Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har i lighed med universiteterne i København og Aalborg investeret i firmaer, der opererer i ulovlige israelske bosættelser eller på den besatte Vestbred.
DTU har investeret 224.840 kroner i hele 17 firmaer. Dermed topper DTU listen over danske universiteters investeringer på Vestbredden, hvad angår antallet af firmaer, der er investeret i.
Universitet anvender kapitalforvalterne Jyske Bank, Danske Capital og SEB (Skandinaviska Enskilda Bank), men har ikke stillet krav om, at universitetets investeringer ikke bør omfatte investeringer på den besatte Vestbred
“DTU foretager investeringer gennem kapitalforvaltere, som investerer inden for nogle etiske rammer for, hvilke sektorer vi ikke ønsker at investere i. (Disse etiske retningslinjer omfatter bl.a. kul/olie, våben, børnearbejde, alkohol, tobak, hasardspil, forurening m.fl.) Investering i selskaber, der har aktiviteter i Vestbredden, er ikke et specifikt fravalg i den forbindelse”, skriver DTU’s kommunikationsafdeling i en mail til Arbejderen.
Ét af firmaerne, som DTU har investeret i, er Motorola Solutions Inc. Det er en amerikansk teknologivirksomhed med speciale i sikkerhed, mobile computere og infrastruktur for trådløse kommunikationsnetværk.
Hvis DTU er imod børnearbejde, kulkraft og våben, bør de også være imod dét, der sker på Vestbredden.
Leila Tahma, studerende ved DTU Lyngby
Motorola Solutions’ israelske afdeling, Motorola Solutions Israel, er selskabets første afdeling udenfor USA. Firmaet har etableret et virtuelt sikkerhedshegn rundt om 47 israelske bosættelser, der ligger på jord konfiskeret fra palæstinensiske familier.
“Der foregår apartheid”
AT DTU har investeret i Motorola og 16 andre firmaer på Vestbredden gør Leila Tahma, der studerer på DTU ved Lyngby, vred.
– Det har ærlig talt chokeret mig at få dén viden. Det er frustrerende. DTU er et internationalt foretagende og ved, hvad de gør. På Vestbredden foregår apartheid, siger den fjerdeårsstuderende til Arbejderen.
– DTU’s ledelse optræder stærkt uetisk. Der dør børn, og et helt folk bliver undertrykt på Vestbredden og i de andre besatte palæstinensiske områder. Alligevel sætter DTU penge i firmaer, der er aktive dér, tilføjer Leila Tahma,
Leila Tahma er helt uforstående overfor, at bosættelser og besat palæstinensisk land ikke skulle overtræde etiske grænser.
– DTU’s ledelse fralægger sig simpelthen ansvaret og forsøger at skubbet problemet ind under tæppet. Det er en nem udvej. Men deres ry bliver plettet af dette, siger hun til Arbejderen.
Netop Motorola Solutions er på FN’s sorte liste fra 2020. Her har FN’s Menneskerettighedsråd oplistet over 112 selskaber med aktiviteter i israelske bosættelser. I rapporten bliver de 112 selskaber kaldt “medskyldige i at krænke palæstinensiske menneskerettigheder” ved at operere i israelske bosættelser på den besatte Vestbred.
Det er det første internationale forsøg nogensinde på at navngive og udstille virksomheder, der er forbundet med Israels bosættelsesindustri.
Nederst i dette link kan du downloade listen.
Listen overlapper en liste fra det danske, uafhængige undersøgende medie- og researchcenter DanWatch fra 2017, hvor Motorola også optræder.
Arbejderen tilsendte DTU DanWatchs liste i vinteren 2020, og DTU har på mail bekræftet, at universitetet investerer i Motorola Solutions og 16 andre firmaer på de omtalte lister.
Laver virtuelt hegn for bosættere
Det viser sig, at Motorola Solutions Israel udvikler og leverer avancerede kommunikations- og sikkerhedstjenester til bosættelser, statslige og private sikkerhedsagenturer i Israel og resten af verden.
