Man snakker ikke om det men på Borgen burde der være Krise stemming for dette tror jeg kun er begyndelsen og jeg har svært ved at se nogen bedring i fremtiden. Der skal måske endnu flere liv tabt i alle vores Velfærd systemer før der er håb om ændring. Ingen kan bruge at politikerne bare takker for at personalet på Sygehusene knokler forgæves Jeg forstår fuldt ud at man ikke vælger Sygeplejeske,Jordmoder. Pædago, SOSU eller Lærer uddannelserne selvom man jo faktisk har jobgaranti efter endt uddannelse, Men hvad er der at se frem til ? Et liv hvor man bare løber,arbejder uden at kunne gøre det godt nok. Og mange slæber det med hjem så lige pludselig fylder arbejdet 24/7 og så er der ikke langt til at man går ned på stress. Men jeg forestiller mig at mange holder ud fordi ved at blive hjemme svigter man sine kollegaer.
Der bliver snakket så meget fra politikernes side om vi kom ud af Corona Krisen uden vores økpnomi tog alvorlig skade. Og Buisness Danmark kører fint. Men hvordan lukker de øjnene for alt det andet i samfundet der er ved at fuldstændig kuldsejle.
Hvad er vigtist? Ked af at sige det så er penge vigtigst. Desværre også i mange danskers øjne indtil de selv bliver ramt. Så er den gal.
Mange snakker om kommende valg på grund af Mink sagen hmm det viser hvad der at at vente. Hvis der kommer et valg burde det handle om Sygehusene,Plejesektoren,Jobcenterne og hvad man reelt vil gøre for at få lidt mere lighed tilbage i samfundet.
Sidst men ikke mindst så en tak til Jer der møder på job som prøver at få det hele til at hænge sammen derude.
Mange ansatte på sygehusene er lige nu ved at bukke under for et alt for stort arbejdspres. Situationen er alarmerende, lyder meldingen fra en ekspert og repræsentanter for de ansatte, som Arbejderen har talt med.
Manglen på plejepersonale og speciallæger er stor, mange job kan simpelthen ikke besættes. Det fører til, at senge bliver lukket ned, og operationer må udskydes. Der er tale om en nedadgående spiral, som de ansatte og deres fagforeninger har advaret om i årevis.
– Situationen er voldsomt bekymrende. Politikerne må stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det for et sundhedsvæsen, vi vil have? Det her går ud over både patienter og medarbejdere, siger Christina Windau Hay Lund, der er forkvinde for Dansk Sygeplejeråds kreds i Nordjylland.
Der tegner sig det samme billede over det meste af landet. På Hvidovre Hospital i Region Hovedstaden er stort set alle afdelinger meget pressede, oplyser sygeplejerske Marianne Priskorn.
Ubesatte stillinger og aflyste operationer
Hun har været sygeplejerske i over 30 år og er tillidsrepræsentant på mave-tarmafdelingen.
– Vi kan ikke rekruttere sygeplejersker til ledige stillinger. Det gælder både operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker (behandler patienter under bedøvelse – red.) og sygeplejersker på almindelige sengeafdelinger. Der er mange ledige stillinger. Der er afdelinger, som mangler otte, ti eller tolv sygeplejersker. Dem, der er tilbage, må rende stærkere og arbejde mere. Der er mange mistede fridage og overarbejde, og mange er langtidssyge med stress eller andre lidelser. I løbet af det her sidste år er situationen forværret voldsomt, siger Marianne Priskorn.
– Mange operationer og behandlinger bliver aflyst, og vi sender alt det, vi kan, ud til privathospitalerne. Vi opererer stort set kun akutte patienter og cancerpatienter. Syge hober sig op på ventelisterne og kan ikke få at vide, hvornår de kan blive opereret. Det er selvfølgelig dybt frustrerende for patienterne, der ringer ind og klager. Måske har de fået en aflysning for anden eller tredje gang, tilføjer hun.
Mange steder er man nødt til at lukke senge på grund af mangel på plejepersonale, og der er lange ventetider på operationer og behandlinger, fordi der mangler mange speciallæger.
Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen
Situationen er alarmerende, konstaterer også Susanne Wammen, der er formand for Overlægeforeningen.
– Sundhedsvæsenet er yderst presset. Mange steder er man nødt til at lukke senge på grund af mangel på plejepersonale, og der er lange ventetider på operationer og behandlinger, fordi der mangler mange speciallæger som for eksempel radiologer, der skal vurdere røntgenbilleder, og neurologer. Inden for psykiatrien står det også slemt til. Her er hver femte stilling som speciallæge ubesat, forklarer Susanne Wammen.
Region Hovedstaden oplyser, at 290 af de normerede sengepladser på sygehusene midt i maj var lukket ned på grund af mangel på personale. På flere af sygehusene er det mere end hver tiende seng, der er lukket. For eksempel er der 118 lukkede senge på Rigshospitalet, der samlet set har 1055 disponible senge.
Et lignende billede ses på mange andre af landets sygehuse. I Region Midtjylland havde Aarhus Universitetshospital for eksempel 36 lukkede sengepladser i april måned på grund af mangel på plejepersonale.
Problemer bygget op over en årrække
Situationen er dybt bekymrende, konstaterer Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet SDU.
– Får vi ikke løst den nuværende situation på sygehusene, ser vi ind i nogle mørke år, konstaterer han.
Den erfarne sundhedsøkonom slår fast, at de nuværende problemer er bygget op over en længere årrække og skyldes langt mere end coronaepidemien og sygeplejerskestrejken.
– Sygehusene har i stigende grad været belastet siden 2011. Der kom flere ældre borgere, og samtidig fulgte bevillingerne ikke behovet. På papiret løste politikerne og ledelserne ubalancen med såkaldte produktivitetsstigninger. Siden 2015 har antallet af sygeplejersker på sygehusene været konstant eller faldende, men patientantallet stiger fortsat. Og det er ikke blevet bedre under corona eller sygeplejerskestrejken. Der er for få ressourcer i sygehusvæsenet til et stigende antal patienter, der primært skyldes, at vi bliver ældre, siger Jes Søgaard.
Regeringen siger, at det er en økonomisk ansvarlig økonomiaftale, men den er ikke sundhedsfagligt ansvarlig.
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi
Flere og flere danskere lever ofte godt med en eller flere kroniske sygdomme, og der kommer ny og ofte meget dyr medicin, som skal betales. Stiger sygehusenes samlede medicinregning med 500 millioner kroner om året, som er standard, så skal det betales med færre ansatte, forklarer han.
– Det presser sundhedspersonalet, ikke mindst sygeplejersker, SOSU-assistenter og jordemødre, urimeligt meget. Hamsterhjulet kører for hurtigt, og de oplever et sundhedsvæsen, som ignorerer deres faglighed og tilbyder en urimelig løn. Derfor søger de væk fra især de akutkliniske funktioner. Og patienterne savner dem, for selv om det er læger, der ofte har ansvaret for de konkrete ydelser i Excel-arket, så er det SOSU-assistenten, sygeplejersken og jordemoderen, der får det hele til at hænge sammen for patienten, understreger Jes Søgaard.
Dansk Sygeplejeråd vurderer, at der er op mod 5000 ubesatte sygeplejerskestillinger på landsplan.
Trussel mod offentligt sundhedsvæsen
Den pressede situation betyder, at sygehusene stort set ikke er kommet i gang med at behandle den store pukkel af patienter, der har hobet sig op under coronaepidemien og sygeplejerskestrejken.
– Det er en alvorlig situation. Nu ser vi ind i en sommerferie, hvor der kun bliver behandlet akut syge og cancerpatienter. Det er ikke realistisk, at vi får afviklet puklen af patienter i løbet af 2022, som politikerne ønsker. Og vi kommer ikke op på fuld kraft efter sommerferien. Der vil stadig mangle læger og plejepersonale. Vi ser en flugt fra det offentlige sundhedsvæsen. Dem, der er tilbage, skal vi værne om, så de ikke også stikker af, erklærer Susanne Wammen.
Marianne Priskorn ser den alvorlige situation som en trussel mod det offentlige sundhedsvæsen.
