Læserbrev
I 2022 indgik den daværende S-regering en bred 10-årig psykiatriaftale, for at “udvikle det samlede psykiatriområde og indsatsen for bedring af den mentale sundhed i Danmark de kommende 10 år.” Ved den lejlighed udtalte Dansk Psykiatrisk Selskab i en pressemeddelelse, at der er behov for investeringer i personale i psykiatrien for årligt 4,5 milliarder kroner. “Set i det lys finansierer aftalen kun 10 procent af behovet”.
I efteråret 2023 indgås igen en aftale – denne gang med fokus på børn og unge i psykiatrien. “Børn og unge i psykisk mistrivsel skal gribes langt tidligere end i dag, og inden mistrivslen udvikler sig til en psykisk lidelse. Samtidig skal vi sørge for, at de børn og unge, der har brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, får det hurtigt, og at behandlingen er sammenhængende og af høj kvalitet”, kan man læse i aftalen til en værdi af 400 millioner. Aftalen vedtages af et samlet Folketing og gælder for 2024.
Hvordan er det så gået i 2024 med at “gribe langt tidligere ind”, som der fremgår af aftalen?
Tallene for behandling og udretningsretten for børn og unge blev fremlagt for ganske få uger siden og er trist læsning:
– Det ser uhyre ringe ud. For børn og unge er vi på trods af de politiske tiltag ikke kommet nogen vegne, udtaler direktøren for Psykiatrifonden Marianne Skjold.
Otte ud af ti børn og unge ventede længere på udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien end de 30 dage, de har krav på. 13.300 børn og unge var henvist i alt, og i 79 procent af de forløb blev tidsrammen ikke overholdt.
Også Lægeforeningen peger på denne manglende positive udvikling, hvilket fremgår af deres spørgeskemaundersøgelse fra medlemmerne i psykiatrien. “Ingen mærkbare forbedringer når det kommer til kapacitet, personalemangel og konsekvenserne af dette, på trods af at der blev afsat flere midler til psykiatrien i 2023.”
En katastrofe i slowmotion
Når nu psykiatrien ikke har ressourcer til at rumme vores psykisk sårbare borgere, så tager næste led over. Det er politiet. Rockwool Fonden kan i sin seneste og mest omfattende undersøgelse af sagsmængden hos politiet konstatere, at politiet bruger en stadig stigende del af deres arbejdstid på at håndtere borgere, der burde være grebet af det psykiatriske behandlingssystem.
Mens politiet i 2008 havde 12.000 opgaver med psykisk sårbare borgere, er tallet steget til 48.000 i 2022, altså en firedobling.
Et af de steder, politiet i stigende grad har måttet besøge, er landets herberger og natcafeer.
Jonas Lindstad, leder af landets største herberg, Sundholm, udtaler til TV2:
– Nogle gange kan det godt opleves, at herberget er blevet en underafdeling til psykiatrien. Udviklingen bekymrer mig, for det er vi slet ikke gearet til.
Tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge Gitte Ahle er desværre ikke spor overrasket:
– Vi oplever en voldsomt, voldsomt trængt psykiatri, og det er jo kendetegnende for hele landet. Vi i psykiatrien er nødt til at udskrive mennesker, som egentlig har behov for en længere indlæggelse, og vi er nødt til at undlade at indlægge patienter, som kunne have gavn af det.
Når det bliver rigtig farligt
Samme Gitte Ahle var tilbage i 2019 hovedforfatter til en større analyse med overskriften: “Er der sammenhæng mellem behandling/støtte af psykisk syge og kriminalitet?”
Undersøgelsen og analysen drejede sig om retspsykiatriske patienter via en gennemgang af deres mentalundersøgelser. Hypotesen var, at der ville være en sammenhæng mellem en utilstrækkelig psykiatrisk behandling og den kriminelle handling.
Analysen kom frem til følgende:
- At det i 74 procent af de undersøgte mentalerklæringer vurderedes, at den pågældende havde fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling i tiden op til den kriminelle handling.
- At blandt de 13, der var sigtet for drab eller drabsforsøg, vurderedes det, at der havde været utilstrækkelig behandling i 11 af de 13 tilfælde op til den kriminelle handling.
Tab af arbejdsevne
Konsekvenserne af en svigtende og dårlig fungerende psykiatri er begyndt at vise sine langtidsvirkninger i form af, at flere og flere unge mister evnen til at arbejde, ikke på grund af fysisk nedslidning, men primært på grund af psykiske lidelser. Det er brancheorganisationen for forsikrings-og pensionsselskaber F&P, der i en pressemeddelelse fra marts i år slår alarm:
Siden 2021 er antallet af personer under 40 år, der får en løbende erstatning for tabt arbejdsevne, steget med næsten 40 procent. Alene i løbet af 2024 var der tale om cirka 3.800 unge, der mistede evnen til at arbejde. Og det er særligt de unge kvinder mellem 30 og 40 år, der er ramt.
Samme tendens ses ligeledes hos unge førtidspensionister, hvor antallet er eksploderet de sidste 10 år. Aldrig før har så mange mellem 20 og 34 år modtaget førtidspension. Per januar 2024 er der 22.925 førtidspensionister i aldersgruppen, hvilket repræsenterer en stigning på 38 procent i løbet af de seneste fem år. Stigningen er også her størst for de unge kvinder.
Nyere tal om tilstanden i psykiatrien fra Psykiatrifonden seneste udgivelse Opråb:
- Ny dansk forskning beskriver, at 82 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet vil få medicin for psykiske symptomer og/eller blive behandlet i psykiatrien.
- I perioden fra 2013 til 2022 er der en samlet stigning på cirka 18 procent i antal mennesker, der er i psykiatrisk behandling.
- Der er stadig tre gange så mange mennesker, der dør af selvmord end i trafikken.
- Mennesker med en psykiatrisk diagnose har gennemsnitligt en kortere forventet levetid end resten af befolkningen på mellem 8 til 18 leveår.
- Risikoen for at blive diagnosticeret med mindst én psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse, inden man fylder 18 år, er 15 procent.
- Der har været en støt stigning af brugen af tvang i psykiatrien i perioden 2014-2022 trods indsatser for det modsatte.
- 87 procent af de psykisk syge danskere har på et eller andet tidspunkt skjult deres psykiske sygdom for omverdenen, fordi de er bange for stigmatisering.
- Psykisk sygdom er anslået til at koste samfundet 110 milliarder kroner om året.
Citat fra Opråb:
“For at få hjælp som psykisk syg må man håbe på, at de pårørende kan fungere som både socialrådgivere, støttepædagoger, terapeuter og læger.”
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
