Udtalelse
Det fremstår rimelig åbenlyst, at nogen burde grave lidt i Joachim Finkielman og Kim Jesper Jørgensens privatøkomiske forhold.
Log ind for at svareRegeringens beslutning om at opruste militæret med 18 milliarder ekstra kroner fremover fik danske og udenlandske våbenproducenter til at stå i kø for at få en plads til den danske våbenlobbys årsmøde i tirsdags.
Våbenindustriens indtog blev det største arrangement i Industriens Hus, nogensinde.
På deltagerlisten til våbenindustriens årsmøde står op mod 400 repræsentanter fra store danske og internationale våbenproducenter som Terma A/S, Weibel A/S, Systematic A/S, Lockheed Martin, BAE Systems, SAAB og Leonardo, embedsfolk fra Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og den militære indkøbsstyrelse.
Vi har aldrig haft så mange deltagere på vores årsmøde som i år.
Joachim Finkielman, direktør i lobbyorganisationen DI Forsvar og sikkerhed
Arrangøren bag årsmødet i våbenindustriens lobbyorganisation – DI Forsvar og sikkerhed – har svært ved at skjule begejstringen, da Arbejderen tirsdag møder en glad direktør i Industriens Hus.
– I år har vi en lang venteliste, og folk må stå op. Udviklingen i verden har gjort forsvarsindustrien interessant på en helt anden måde end tidligere. Forsvarsindustrien befinder sig i en opgangstid. Det kan være svært at måle, om krigen i Ukraine har haft en effekt. Men jeg kan i hvert fald konstatere, at vi har aldrig haft så mange deltagere på vores årsmøde som i år. Der har aldrig været samlet så mange mennesker til noget andet arrangement i DI’s sal, fortæller Joachim Finkielman, som altså har titel af direktør i DI Forsvar og sikkerhed.
Ser forretningsmuligheder i krigen i Ukraine
De mange repræsentanter for international våbenproduktion håber især på at kunne udnytte krigen i Ukraine og de boostede forsvarsbudgetter til konkrete ordrer og et nyt eksporteventyr af militært udstyr.
– Vi har noteret os de ting, som ukrainerne siger, de har behov for. Det er eksempelvis droner, anti-dronesystemer, cyberforsvar, beskyttelsesudstyr og alt muligt andet. I Danmark findes der virksomheder, der kan levere alle de ting. I sidste uge underskrev vi en samarbejdsaftale med Ukraine for at styrke samarbejdet mellem forsvarsvirksomheder i de to lande, forklarer Joachim Finkielman.
Og det er ikke bare våbenindustriens årsmøde, der slår rekorder. Det samme gør den årlige Industridag, som Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse afholder, fortæller Joachim Finkielman.
– For ti år siden blev Industridagen afholdt i kantinen hos Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Få år efter var FMI nødt til at inddrage førstesalen og store udendørsarealer til arrangementet. Og i år har FMI lejet Ballerup Superarena for at kunne huse mere end 400 repræsentanter fra forsvarsindustrien og deres udstillinger og stande.
Våbenindustriens stigende interesse for Danmark skyldes især den politiske oprustningsaftale – det såkaldte nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik.
Aftalen forpligter forligspartierne til at pumpe 18 milliarder kroner ekstra ind i dansk militær hvert eneste år fra år 2033, så Danmark lever op til NATO’s opfordring om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på militæret.
I sidste uge annoncerede forsvarsminister Morten Bødskov, at han er klar til at bruge 40 milliarder kroner de næste 20 år på at bygge nye danske krigsskibe.
Det er altså ikke for ingenting, at op mod 400 repræsentanter fra de allerstørste våbenproducenter fra Danmark og udlandet er dukket op i skjorte og slips for at møde danske toppolitikere, den øverste militære ledelse og embedsfolk fra ministerier, styrelser og ambassader.
I pauserne bliver der serveret fine små retter og drikkevarer af tjenere i sort og hvidt. Men de mange våbenfirmaer har ikke tænkt sig at lade sig spise af med små fine retter. De er kommet for at få en bid af de 18 milliarder ekstra kroner, som et politisk flertal har besluttet at sætte af til militæret.
Hos den amerikanske kampflyproducent Lockheed Martin er sulten så glubende, at man har valgt at sende ikke mindre end 19 repræsentanter til Danmark. Langt størstedelen er blevet fløjet ind fra Lockheed Martins hovedkvarter i Texas, USA.
Lad os overtage opgaverne
Våbenfirmaerne vil ikke nøjes med at sælge våben og militært udstyr – de er også klar til at overtage flere af de opgaver, der i dag bliver løst af militært ansatte i uniform.