Konkret har Motorola produceret det virtuelle hegn MotoEagle, som selskabet i mere end 10 år har drevet i 47 israelske bosættelser og langs muren mellem Israel og Vestbredden. Dette hegn er også i brug ved muren omkring Gaza og flere militære israelske baser.
MotoEagle forbinder radarstationer og kameraer.
Motorola Solutions er fremhævet negativt i en rapport fra 2012 til FN’s Generalforsamling, skrevet af den daværende særlige udsending for FN til de besatte palæstinensiske områder Richard Falk.
Af denne årsag valgte kapitalforvalteren Nykredit Invest i 2016 at ekskludere Motorola fra sin liste over firmaer, der kan blive investeret i. En kapitalforvalter rådgiver om, hvor man kan investere.
Omfattende liste
Leila Tahma er rystet over, at DTU investerer i Motorola, men lige så meget, at listen også omfatter 16 andre virksomheder som PayPal, Siemens og Volvo, der er aktive i israelske bosættelser og ved muren.
Den samlede liste, som DTU’s kommunikationsafdeling sendte til Arbejderen, omfattede i 2020 følgende firmaer:
- PRICELINE GROUP INC.
- Siemens Healthineers AG.
- G4S INTL FIN PLC.
- Altice Luxembourg.
- Altice France.
- Siemens Gamesa Renewable Energy SA.
- PayPal Holdings Inc.
- General Mills Inc.
- Altice USA Inc.
- Expedia Inc.
- CNH Industrial NV (IT)
- G4S PLC
- HeidelbergCement AG
- Hertz Corp
- Delek Logistic
- Volvo
- Og altså Motorola.
At investere i bosættelser og på besat palæstinensisk jord er direkte i modstrid med et flertal i Folketinget, der i 2016 frarådede investeringer, der “styrker bosættelserne”.
Den daværende regering “frarådede” også direkte engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at “styrke bosættelser”.
DTU har alligevel investeret i firmaer, der har aktiviteter på Vestbredden, selv om FN’s Menneskerettighedsråd i 2020 kaldte firmaer, der har aktiviteter i bosættelserne, “medskyldige i at krænke palæstinensiske menneskerettigheder”.
I juli i år kaldte FN’s særlige rapportør for de palæstinensiske områder endda bosættelserne for “en krigsforbrydelse”.
- Her er to lister over israelske og andre udenlandske firmaer, der opererer i Israels ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred.
- Send listerne til din arbejdsplads, forsikringsselskab, bank, kommune eller uddannelsessted og spørg, om de har investeret i følgende.
FN udsendte i 2020 en en liste over 112 firmaer med aktiviteter i israelske bosættelser.
Her er de:
