Tillykke med denne afklaring ! Blev helt nervøs ….
Fredag eftermiddag blev Enhedslistens årsmøde skudt i gang i Hafnia-Hallen i Valby.
Frem til søndag skal cirka 400 rød-grønne delegerede fra hele landet fastlægge partiets kurs. Især EU og NATO kommer til at fylde på årsmødet.
Partiets ordfører Mai Villadsen åbnede årsmødet med en klar opfordring om at forsvare forsvarsforbeholdet.
– Mange vil gerne koble krigen i Ukraine til den kommende afstemning om forsvarsforbeholdet. Men lad mig bare slå én ting fast: EU’s militære samarbejde handler ikke om Ukraine eller territorialforsvar af Europa, lød det fra Mai Villadsen.
Læs også
Hun henviser til, at 12 ud 14 militære missioner har fundet sted i Afrika og Middelhavet – langt fra Danmarks grænser.
– Her har EU trænet den libyske kystvagt i at holde bådflygtninge ude af Europa. Her har EU givet våbentræning til soldater i Mali, som har begået overgreb og henrettelser af civile. Og i Den Centralafrikanske republik har EU trænet soldater, som bruges af Wagner-gruppen – altså Putins lejesoldater.
Hvis vi mister forsvarsforbeholdet, så vil et smalt flertal i Folketinget kunne sende danske soldater på en række militære missioner med yderst tvivlsomme formål og samarbejdspartnere.
Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten
I stedet for at blive en del af EU’s tvivlsomme militære operationer, opfordrer Enhedslistens politiske ordfører til at bakke op om FN.
– Hvis vi mister forsvarsforbeholdet, så vil et smalt flertal i Folketinget kunne sende danske soldater på en række militære missioner med yderst tvivlsomme formål og samarbejdspartnere. Missioner, som sjældent gavner fred og stabilitet – men mest af alt europæiske kapitalinteresser, lød det fra Mai Villadsen.
Hun fortsatte:
– Ja-siden siger: Ja til sammenhold, ikke forbehold – men hvor er sammenholdet, når FN beder om hjælp til fredsbevarende operationer rundt i verden? Der siger Danmark alt for ofte nej. Lad os bruge kræfterne der!
“Våben er solidaritet”
Mens Enhedslistens forkvinde gav EU’s militarisering en bredside – så glæder hun sig over, at Enhedslisten har stemt for at sende våben til Ukraine.
– Tyrannen Putin viser en skræmmende foragt for menneskeliv. Han har uprovokeret startet en angrebskrig mod et naboland for at fremme sine egne imperialistiske ambitioner. Det er foragteligt. Det skal stoppes. Og jeg er glad for, at vi har støttet den ukrainske befolkning med nødhjælp og med våben, så de kan forsvare sig mod den russiske besættelsesmagt. Det er solidaritet.
Og hun mener, at Enhedslisten skal være klar til at gå endnu længere:
– Hvis Putin skal stoppes, så skal vi gå længere i forhold til sanktioner. Længere end et flertal i EU og Folketinget desværre er villige til i dag. For blandt andet med gaspenge er Danmark med til at holde dampen oppe på den russiske krigsmaskine. Det er ikke holdbart. Derfor vil vi i Enhedslisten have et fuldstændigt stop for kul, gas og olie fra Rusland.
EU: Med- eller modspiller?
En af de vigtigste politiske debatter på Enhedslistens årsmøde bliver at vedtage et nyt EU-program for partiet.
Enhedslistens slår i sit nuværende principprogram fast, at:
“Enhedslisten (er) stærke modstandere af EU og støtter en dansk udmeldelse såvel som en nedlæggelse af EU og oprettelsen af et socialt og grønt demokratisk samarbejde i stedet”.
Men kræfter – især flere af partiets politikere på Christiansborg og i EU-parlamentet – ønsker et opgør med partiets EU-modstand.
Enhedslistens medlem af EU-parlamentet Nikolaj Villumsen, kommunalpolitiker Pelle Dragsted og tidligere politisk ordfører Pernille Skipper står bag et forslag til en ny EU-politik, der skal gøre op med partiets hidtidige mål om at få Danmark ud af EU og i stedet arbejde politisk inden for EU-systemet.
Årsmødet skal tage stilling til fire forslag til partiets nye EU-politik – og næsten 300 ændringsforslag. Og det er ikke kommaer – men vidt forskellige grundlæggende holdninger til EU – som de delegerede skal debattere.
- Enhedslisten blev dannet i 1989.
- Enhedslisten kom første gang i Folketinget i 1994.
- Ved folketingsvalget i 2019 fik Enhedslisten 13 mandater.
- Enhedslisten har 9416 medlemmer fordelt på 103 afdelinger over hele landet.
- Ved folketingsvalget i november 2022 fik Enhedslisten 5,2 procent af stemmerne – en tilbagegang på 1,7 procentpoint. Valget betød, at Enhedslisten fik ni mandater i Folketinget – en tilbagegang på fire mandater.
Det mest EU-positive forslag til partiets nye EU-program kalder en dansk udmeldelse af EU for “meningsløs og formentlig direkte skadelig”.
Det mest EU-kritiske forslag slår fast, “hvor vigtigt det er, at venstrefløjen står fast på EU-modstanden og er parat til at bryde med EU”.
De forskellige syn på EU tørner sammen i en paneldebat lørdag morgen.
Ud af NATO – men hvornår?
Søndag skal Enhedslistens delegerede debattere partiets holdning til NATO. Årsmødet skal tage stilling til flere forslag om NATO.
De rød-grønne er enige om, at Danmark skal ud af NATO. Men hvornår og hvordan er der store uenigheder om.
Det mest NATO-kritiske forslag fastholder, at Danmark skal ud af NATO – sådan som partiets nuværende principprogram slår fast.
Et andet forslag vil ændre partiets kurs og i stedet arbejde for en ny sikkerhedsarkitektur som alternativ til NATO. Men “så længe et sådan alternativ ikke eksisterer, er det ikke aktuelt, at Danmark melder sig ud”.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.