Læserbrev
Ved kommunalvalget sidste år gik Socialdemokratiet i København tilbage fra 15 til 10 mandater, mens Enhedslisten modsat gik frem fra 11 til 15 mandater og blev det største parti i Borgerrepræsentationen.
I fredags gjorde Enhedslisten det klart, at partiet ikke længere accepterer at blive taget for givet og behandlet som lillebror.
Da Enhedslisten var utilfreds med udspillet til budgetaftale fra Socialdemokratiet, valgte partiet i stedet at lave en aftale med alle andre partier i Borgerrepræsentationen på nær Socialdemokratiet og SF.
Fredag den 9. september indgik Enhedslisten, Venstre, Alternativet, Radikale, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige aftale om budget 2023. Aftalen betyder blandt andet:
- Der bliver afsat 69 millioner kroner i 2023 og 80 millioner kroner de følgende år til at sikre fastholdelse og ansættelse af faglærte på udvalgte velfærdsområder.
- Forbedringer for beboere i sociale og psykiatriske botilbud. Flere penge til specialområdet. Planlagte besparelser på specialundervisningen rulles tilbage. Styrket sundhedspleje og anden indsats til socialt udsatte børnefamilier.
- Stofindtagelsesrummet H17 får en varig bevilling, det samme gælder sundhedsteamet for socialt udsatte. Der er afsat penge til at styrke retssikkerheden for nogle af de mest udsatte borgere i form af en bisidderordning, der understøttes af Borgerrådgiveren. Kommunens socialrådgivere får mere tid til den enkelte borger.
- Flere solceller på kommunale og private ejendomme. Udskiftning af kommunens dieseldrevne køretøjer til fossilfrie køretøjer. En række forbedringer af forholdene for cyklister.
- Indkomstskatten sænkes med 0,1 procentpoint fra 23,80 procent til 23,70 procent. Reduktionen medfører et fald i københavnernes skattebetaling på 132 millioner kroner i 2023.
- Borgerforslag i København. 5000 underskrifter kan fra 2024 sætte forslag på dagsordenen i Borgerrepræsentationen.
- Der er en række investeringer i forbedrede idrætsfaciliteter.
- Der skal bygges en ny specialskole på Ørestad Boulevard, der oprettes flere specialklasser og tilbud til børn med ADHD og autisme. Der er planlagt to nye daginstitutioner i Tingbjerg og Bådehavnsgade.
Kilde: Budgetaftalen “En ny retning for København”
“Socialdemokratiet åbnede forhandlingerne ved at løbe fra deres største og mest konkrete valgløfte om at sløje parkeringspladser. Når vi ikke i kommunen må lave roadpricing, er parkering det allervigtigste redskab, vi overhovedet har til at fremme en grønnere trafik. Alligevel fredede overborgmesteren på forhånd selv de mest forurenende biler”, skriver Line Barfod, teknik- og miljøborgmester for Enhedslisten, i en opdatering på Facebook den 9. september.
“Det er kun få dage siden, at vi stod med skitsen til en aftale, hvor der var minimale grønne initiativer. Der var under 100 millioner kroner til klima og grønne tiltag. CO2-reduktion var på mindre end 1000 tons CO2 årligt”, tilføjer hun.
Derfor indledte Enhedslisten forhandlinger med Alternativet, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Fredag nåede de til enighed om en budgetaftale for 2023.
Det er første gang, at den københavnske overborgmesters parti ikke er en del af en budgetaftale.
Kritik af magtspil
Kritikken fra overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og andre socialdemokrater har da også været meget skarp.
Sophie Hæstorp Andersen har i flere medier været ud og kritisere Enhedslistens magtspil.
En kritik der kan undre, i betragtning af at Socialdemokratiet efter kommunalvalget sidste år var parat til at konstituere sig alene med de borgerlige partier for at bevare overborgmesterposten. Det endte dog med en bredere aftale om konstituering, fordi Enhedslisten og andre valgte at gå med og bakke op om den socialdemokratiske overborgmester.