1. Afikim Public Transportation Ltd., Israel
2. Airbnb Inc., United States
3. American Israeli Gas Corporation Ltd., Israel
4. Amir Marketing and Investments in Agriculture Ltd., Israel
5. Amos Hadar Properties and Investments Ltd., Israel
6. Angel Bakeries, Israel
7. Archivists Ltd., Israel
8. Ariel Properties Group, Israel
9. Ashtrom Industries Ltd., Israel
10. Ashtrom Properties Ltd., Israel
11. Avgol Industries 1953 Ltd., Israel
12. Bank Hapoalim B.M., Israel
13. Bank Leumi Le-Israel B.M., Israel
14. Bank of Jerusalem Ltd., Israel
15. Beit Haarchiv Ltd., Israel
16. Bezeq, the Israel Telecommunication Corp Ltd., Israel
17. Booking.com B.V., Netherlands
18. C Mer Industries Ltd., Israel
19. Café Café Israel Ltd., Israel
20. Caliber 3, Israel
21. Cellcom Israel Ltd., Israel
22. Cherriessa Ltd., Israel
23. Chish Nofei Israel Ltd., Israel
24. Citadis Israel Ltd., Israel
25. Comasco Ltd., Israel
26. Darban Investments Ltd., Israel
27. Delek Group Ltd., Israel
28. Delta Israel, Israel
29. Dor Alon Energy in Israel 1988 Ltd., Israel
30. Egis Rail, France
31. Egged, Israel Transportation Cooperative Society Ltd., Israel
32. Energix Renewable Energies Ltd., Israel
33. EPR Systems Ltd., Israel
34. Extal Ltd., Israel
35. Expedia Group Inc., United States
36. Field Produce Ltd., Israel
37. Field Produce Marketing Ltd., Israel
38. First International Bank of Israel Ltd., Israel
39. Galshan Shvakim Ltd., Israel
40. General Mills Israel Ltd., Israel
41. Hadiklaim Israel Date Growers Cooperative Ltd., Israel
42. Hot Mobile Ltd., Israel
43. Hot Telecommunications Systems Ltd., Israel
44. Industrial Buildings Corporation Ltd., Israel
45. Israel Discount Bank Ltd., Israel
46. Israel Railways Corporation Ltd., Israel
47. Italek Ltd., Israel
48. JC Bamford Excavators Ltd., United Kingdom
49. Jerusalem Economy Ltd., Israel
50. Kavim Public Transportation Ltd., Israel
51. Lipski Installation and Sanitation Ltd., Israel
52. Matrix IT Ltd., Israel
53. Mayer Davidov Garages Ltd., Israel
54. Mekorot Water Company Ltd., Israel
55. Mercantile Discount Bank Ltd., Israel
56. Merkavim Transportation Technologies Ltd., Israel
57. Mizrahi Tefahot Bank Ltd., Israel
58. Modi’in Ezrachi Group Ltd., Israel
59. Mordechai Aviv Taasiot Beniyah 1973 Ltd., Israel
60. Motorola Solutions Israel Ltd., Israel
61. Municipal Bank Ltd., Israel
62. Naaman Group Ltd., Israel
63. Nof Yam Security Ltd., Israel
64. Ofertex Industries 1997 Ltd., Israel
65. Opodo Ltd., United Kingdom
66. Bank Otsar Ha-Hayal Ltd., Israel
67. Partner Communications Company Ltd., Israel
68. Paz Oil Company Ltd., Israel
69. Pelegas Ltd., Israel
70. Pelephone Communications Ltd., Israel
71. Proffimat S.R. Ltd., Israel
72. Rami Levy Chain Stores Hashikma Marketing 2006 Ltd., Israel
73. Rami Levy Hashikma Marketing Communication Ltd., Israel
74. Re/Max Israel, Israel
75. Shalgal Food Ltd., Israel
76. Shapir Engineering and Industry Ltd., Israel
77. Shufersal Ltd., Israel
78. Sonol Israel Ltd., Israel
79. Superbus Ltd., Israel
80. Supergum Industries 1969 Ltd., Israel
81. Tahal Group International B.V., Netherlands
82. TripAdvisor Inc., United States
83. Twitoplast Ltd., Israel
84. Unikowsky Maoz Ltd., Israel
85. YES, Israel
86. Zakai Agricultural Know-how and inputs Ltd., Israel
87. ZF Development and Construction, Israel
88. ZMH Hammermand Ltd., Israel
89. Zorganika Ltd., Israel
90. Zriha Hlavin Industries Ltd., Israel
91. Alon Blue Square Israel Ltd., Israel
92. Alstom S.A., France
93. Altice Europe N.V., Netherlands
94. Amnon Mesilot Ltd., Israel
95. Ashtrom Group Ltd., Israel
96. Booking Holdings Inc., United States
97. Brand Industries Ltd., Israel
98. Delta Galil Industries Ltd., Israel
