Økonomisk benlås
Regeringen vil give en milliard kroner ekstra til velfærd. Det oplyste regeringstoppen på et pressemøde den 24. august i forbindelse med et regeringsseminar.
Kommunerne får 650 millioner kroner, mens der er 350 millioner til regionerne, som driver sygehusene.
Udmeldingen kom dagen efter, at formændene for landets fem regioner havde en fælles kronik i Jyllands-Posten, hvor de slog fast, at regionernes økonomi er så presset, at de er nødt til at skære ned på sygehusene. Det kan betyde, at regionerne ikke som krævet af regeringen vil have nedbragt de lange ventelister ved udgangen af 2024.
Samtidig er mange af landets kommuner ved at planlægge store nedskæringer på næste års budget. Konstant er der fortællinger i medierne om kommuner, der planlægger at lukke skoler, skære ned på ældrepleje, forebyggende indsatser eller andre steder.
Virkeligheden pressede regeringen så meget, at den torsdag i sidste uge var nødt til at finde en milliard ekstra til kommuner og regioner. Mette Frederiksen og co. var ikke parat til at stå på mål for fyringer og massive nedskæringer på landets sygehuse i en situation, hvor sundhedsvæsenet er i dyb krise.
Kommuner og regioner skal have en “økonomisk håndsrækning” for at “imødegå nogle af de besparelser, der ellers er på bordet”, erklærede statsminister Mette Frederiksen på pressemødet i sidste uge.
Kovending i regeringstoppen
Få dage før pressemødet lød der ellers helt andre toner fra regeringen. Her var sundhedsminister Sophie Løhde (V) ude i medierne med en besked om, at regionerne bare havde at overholde aftalen med regeringen om at nedbringe ventelisterne. Det skete, efter at Region Midtjylland havde besluttet, at de i den aktuelle meget skærpede situation prioriterede at overholde budgettet frem for at nedbringe ventelisterne.
– Selvfølgelig skal der være styr på økonomien, og jeg har en forventning om, at Region Midtjylland får styr på penalhuset. Men de må overholde de aftaler, der er indgået, sagde Sophie Løhde til Danmarks Radio den 23. august.
Hun afviste blankt, at det kunne komme på tale at bevilge flere penge til sygehusene i en tid med høj inflation.
Dagen efter havde regeringen skiftet mening og fundet en milliard kroner frem.
Den ekstra velfærdsmilliard vil uden tvivl fylde meget, når regeringen torsdag fremlægger sit forslag til næste års finanslov.
Regionerne mangler 2,5 milliarder
En milliard lyder af meget. Men fordelt på alle landets regioner og kommuner er det alt for lidt til at forhindre nedskæringer.
Aktuelt har de fem regioner et hul på 2,5 milliarder kroner i kassen. Det skyldes kæmpe store ekstra udgifter til ny dyr medicin som for eksempel Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic.
Regionerne har alene i år brugt omkring en milliard kroner ekstra på medicin.
En anden årsag til, at regionerne har svært ved at holde budgetterne, er ekstra udgifter på grund af den høje inflation. Det har kostet halvanden milliard kroner ekstra i år.
Det er hyklerisk, når politikere er overraskede og forargede, når de selv har været vandbærere de sidste 30 år på de fortsatte besparelser.
Hanne Dalsgaard, ledende overlæge Aalborg Universitetshospital Farsø
Med et behov for at spare 2,5 milliarder kroner rækker 350 millioner ikke langt.
– Pengene vil være med til at tage toppen af de besparelser, vi er i gang med ude i regionerne nu. Og det vil hjælpe med de prioriteringer, vi skal i gang med, siger Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner til Kristeligt Dagblad.
Hanne Dalsgaard er ledende overlæge for fagområdet for håndkirurgi, Aalborg Universitetshospital Farsø. Hun mener ikke, at 350 millioner kroner rækker langt efter mange år med nedskæringer. Hendes afdelings operationskapacitet er reduceret med 30 procent.
– Det er hyklerisk, når politikere er overraskede og forargede, når de selv har været vandbærere de sidste 30 år på de fortsatte besparelser. Politikerne forventer, at regionerne løser problemerne, men de må ikke bruge flere penge. Den går ikke, siger Hanne Dalsgaard til Ugeskrift for Læger.
Hun mener, at det er på høje tid at afskaffe den nuværende økonomiske styringsmodel med budgetlov og faste rammer, som efter hendes mening “tager livet af systemet”.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
I årevis har regionerne sammen med læger, sygeplejersker og andre faggrupper råbt op om, at de årlige økonomiaftaler ikke rækker til øgede udgifter til ny medicin og nye behandlingsmetoder.