Den københavnske skattelettelse giver fattigere kommuner mulighed for at sætte skatten op. Derfor er det også en solidarisk handling fra vores side.
Karina Vestergård, Enhedslistens socialborgmester
Socialdemokratiet har ved mange tidligere lejligheder benyttet sin magtposition som Borgerrepræsentationens største parti. Det skete for eksempel i 2018, da det blev gjort til et krav for at være med i budgetaftalen, at partierne støttede byggeri på Amager Fælled og Stejlepladsen.
Igen i 2020 gjorde den socialdemokratiske overborgmester det til et krav for at være med i budgetaftalen, at partierne støttede anlæg af den kunstige halvø Lynetteholm.
Nu er Socialdemokratiet på den barske måde blevet konfronteret med, at sådan spiller klaveret ikke længere i København.
Skattelettelse
Næste års budgetaftale indeholder en lettelse af den kommunale indkomstskat på 0,1 procentpoint fra 23,80 procent til 23,70 procent.
Det har fået Socialdemokratiet og SF til i en kampagne på de sociale medier at hænge Enhedslisten ud som partiet, der hellere vil bruge pengene på skattelettelser end på velfærd og klimatiltag.
“Socialdemokratiet og SF vil velfærd og klimaet! Men Enhedslisten vil skattelettelser”, skrev overborgmester Sophie Hæstorp Andersen på Facebook samme dag, som budgetaftalen blev indgået.
Overborgmesteren remser en række af de områder op, hvor Socialdemokratiet foreslog forbedringer i sit budgetudspil, som flere pædagoger og lærere i de mindste klasser, hurtigere hjælp til unge i mistrivsel, forbedringer i omsorgen for ældre og sårbare samt mere metro, bedre og flere cykelstier, grønnere gader og elladestandere. Ved hvert punkt slår overborgmesteren efterfølgende fast, at Enhedslisten i stedet har valgt skattelettelser.
Skattelettelsen var en indrømmelse til de borgerlige partier for at få budgetaftalen igennem. Alle partier har givet og fået lidt for at få enderne til at mødes.
Venstre er blandt dem, der jubler over skattelettelsen. Partiet ser det som et vigtigt skridt på vejen mod ønsket om, at København skal have den laveste kommuneskat i Danmark.
– Der er penge nok i kommunekassen i København, og i en krisetid med høj inflation og stigende energipriser skal det selvfølgelig komme borgerne til gode. Vi skal have råderet over flere af vores egne penge, for de ligger bedst i vores egne lommer, siger Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken.
Enhedslisten gør klart, at skattelettelser ikke er deres kop te.
– Men vi kunne ikke bruge de penge alligevel. Vi har en budgetlov, som gør, at vi ikke kan bruge de midler på for eksempel klima eller velfærd. De ville ligge på kistebunden. I stedet kunne vi indgå et kompromis, som sikrede os væsentligt mere velfærd og væsentligt flere klimatiltag, end der oprindeligt var lagt op til, siger budgetordfører og socialborgmester Karina Vestergård fra Enhedslisten.
– Når det er sagt, så glæder jeg mig da også over, at det betyder, at en kontanthjælpsmodtager får et par hundrede kroner mere om året. Samtidig giver den københavnske skattelettelse fattigere kommuner mulighed for at sætte skatten op. Derfor er det også en solidarisk handling fra vores side, tilføjer hun.
Her hentyder Enhedsliste-politikeren til, at det er lovbestemt, at kommunernes skatter samlet set ikke må stige. Så hvis en kommune sætter skatten op, skal skatten sænkes tilsvarende i en anden kommune.
Tiltag på velfærd og klima
Socialdemokratiet får det fremstillet som om, den nye budgetaftale ikke indeholder nogle forbedringer af velfærd og klimatiltag. Men der er en række initiativer på begge områder.