99. eDreams ODIGEO S.A., Luxembourg
100. Egis S.A., France
101. Electra Ltd., Israel
102. Export Investment Company Ltd., Israel
103. General Mills Inc., United States
104. Hadar Group, Israel
105. Hamat Group Ltd., Israel
106. Indorama Ventures P.C.L., Thailand
107. Kardan N.V., Netherlands
108. Mayer’s Cars and Trucks Co. Ltd., Israel
109. Motorola Solutions Inc., United States
110. Natoon Group, Israel
111. Villar International Ltd., Israel
112. Greenkote P.L.C., United Kingdom.
Følgende firmaer benytter sig af datterselskaber i bosættelserne:
91. Alon Blue Square Israel Ltd. (Israel)
92. Alstom S.A. (France)
93. Altice Europe (Netherlands)
94. Amnon Mesilot Ltd. (Israel)
95. Ashtrom Group Ltd. (Israel)
96. Booking Holdings Inc. (United States)
97. Brand Industries Ltd. (Israel)
98. Delta Galil Industries Ltd. (Israel)
99. eDreams ODIGEO S.A. (Luxembourg)
100. Egis S.A. (France)
101. Electra Ltd. (Israel)
102. Export Investment Company Ltd. (Israel)
103. General Mills Inc. (United States)
104. Hadar Group (Israel)
105. Hamat Group Ltd. (Israel)
106. Indorama Ventures P.C.L. (Thailand)
107. Kardan N.V. (Netherlands)
108. Mayer’s Cars and Trucks Co. Ltd. (Israel)
109. Motorola Solutions Inc. (United States)
110 .Natoon Group (Israel)
111. Villar International Ltd. (Israel)
I 2017 kom den danske, uafhængige, undersøgende medie og researchcenter DanWatch med en liste over firmaer på Vestbredden, som danske investorer har sat penge i.
Her er firmaerne:
1. Africa Israel Properties
2. Alstom
3. Altice
4. Azrieli Group
5. B Communications Ltd.
6. Bank Hapoalim Ltd.
7. Bank Leumi Le-Israel BM
8. Bezeq Israeli telecom
9. Caterpillar
10. Cellcom
11. Cemex
12. CNH Industrial NV
13. Delek Group Ltd.
14. Delta Galil Industries
15. Electra Ltd.
16. Expedia Inc
17. G4S plc (nu fusioneret med Allied Universal) 18. General Mills
19. HeidelbergCement
20. Hertz Global Holdings
21. Hewlett-Packard
22. Hyundai Heavy Industries
23. Matrix IT
24. Mizrahi Tefahot Bank
25. Motorola Solutions Inc
26. OSI Systems
27. Partner Communication Co. Ltd.
28. PayPal Holdings Inc.
29. Paz Oil
30. Phoenix Holdings
31. Priceline Group
32. Shufersal Ltd.
33. Siemens
34. Volvo
Kilder: FN’s sorte liste og DanWatch’s liste.
FN har desuden vedtaget en række principper for investeringer. De bygger på humanitær folkeret og internationale menneskerettigheder og bidrager med klare retningslinjer for virksomheders ansvar for at forhindre krænkelser. Virksomheder skal:
1) Undgå at forårsage eller bidrage til negativ påvirkning af menneskerettigheder gennem deres egne aktiviteter og adressere disse effekter, når de opstår.
2) Søge at forhindre eller afbøde negativ påvirkning, der er direkte forbundet til deres aktiviteter, produkter eller services af deres forretningsforbindelser, selv om de ikke selv har bidraget til disse negative indvirkninger.
I sine anbefalinger til danske virksomheder henviser Udenrigsministeriet direkte til OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber (2011) og FN’s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder UNGP (2011), som størstedelen af de danske investorer også selv nævner som grundlaget for deres investeringer.
Volvo og Delek
Af de 17 firmaer, som DTU investerer i på Vestbredden, er en række kendte selskaber, som længe har været i søgelyset for at tilade brud på menneskerettighederne.
Delek Logistic og den svenske koncern Volvo er dybt involveret i bosættelser.
Delek sælger olie og benzin til bosættelserne, så de kan køre rundt på beslaglagt palæstinensisk jord på veje, der er forbeholdt bosættere og israelske statsborgere.
Og Volvo Group producerer konstruktionsmaskiner, lastbiler, busser og bådmotorer, hvoraf en del går til bosættelserne.