Kommuner skærer ned på stribe
På samme vis har kommunerne og de kommunalt ansatte slået på, at det ikke er tilstrækkeligt, at der kommer flere penge i takt med et stigende antal ældre og børn. Der er også brug for ekstra penge til øgede udgifter på det specialiserede socialområde, som blandt andet omfatter tilbud til udsatte unge, mennesker med fysisk eller psykisk handicap samt socialt udsatte. Dertil kommer manglende kompensation fra regeringen for de ekstra høje priser på grund af inflationen.
Mange kommuner har i løbet af året været nødt til at genåbne budgettet for 2023 og finde nye nedskæringer for at overholde de økonomiske rammer, der er udstukket fra regeringen.
Pengene er et lille plaster på et åbent sår, der har blødt alt for længe.
Rasmus Edelberg, formand Skole og Forældre
Og lige nu er kommuner landet over i gang med at lægge næste års budgetter. Her er store nedskæringer på vej. Formand for Kommunernes Landsforening Henrik Damm (V) glæder sig over de 650 kroner fra regeringen, men understreger, at det ikke er nok til at forhindre nedskæringer.
– Vi står i hele landet midt i nogle stramme budgetforhandlinger, og mange steder er det rigtig svært at få enderne til at mødes. Det vil det stadig være, men det er meget positivt, at regeringen har valgt at prioritere flere penge til velfærden. Det ændrer dog ikke på, at vi stadig skal leve op til den aftale, vi har med regeringen, hvor vi blandt andet skal finde administrative besparelser, siger Martin Damm i en pressemeddelelse.
Kommuner og regioner skal næste år spare samlet set en milliard kroner på administration. De penge skal være med til at finansiere det lovede lønløft til grupper af offentligt ansatte. Kommunerne skal spare 700 millioner på administration og regionerne 300 millioner.
Grupper af ansatte har peget på, at det er svært at skære den milliard kroner efter mange års nedskæringer på administrationen.
Over 25 faglige organisationer, der repræsenterer omkring 40.000 ansatte i Region Hovedstaden, har direkte krævet en genforhandling af økonomiaftalen, hvor den planlagte nedskæring på administration bliver fjernet.
Ud over nedskæringer på administration skal kommunerne næste år også spare yderligere 300 millioner kroner på beskæftigelsesområdet. De penge skal være med til at finansiere Arnepensionen.
Folkeskolen bløder
Situationen er voldsomt presset ude i mange kommuner. Folkeskolen er blandt de områder, der er hårdt ramt af nedskæringer. Forældreorganisationen Skole og Forældre understreger, at de 650 millioner ekstra kroner fra regeringen langt fra løser de nuværende massive problemer.
– Pengene er et lille plaster på et åbent sår, der har blødt alt for længe. Politikerne snakker om, at vi skal have bøgerne tilbage i folkeskolen, mere praktisk undervisning med faglokaler og materialer, og at flere børn med særlige behov skal kunne være i folkeskolen. At flere skal trives. Det er svært at se, hvordan vi skal lykkes med det, når lærere fyres, læseindsatser bortprioriteres, lejrturen aflyses, og specialtilbud flyttes til utrygge rammer uden tilstrækkelig med specialpædagogiske ressourcer. Vi må og skal prioritere folkeskolen i langt højere grad, siger Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre, i en pressemeddelelse.
Hen peger på, at der i mere end halvdelen af landets 98 kommuner skal spares tocifrede millionbeløb, og at det sker oven på en årrække, hvor der i forvejen er gennemført mange sparerunder.
Et eksempel er Rebild Kommune, hvor der er udsigt til nedskæringer på 76 millioner kroner næste år. 15 millioner af det beløb skal findes på skoleområdet. Også på Frederiksberg er der planer om nedskæringer. Her har der allerede været demonstration mod spareplaner, og en ny aktion er på vej den 4. september, hvor børn og forældre stiller skoene i protest.
– Vi ser nu forældre, skolebestyrelser, elever, skoleledere, pædagoger og lærere stå sammen rigtig mange steder i landet, og det er netop i disse dage, hvor de endelige kommunale budgetter forhandles, der skal kæmpes for at fastholde penge til skoleområdet, erklærer Rasmus Edelberg.
Andre kommuner, hvor der er lagt op til nedskæringer på skolerne og/eller andre områder, er blandt andre København, Frederikssund, Esbjerg, Silkeborg, Rødovre, Solrød, Aalborg, Nyborg, Stevns og Lejre.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lige offentliggjort en analyse, der viser, at hvis velfærden her og nu skal opleves som værende på samme niveau som i 2015, skal der investeres 22,5 milliarder kroner.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
