeres personlige oplysninger og private kommunikation.
Læs også
Indland
Overvågningsskandale mørklægges fortsat
Ministre nægter at svare på, om NSA-spionage vil blive undersøgt
I maj 2021 kunne DR – efter i månedsvis at have holdt adskillige møder med ni forskellige kilder, der alle har haft adgang til hemmeligstemplede oplysninger fra FE – afsløre, at omdrejningspunktet i skandalen er “Operation Dunhammer”.
I maj 2021 kunne DR afsløre, at USA’s efterretningstjeneste, NSA, har samarbejdet med Forsvarets Efterretningstjeneste om at aflytte danske internetkabler og spioneret mod danske virksomheder, danske myndigheder og mod statsledere og politikere og højtplacerede embedsmænd i Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig.
Tysklands daværende forbundskansler Angela Merkel og den daværende udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier er blandt de politikere, som NSA har spioneret mod i samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste.
Frifinder FE
Kort før jul – i december 2021 – kom så den særlige Undersøgelseskommissions rapport. Kommissionen har blot offentliggjort et kort resumé af undersøgelsen, der tilsyneladende frikender FE.
“Kommissionen har ved sin undersøgelse fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven”, skriver kommissionen blandt andet i sin kortfattede konklusion.
Kommissionen frifinder også FE for at have tilbageholdt oplysninger til skiftende forsvarsministre og givet urigtige oplysninger til Tilsynet med Efterretningstjenesterne:
Undersøgelseskommissionen mener, at der “ikke er grundlag for at udtale kritik af tjenesten, herunder for at anse tjenesten eller enkelte medarbejdere for at have tilsidesat forpligtelser i forhold til ministre eller tilsynet”.
Den samlede undersøgelse er tophemmelig for offentligheden. Derfor er det uvist for offentligheden, hvordan kommissionen når frem til at at frikende FE.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