– Vi er mange ude på min arbejdsplads, der tænker, om der er en bagtanke med det her. Er der et politisk ønske om at fremme det private sundhedsvæsen? Vi skal kæmpe for vores offentlige sundhedsvæsen og passe på, at vi ikke får amerikanske tilstande, siger hun.
Skrabet økonomiaftale for 2023
Forhåbningerne til, at regeringen med næste års økonomiaftale ville sætte ind over for den alarmerende situation på sygehusene, blev gjort til skamme, da aftalen om regionernes økonomi i 2023 blev præsenteret tidligere på måneden. Regionerne får en milliard kroner ekstra næste år. Det dækker i bedste fald de stigende udgifter, der følger med et øget antal ældre og flere fødsler.
– Der er tale om en historisk smal aftale. Vi skal helt tilbage til 1980’erne for at finde en lige så stram aftale. Er vores regering ved at pantsætte kronjuvelen i vores velfærdssamfund? spørger Jes Søgaard.
Den stramme økonomiske ramme betyder, at der ikke er afsat ekstra penge til ny dyr medicin og nye behandlingsmetoder.
– Hvis for eksempel der kommer en ny medicin, der virker rigtig godt i cancerbehandling, så kan vi jo ikke midt på året sige til patienterne, at nu er pengene brugt op, så de kan ikke få behandling. I stedet vil pengene komme ved at skære ned på noget andet, siger Susanne Wammen fra Overlægeforeningen, der forudser nye sparerunder på sygehusene på grund af den skrabede økonomiaftale.
Christina Windau Hay Lund fra Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland har et meget kontant billede på økonomiaftalen.
– Vi står med et sundhedsvæsen, der brænder, og så får vi en vandpistol til at slukke ilden med! De seneste år har vi oplevet den ene besparelse efter den anden. Situationen er nu presset til det yderste. Medarbejderne søger væk, og samtidig står vi med flere patienter med mere komplekse sygdomme. Problemerne bliver bare større og større og større, fordi der ikke bliver investeret nok i sygehusvæsenet. De her problemer har været kendt i årevis, men alligevel laver regeringen den her økonomiaftale, siger kredsforkvinden.
Jes Søgaard konstaterer, at det danske sundhedsvæsen efter mange års effektiviseringer ikke har meget fedt på sidebenene.
– I forhold til sundhedsudgifter ligger vi i den nedre halvdel blandt de vesteuropæiske lande, siger han og fælder følgende dom over økonomiaftalen:
– Regeringen siger, at det er en økonomisk ansvarlig aftale, men den er ikke sundhedsfagligt ansvarlig.
Sundhedsreform kommer sent og med for få penge
Regeringen fremlagde i foråret en sundhedsreform, som den ser som løsning på nogle af de alvorlige problemer i sundhedsvæsenet. I maj lavede regeringen så en aftale med alle Folketingets partier om sundhedsreformen.
Stort set alt om forebyggelse er taget ud af den politiske aftale. Det skal der forhandles om på et andet tidspunkt.
Aftalen indebærer en styrkelse af det såkaldt nære sundhedsvæsen i kommunerne. Der skal etableres op mod 25 nærhospitaler rundt omkring i landet. Reelt set er der mere tale om en slags sundhedsklinikker, der skal kunne behandle syge ambulant uden indlæggelse.
Derudover er en styrket indsats i forhold til kronisk syge, styrkede kommunale akutfunktioner og uddannelse af flere praktiserende læger blandt de vigtigste tiltag i reformen.
Der er også en beslutning om at nedsætte en kommission, der skal se på, hvordan der kan sikres uddannet og kvalificeret personale til sundhedsvæsenet i hele landet. Kommissionen skal aflevere sine anbefalinger inden udgangen af 2023.
Vi står med et sundhedsvæsen, der brænder, og så får vi en vandpistol til at slukke ilden med!
Christina Windau Hay Lund, forkvinde Dansk Sygeplejeråd Nordjylland
Jes Søgaard ser det som et rigtigt skridt at udbygge det nære sundhedsvæsen.