– Det er nærliggende at kigge på, om der er nogle arbejdsopgaver, som Forsvaret laver i dag, som private lige så godt kunne lave. Det er oplagt at lade private stå for administration af bygninger og vedligeholdelse af køretøjer. I Finland står tre store virksomheder for at vedligeholde forsvarets køretøjer, skibe og fly. Flere andre nordiske lande er gået langt videre end Danmark og har ansatte, der arbejder inde på kasernerne. Det skal vi lade os inspirere af, siger generalløjtnant og chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Kim Jesper Jørgensen.
Han fortsætter:
– Min ambition er gradvist at ændre den militære indkøbsstyrelse over de kommende år. En af de vigtigste ændringer er et tættere samarbejde med forsvarsindustrien. Vi skal samarbejde med industrien om udvikling, produktion og vedligeholdelse og give en større del af arbejdet til industrien.
Airbus’ vicepræsident for Nordeuropa, Jean Delbecq, er blandt de, som presser på for, at dansk militær skal outsource flere opgaver til private.
– Ville det ikke være lettere at outsource opgaver indenfor eksempelvis digitale og it-løsninger til private i stedet for selv at købe udstyret, spurgte Airbus-direktøren.
– Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at du har ret. Det vil kræve nøje overvejelser. Men jeg er bestemt positiv overfor at købe ydelser hos private, forsikrer chefen for den militære indkøbsstyrelse, Kim Jesper Jørgensen.
Forsvarsordførerne for partierne bag forsvarsforliget og den seneste oprustningsaftale er åbne overfor at uddelegere opgaver fra Forsvaret til private.
– Det er godt, hvis vi kan lave en arbejdsdeling, hvor dem der er bedst til at gøre tingene, gør det – uanset om man er ansat i det offentlige eller private. Der er opgaver, som Forsvaret løser i dag, som private lige så godt kunne, forklarer Socialdemokratiets forsvarsordfører Mogens Jensen, der deltog i våbenindustriens årsmøde sammen med en række andre forsvarsordførere.
Kan du komme med konkrete eksempler?
– Private kunne eksempelvis stå for at vedligeholde køretøjer. Det er interessant, at Norge har gjort sig erfaringer med at lade private overtage opgaver fra forsvaret. Vi er i en situation, hvor vi er nødt til at hjælpe hinanden, og industrien og Forsvaret skal hjælpes ad om at løse de store opgaver, vi står overfor.
Industrien vil også gerne løse opgaver indenfor it, kunstig intelligens og overvågning af Arktis. Vil du udelukke samarbejde med det private erhvervsliv indenfor disse områder?
– Nej. Vi vil gerne kigge på samarbejde, hvor det giver mening, svarede Socialdemokratiets forsvarsordfører på Arbejderens spørgsmål.
Også SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen er positiv overfor at lade private stå for arbejdsopgaver, der i dag løses af Forsvarets ansatte.
– Jeg vil ikke udelukke nogen opgaver på forhånd. Der er en fordel i at outsource civile køretøjer i Forsvaret. Alle opgaver derudover skal vi nøje overveje og have nogle analyser af fordele og ulemper, før vi kan sige fra eller til, siger SF’s forsvarsordfører til Arbejderen.
“Vi har brug for industrien”
– Der er ingen tvivl om, at der vil ske en digitalisering af fremtidens kampplads. Tag bare et kig på, hvad der foregår i Ukraine. Især når det gælder Arktis, er teknologiudvikling en vigtig prioritet for os. Det er især teknologivirksomheder – heriblandt jer – der driver udviklingen. Vi har brug for at overvåge Arktis langt bedre og indhente informationer. Så vi har brug for et endnu tættere samarbejde med forsvarsindustrien og knytte tættere bånd, lyder budskabet fra scenen, hvor forsvarschef og øverstbefalende for de danske styrker Flemming Lentfer har ordet.
Traditionen tro blev våbenindustriens årsmøde åbnet af forsvarsministeren.
– Dette års konference finder sted i en ny global sikkerhedssituation. Konferencer som denne er helt centrale for, at vi er i stand til at gå imod Putins brutale krig på europæisk jord. Det globale sikkerhedspolitiske landskab er uforudsigeligt og kompleks, lød det fra forsvarsminister Morten Bødskov.
Han fortsatte:
– Den teknologiske konkurrence mellem USA, Rusland og Kina sætter et lille land som Danmark under pres. Vi må ikke negligere udvikling af den teknologi, der vil ændre fremtidens krigsførelse. Truslerne mod os og vore allierede forsvinder ikke. Det er sammenkomster som denne, der styrker vores sikkerhed. Det er kun muligt, fordi alle jer er kommet i dag.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