Underselskabet Volvo Buses ejer 26,5 procent af Merkavim, der leverer pansrede busser til Egged buslinjer på den besatte Vestbred, hvor Volvo Group-busser også bruges som transportmiddel.
Egged kører særlige buslinjer til næsten alle ulovlige bosættelser, herunder også til de såkaldte “outposts” – udposter. De resterende 73,4 procent af Merkavim ejes af Mayers Cars & Trucks, som er eneforhandler af Volvo i Israel.
- Der bor der mellem 650.000 og 800.000 bosættere i mindst 255 ulovlige bosættelser i besatte områder, inklusive i det besatte Østjerusalem.
- Bosættere kontrollerer 86 procent af de besatte områder.
- De fleste bosættelser ligger på Vestbreddens område C med 540.000 bosættere, fordelt på 150 bosættelser og 100 “forposter” (skurbyer).
- Der er mindst 190.423 illegale bosættere i Østjerusalem.
- Israels regering har finansieret og bistået med oprettelse af flere bosætterenklaver i hjertet af palæstinensiske kvarterer i Østjerusalem.
- Der er mindst 18.000 illegale israelske bosættere i Golanhøjderne, som Israel erobrede fra Syrien i 1967.
- Der er siden 1967 oprettet 100 forposter på Vestbredden med bosættere, som ikke har fået officiel israelsk byggetilladelse, men militæret og myndighederne samarbejder med dem.
- Alle Israels bosættelser og forposter er erklæret ulovlige ifølge resolution 446 fra FN’s Sikkerhedsråd fra 1979.
- Der bor omkring fire millioner palæstinensere i de af Israel besatte områder, Vestbredden, Gaza, Golanhøjderne og Østjerusalem.
Kilde: B’Tselem,Globalis.dk,FN,Palestinian Rights Committe (FN)
To Volvo-certificerede værksteder drives i de ulovlige industrizoner Mishor Adumim og Atarot på den besatte Vestbred. I en rapport fra 2012 til FN’s Generalforsamling skrevet af særlig udsending for FN til de besatte palæstinensiske områder Richard Falk, bliver Volvo Group’s aktiviteter på besat land fremhævet sammen med en række andre selskaber.
Volvos gravkøer benyttes også af den israelske hær til nedrivning af palæstinensiske huse på besat område, seneste dokumenteret i februar, april og oktober 2016 i landsbyerne Jinba, Halaweh, Um Al Kher og i Jordandalen.
I 2011 udtalte Volvo Group efter omfattende kritik: “Vi beklager, hvis de bliver brugt til destruktive formål, men det afholder os ikke fra at tro, at vores gravemaskiner og vogne i det store hele er med til at gøre verden til et bedre sted […]. Volvo hverken kan eller vil vælge side i internationale konflikter.”
“Vi må gøre noget”
Leila Tahma mener, at de studerende og ansatte, der er utilfredse med investeringerne, bør handle.
– Nu skal der snakkes med folk, og vi skal råbe højt og sætte pres på, siger hun.
Leila Tahma er glad for, at de studerende på Københavns Universitet er gået i aktion og har protesteret til rektor over investeringer i fire firmaer på den israelsk besatte Vestbred.
I starten af oktober kunne Arbejderen afsløre, at Københavns Universitet har investeret 2,1 millioner kroner i firmaer i israelske bosættelser.
Efterfølgende indkaldte Studerende Mod Besættelsen på universitetet til møde for at diskutere, hvad de kan gøre.
Også studerende på Aalborg Universitet er rasende over, at universitetet har sat penge i 12 firmaer, som er involveret i israelske bosættelser.
Der er demonstration foran Aalborg Universitet den 12. november.
– Jeg er selvfølgelig glad for, at de reagerer begge steder. Vi kan også afholde protester her, siger Leila Tahma.
Også flere danske pensionsselskaber og kommuner har omfattende investeringer i de ulovlige israelske bosættelser på besat palæstinensisk jord.
Enkelte oplysninger i artiklen er præciseret den 15. november.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.