I fredags nedlagde op mod 800 elever i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Vejle og Thisted undervisningen for at strejke og demonstrere for at kræve, at den danske stat indfører en våbenembargo mod Israel.
Skolestrejkerne var organiseret af Socialistisk Ungdomsfront.
400 strejkende i København
I København deltog 400 unge i skolestrejken og tog til demonstration på Christiansborg Slotsplads.
Med sig havde de masser af Palæstina-flag og skilte med krav om “Books not bombs” og slagord som “Terma producerer, Mærsk leverer, Israel bombarderer”.
Og der blev sunget “Leve Palæstina” og “Kringsatt av fiender”.
Foto: Eliot Trier
På flere skoler forlod eleverne i samlet flok undervisningen. Og på Det Fri Gymnasium blokerede elever skolen, så flere lærere ikke kunne gennemføre undervisningen.
Også i Odense, Vejle, Aarhus, Aalborg og Thisted
I Odense samledes 50 unge i Flakhaven.
Her blev der råbt “Odense – siger nej til folkemord!” og holdt taler:
– Børn mister deres barndom. Mødre holder deres børn tæt og håber, at natten bliver rolig. Fædre forsøger at være stærke, når alt omkring dem falder fra hinanden. Familier mister alt på få sekunder. Derfor står vi her i dag. Ikke fordi vi tror, vi kan stoppe krigen alene med demonstrationer fra den ene dag til den anden. Men fordi stilhed aldrig har ændret noget, lød det fra Rayan Mawed fra Mulernes Legatskole.
Hun fortsatte:
– Vi strejker i dag, fordi uddannelse handler om at lære at være mennesker, om at forstå verden og sige fra, når noget er forkert. Vi er ikke ligeglade. Vi ser. Vi føler. Og vi reagerer.
I Vejle gik mere end 50 elever – især elever fra det lokale gymnasium – i gennem byens gågade.
De råbte: “Free, Free Palestine!” og “Boykot Israel!”
Demonstrationen endte på Rådhuspladsen, hvor der blev holdt taler.
En af dem var Tobias Christensen, der er aktiv i SUF og Kommunistisk Parti.
– Vi kræver, at vores ledere tager ansvar. At menneskerettighederne stadig gælder. At der kommer nødhjælp til de civile i Gaza, og at bosættelserne på Vestbredden stoppes. Og det kræver vi blandt andet ved denne skolestrejke, lød det fra Tobias Christensen.
Vi strejker i dag, fordi uddannelse handler om at lære at være mennesker, om at forstå verden og sige fra, når noget er forkert. Vi er ikke ligeglade. Vi ser. Vi føler. Og vi reagerer.
Rayan Mawed, elev på Mulernes Legatskole
For flere elever var det første gang, at de var på gaden for Palæstina. Målet med skolestrejken var netop at aktivere unge, der ellers ikke plejer at gå på gaden.
Deres hjemmelavede papskilte med krav om “Våbenembargo” og “Børn er ikke skydeskiver” og bannere med budskaber som “Frit Palæstina” og “Stop våbeneksport til Israel” blev godt modtaget af de forbipasserende.
Især ét banner vakte opsigt – med overskriften “Alle børn har ret til liv”, efterfulgt af navne på børn i Gaza der ikke nåede at blive et år.
Fra skolestrejken i Vejle. Foto: My Mikkelsen
I Aalborg strejkede mere end 100 elever fra især Aalborg Katedralskole og Vejgaard Østre Skole.
Demonstrationen blev taget godt imod af forbipasserende.
– Vi gik på vejene og så flere, der filmede os eller rejste næver i solidaritet, fortæller Anton Linnet fra SUF.
– Vi strejker for en ende på Danmarks medskyldighed i folkemordet. ATP har investeret vores pensioner i våbenvirksomheder. Den danske stat tillader virksomheder som Mærsk, Terma og MyDefence i Nørresundby at støtte eller muliggøre Israels folkemord på palæstinenserne. Mærsk leverer fortsat en stor del af det militære isenkram, som Israels militær bruger til at begå folkemordet, lød det fra Anton Linnet fra SUF i hans tale.
Fra skolestrejken i Aalborg. Foto: Anton/SUF AalborgFra skolestrejken i Aalborg. Foto: Anton/SUF Aalborg
I Aarhus strejkede 150 elever. De gik i fælles flok igennem gågaden, mens de råbte slagord for en våbenembargo mod Israel og for et frit Palæstina.
– Det var helt vildt at se så mange og specielt så mange forskellige! Demonstranterne kom både fra Aarhus Katedralskole, Aarhus Universitet og fra Ungdomshøjskolen i Egå, fortæller Ditlev Lunn fra SUF Aarhus.
Fra skolestrejken i Aarhus. Foto: Jens CrumlinFra skolestrejken i Aarhus. Foto: Jens Crumlin
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det giver håbe for fremtiden.
En ungdom der tør og vil kæmpe mod Israel — der slagter løs på et besat folk.
Som Mette PRESSEN og TV — der holder hånden over Israel.
NÅR FØRST SANDHEDEN VÅGNER — FALDER DEN ALDRIG I SØVN IGEN !!!!
Det viser historien tænker bl.a. Irak krigen
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
For at give dig den bedst mulige oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at lagre og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Når du giver samtykke til disse teknologier, giver du os mulighed for at behandle data såsom din browseradfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder på hjemmesiden negativt.
Funktionelle
Always active
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig for det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at gennemføre overførslen af en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnetværk.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.