– Alt, hvad der kan aflaste sygehusene, er godt, siger han og konstaterer samtidig, at den her reform burde være sat i gang for mange år siden.
– Det her skulle være gået i gang i 2007 som en del af den store strukturreform. Men man har undladt at udvikle tilbud uden for sygehusene, der kunne overtage noget af presset på sygehusene. Man har snakket og snakket om det nære sundhedsvæsen, men ikke gjort noget ved det.
I aftalen er der sat fire milliarder kroner af i perioden 2023-2028 til at etablere de op mod 25 nærhospitaler. Dertil kommer 2,8 milliarder kroner fra 2022-2029 til finansiering af de øvrige initiativer i reformen.
– Der er sat penge af til anlæg og teknik, men meget lidt til drift. Jeg tror, at der er en underliggende antagelse om, at man kan lave besparelser på sygehusene, når det nære sundhedsvæsen bliver styrket. Men når nogle patienter rykker ud af sygehusene, vil der kommer andre patienter, vurderer Jes Søgaard.
Sundhedsministeriet oplyser til Arbejderen, at der som følge af sundhedsreformen tilføres kommunerne 230 millioner kroner om året og regionerne 110 millioner kroner om året til drift, når alle initiativerne er fuldt indfaset.
Jes Søgaard understreger betydningen af, at kvaliteten af behandlingen i det nære sundhedsvæsen bliver på højde med den kvalitet, der er på sygehusene.
Samme overvejelser omkring kvaliteten har formanden for Overlægeforeningen og for sygeplejerskerne i Nordjylland. De sætter samtidig spørgsmålstegn ved, hvor personalet til styrkelsen af det nære sundhedsvæsen skal komme fra.
– Hvis de bare bliver taget fra sygehusene, er vi jo lige vidt. Mange sygeplejersker og SOSU-assistenter vil se det som mere attraktivt at arbejde på nærhospitalerne, der ikke har døgndækning. Det giver mulighed for et arbejdsliv, som mange efterspørger, men det risikerer at dræne hospitalerne endnu mere for arbejdskraft, konstaterer Susanne Wammen.
Hun understreger, at det er helt afgørende, at der sættes markant ind i forhold til problemerne med at rekruttere og fastholde personalet. Det kan ikke afvente et udspil fra en kommission om halvandet år.
Højere løn er afgørende
Samme holdning har Christina Windau Hay Lund fra Nordjylland.
– Der skal prioriteres penge nu til at sikre rekruttering og fastholdelse. Vi skal gøre det attraktivt at blive på arbejdspladsen, også på sigt. Det gælder ikke kun for sygeplejersker, men for alt andet personale også. At vi ikke kan besætte stillingerne, og at mange forlader sygehusene, er den største trussel, vi står overfor lige nu. Der skal investeres i et bedre arbejdsmiljø. For hver dag, hvor der ikke gøres noget, bliver situationen værre, erklærer hun.
I arbejdet med at finde varige løsninger er lønnen en hjørnesten, som politikerne er nødt til at kigge på.
Marianne Priskorn, sygeplejerske
– Det handler blandt andet om bedre vagtplanlægning, hvor man har mulighed for indflydelse på eget arbejdsliv og kan få det til at hænge sammen med privatlivet. Derudover skal der blandt andet sikres en ordentlig introduktion af nyansatte, så de bliver taget godt imod og kan være trygge ved nye opgaver.
Men først af alt er politikerne nødt til at sikre bedre lønninger, fastslår den lokale sygeplejerskeforkvinde.
– Det her handler om mange ting, men det starter med lønnen. Vi skal opleve en anerkendelse af vores kompetencer og uddannelse.
Også Marianne Priskorn og Jes Søgaard peger på nødvendigheden af højere løn for at sikre tilstrækkeligt med personale på sygehusene.
– I arbejdet med at finde varige løsninger er lønnen en hjørnesten, som politikerne er nødt til at kigge på. Bedre løn og arbejdsmiljø er centralt i forhold til at kunne rekruttere og fastholde, pointerer Marianne Priskorn.
Læs også
Ekstra penge til militær betyder færre penge til velfærd i kommuner og regioner
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.