“Vi har nu en aftale, der giver knap en halv milliard kroner til klima. Som reducerer CO2-udledningerne med 13.000 tons. Og som giver penge til at fortsætte arbejdet med de sidste dele af 2025-klimaplanen og gå i gang med den nye og langt mere ambitiøse 2035-klimaplan”, skriver Line Barfod på Facebook. Hun understreger, at Enhedslisten gerne havde set flere tiltag for at afværge klimakrisen.
Blandt klimatiltagene i aftalen er, at parkeringsafgiften hæves for de mest forurenende biler, der sættes penge af til flere solceller, kommunens dieselbiler bliver erstattet med fossilfrie køretøjer, og der er en række forbedringer af forholdene for cyklister.
På velfærdsområdet bliver der sat 69 millioner kroner af næste år og 80 millioner kroner årligt de følgende år til at igangsætte tiltag til at fastholde og ansætte faglært arbejdskraft på en række velfærdsområder, hvor det i dag er svært. Det gælder for eksempel sygeplejersker, SOSU’er, socialpædagoger, folkeskolelærere og pædagoger.
Aftalen betyder et lille løft af det hårdt pressede socialområde. For eksempel er der afsat ekstra penge til forbedringer på botilbud for borgere med handicap, til specialområdet og til udsatte børn.
Der skal stadig bygges på natur
For de københavnere, der havde håbet på, at en budgetaftale uden socialdemokraterne ville betyde indrømmelser i forhold til de omdiskuterede byggeplaner på Amager Fælled og Stejlepladsen samt anlæg af Lynetteholm, er der ingen gode nyheder.
Der er ikke rokket noget ved de planlagte byggerier på natur. Tværtimod er der tiltag i budgetaftalen, som skal være med til at føre planerne ud i livet.
Der er afsat 73 millioner kroner fra 2023-2025 til at forberede byggeri af en ny skole i den planlagte Fælledby på Amager Fælled og fire millioner kroner årligt til tilsyn med anlæg af Lynetteholm fra 2023-2025.
Effektiviseringer
Op til budgetaftalen har der som altid været en effektiviseringsrunde i alle kommunens forvaltninger, hvor de politiske udvalg skulle finde områder, hvor der kan spares penge og effektiviseres.
Samlet set er der fundet 232 millioner kroner ved at spare og effektivisere i 2023. En del af beløbet stammer fra tidligere års beslutninger om effektiviseringer.
Stramme rammer for budgetter
Både i København og andre kommuner oplever vi, at partierne bag budgetaftalerne har travlt med at fremhæve alt det, de har fået igennem.
Men objektivt set er kommunalpolitikernes indflydelse på de kommunale budgetter ret begrænset. Hele budgetlægningen er lagt i meget stramme regler. Det skyldes især budgetlovens regler for lofter over service- og anlægsudgifter. Lofterne bliver meldt ud til kommunerne i forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Økonomiaftalen for 2023 betyder, at kommunerne får ekstra penge til det stigende antal børn og ældre, men ikke til at dække de markant stigende udgifter som følge af, at der kommer flere mennesker med handicap og psykiske lidelser. Det vil sige, at kommunerne er tvunget til at skære ned for at få budgetterne til at hænge sammen.
Budgetloven betyder, at hvis kommunerne overskrider lofterne for anlæg og serviceudgifter bliver de kollektivt straffet.
I forhold til de kommunale skatter er der også udsigt til kollektive økonomiske sanktioner, hvis skatterne samlet set stiger.
Det omfattende regelsæt for kommunernes økonomi betyder, at det er begrænset, hvad der kan gennemføres i den enkelte kommune, hvis man ikke er indstillet på at bryde de snævre rammer.
Over hele landet bliver der i disse uger lavet aftaler i kommuner og regioner om næste års budget. En del aftaler er allerede i hus ligesom i København. Flere steder er der tale om krisebudgetter med nedskæringer.
Læs også
Indland
Magre budgetter
Ekstra penge til militær betyder færre penge til velfærd i kommuner og regioner
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
