Kronik
De mange sager om mistrivsel i skolerne hænger uløseligt sammen med den økonomiske udsultning af folkeskolen, som har stået på i snart flere årtier.
Årsagerne til mistrivslen tørres af på eleverne, skolen, lærerne og forældrene.
En rigtig trist og svær sag om en gruppe børns krænkelser af andre børn på en folkeskole i Borup i Køge Kommune startede hurtigt en lavine, hvor historier om lignende sager i en lang række kommuner har fyldt medierne i den sidste måneds tid.
Borup-sagen fik hurtigt den indre svinehund på banen i de højreorienterede politiske miljøer.
Når man er gammel nok til at begå forbrydelser, så er man også gammel nok til at komme i ungdomsfængsel.
Martin Henriksen, Nye Borgerlige
På det sociale medie X har flere af disse politikere krævet at få etniciteten at vide på de børn, som havde krænket deres klassekammerater. Og da dette så ikke længere var interessant, ændrede kravet sig hurtigt til, at disse børn var forbrydere og skulle straffes.
Eksempelvis sagde Mette Thiesen, børne og familieordfører for Dansk Folkeparti, følgende til Frederiksborg Amts Avis:
– Forbryderne er nemlig stadig på skolen. De er ikke blevet smidt ud – i stedet kan de stå og grine hånligt af deres ofre.
Og Martin Henriksen fra Nye Borgerlige har ikke holdt sig tilbage. Den 15. februar 2024 udtaler han på P1:
– At når man er gammel nok til at begå forbrydelser, så er man også gammel nok til at komme i ungdomsfængsel.
Den socialdemokratiske undervisningsminister, Mattias Tesfaye, demonstrerer ligeledes en imponerende pædagogisk viden og indsigt ved at melde følgende ud i Folkeskolen.dk den 22. februar 2024:
– Jeg er ikke tilhænger af den sorte skole med spanskrør, men jeg er heller ikke tilhænger af den slappe skole. Der skal være disciplin.
Undervisningsministeren annoncerede, at han nu ville skaffe sig et overblik med henblik på at stramme op på skolernes ordensreglement.
Syndebukke og virkeligheden
I den efterfølgende debat er årsagerne til krænkelserne og mistrivslen hurtigt blevet placeret hos enten krænkerne, skolen, lærerne og forældrene, der ikke har lært deres børn at opføre sig ordentlig. Der skal strammes op!
At belyse og beskrive de rammer, som dagens skoler skal fungere i og under, er nok for meget at forlange. Og så vil pilen jo pludselig pege på det samme politiske system og de samme politikere, som er hurtige ude og finde syndebukke.
Men virkeligheden kommer jo buldrende:
Aarhus – mangler over 100 millioner, skolebestyrelser nægter at godkende budgetterne.
Odense – skolebestyrelser på alle skoler i Odense går sammen om opråb til kommunen.
Her er man ikke i tvivl om, at mistrivsel og manglende ressourcer hænger uløseligt sammen.
– Vi løser ikke udfordringerne med stigende mistrivsel ved at forringe forholdene for vores børn i skolerne. Tværtimod er der brug for, at politikerne i Aarhus spørger sig selv, hvad de vil med folkeskolen, og om de også ønsker en stærk folkeskole om fem eller 10 år. For så skal de investere i den nu, siger Cecilie Harrits, forperson for Skole og Samfund, Aarhus, til Folkeskolen.dk.
I Odense Kommune er skolebestyrelserne på alle 30 skoler gået sammen om en opsang til kommunalpolitikerne efter en række voldsomme episoder på en af kommunens skoler. I det fælles brev skriver de blandt andet: “Vi ønsker helt konkret, at I som politikere arbejder benhårdt for at finde flere penge til at styrke almenskolerne og det gode forebyggende arbejde, som vi som forældre ser foregå på skolerne, men som der i den grad er behov for mere af.” Brevet er omtalt i Folkeskolen.dk den 29. februar 2024.
Finansloven, en hån mod folkeskolen
Også lærerne er fuldt bevidste om udsultningen af folkeskoleområdet. Da Danmarks Lærerforening holdt kongres i efteråret 2023, kunne man blandt andet læse følgende i et fælles opråb fra landets lærere: “På skoleområdet er der i 2023 budgetteret med 860 millioner kroner mindre end de reelle udgifter i 2022. På den baggrund virker de 35 millioner, der er afsat på næste års finanslov, nærmest som en hån.”
I dette skoleår i 2024 vil tre ud af fire kommuner igen spare på skoleområdet.
Så sig ikke, at det politiske system ikke er blevet advaret. Men indtil videre er politikerne bedøvende ligeglade og fuldstændig tonedøve.
Den store krisefortælling fortsætter om nødvendigheden af nærmest faste månedlige milliardtilskud til krigen i Ukraine og en galoperende oprustning. Så må folkeskolen – lige som de andre velfærdsområder – pænt vente.
For fredens skyld selvfølgelig.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
