To fredsforskere efterlyser en saglig vurdering af truslen fra Rusland. De har svært ved at få øje på, at Rusland skulle udgøre en militær trussel mod Danmark.
Ukraines præsident Zelenskyj med statsminister Mette Frederiksen på Flyvestation Skrydstrup, hvor det blev offentliggjort, at Danmark vil donere 19 F-16-kampfly til Ukraine.
FOTO: Tim Søgaard
FOTO: Tim Søgaard
Ukraines præsident Zelenskyj med statsminister Mette Frederiksen på Flyvestation Skrydstrup, hvor det blev offentliggjort, at Danmark vil donere 19 F-16-kampfly til Ukraine.
Statsminister Mette Frederiksen, andre ministre, toppolitikere og eksperter bruger igen og igen Ukraine som eksempel på, at Rusland er klar til at overfalde sine nabolande, og at præsident Putins mål er et Stor-Rusland.
Men er Rusland en aggressiv stormagt, der er i fuld gang med at rykke mod vest? Er Ukraine kun den første dominobrik? Og er Baltikum – og måske endda Danmark – de næste, der bliver angrebet?
– Påstandene om truslen fra Rusland er ikke baseret på nogen analyse. Deres funktion er at skræmme borgerne, så de støtter den massive oprustning og konfrontationspolitikken og accepterer stadig højere skattefinansierede udgifter til militæret, forklarer Jan Øberg til Arbejderen og fortsætter:
– Det er de samme påstande, der går igen for at understøtte den omfattende oprustning og militarisering af vores samfund og den milliarddyre støtte til krigen i Ukraine: “Russerne kommer. Putin er en diktator, en ond eller syg mand. Se hans fuldskalainvasion i Ukraine – ud af det blå og uprovokeret. Når Putin har besat Ukraine, vil han gå videre og angribe andre lande”.
– Disse påstande bliver gentaget igen og igen – uden beviser eller sandsynlighed. De er rene postulater.
Fredsforskeren er ikke i tvivl om, hvad der er formålet med den omfattende skræmmekampagne.
– Det er at få folk til at føle angst. Når man indgyder folk frygt, er det lettere at få dem til at tro på det, de hører, og acceptere politikker, der – angiveligt – skal beskytte dem mod det, de bliver gjort bange for. NATO-landene bevæger sig i disse år i retning af en egentlig krigsøkonomi, hvor indkøb og produktion af våben bliver prioriteret over velfærd i en sådan grad, at det underminerer vores økonomier og udvikling, understreger Jan Øberg.
Påstandene om truslen fra Rusland er ikke baseret på nogen analyse. Deres funktion er at skræmme borgerne, så de støtter den massive oprustning og konfrontationspolitikken og accepterer stadig højere skattefinansierede udgifter til militæret.
Jan Øberg
Ifølge fredsforskeren, har Danmark ingen grund til at frygte et russisk angreb.
– Ruslands økonomi er meget lille i forhold til de 32 NATO-landes. Og Ruslands militærudgifter er langt mindre end NATO’s. At starte en krig mod en modstander med et meget større militær, meget større militære budgetter og en langt større økonomi ville være selvmord.
Alligevel bliver Rusland fremstillet som et land, der udviser stor risikovillighed i forhold til at angribe andre lande, ikke har respekt for menneskeliv og er villige til at sende sine borgere i døden.
Den fremstilling afviser Jan Øberg:
– Rusland mistede mindst 25 millioner mennesker i Anden Verdenskrig. Russerne ved bedre end de fleste, hvad krig betyder. Rusland har et behov for at oprette en sikkerhedszone mod vest, hvorfra Rusland er blevet invaderet tre gange siden 1812 – af Napoleon, Den Hvide hær og Hitler.
Vi må sætte os i Ruslands sted
I stedet for skræmmepropaganda efterlyser Jan Øberg en saglig trusselsanalyse af Rusland.
– Vi må sætte os i Ruslands sted og forstå landets sikkerhedsinteresser. Rusland reagerer, når fremmede magter begynder at opruste tæt på Ruslands grænser. Hvordan ville USA reagere, hvis Rusland eller Kina begyndte at opruste i Latinamerika eller Mellemamerika? Det ville føre til en ny Cubakrise, konstaterer Jan Øberg og fortsætter:
– I den offentlige debat hører vi intet om, hvorfor NATO, Ukraine og Rusland er havnet i konflikt, og hvad krigen og Ruslands oprustning grundlæggende handler om.
Mens Rusland bliver udråbt som aggressor, så fremstiller Danmark og resten af NATO sig selv som en forsvarspagt.
– NATO henviser til, at man blot er en forsvarspagt, og derfor har Putin ikke noget at frygte. Putin må altså se bort fra krigene i Afghanistan og Syrien, NATO’s bombning af Serbien, NATO’s omstyrtelse af Libyens Gaddafi og Bidens “fortalelse”, da han opfordrede til at styrte Putin, og hans forsvarsminister, Lloyd Austins, udtalelse om, at USA’s krigsmål i Ukraine er at svække Rusland, forklarer Jan Øberg.
Efter Berlinmurens fald lovede USA, under forhandlingerne om at det genforenede Tyskland skulle være en del af NATO, at NATO ikke ville blive udvidet længere mod øst.
Løftet blev givet under et besøg i Moskva den 9. februar 1990. Her garanterede USA’s daværende udenrigsminister James Baker, at NATO’s tropper og “myndighedsområde ikke ville rykke én tomme mod øst”, som det hed i den tidligere hemmeligtstemplede udskrift af samtalen mellem Baker og den tidligere sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov.
Men siden da har NATO optaget en række østeuropæiske lande og rykket sin grænse længere og længere mod øst – og dermed tættere og tættere mod Rusland. NATO’s første østudvidelse fandt sted i 1999, da Tjekkiet, Ungarn og Polen blev optaget i NATO.
Fem år senere fulgte de tre tidligere sovjetstater Estland, Letland og Litauen trop sammen med en række lande i Østeuropa. Og i 2009, 2017 og 2020 udvidede NATO sig med en række lande i Balkan.
Det er i dét lys, at Ruslands krig i Ukraine skal forstås, mener Jan Øberg.
– Den vestlige fortælling er, at Ukrainekrigen var et uprovokeret angreb fra Putin for at genskabe et storrussisk imperium. Men historien starter, ret beset, med et vestligt løfte til den sovjetiske præsident Gorbatjov om, at NATO ikke ville udvide sig mod øst, forklarer Jan Øberg og uddyber:
– Dette løfte blev brudt, og NATO udvidede sig mod øst i fire bølger: Først blev tre centraleuropæiske lande optaget, så kom syv flere til, heriblandt de baltiske stater. I 2008 blev Ukraine og Georgien lovet optagelse. Og i 2022 indledte NATO et samarbejde med Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand om at “inddæmme” Kina.
Statsministeren gentager igen og igen: Rusland kan angribe os
Der bliver pustet til frygten for et russisk angreb fra højeste sted.
Statsminister Mette Frederiksen gentager igen og igen, at Ukraine kæmper for Danmark. Hvis ikke Ukraine standser Ruslands tropper, vil Rusland angribe Danmark.
I en særudgave af Krigens Døgn i februar advarede statsministeren om, at Rusland kan angribe et NATO-land, den dag de ikke længere er i krig i Ukraine.
– Ukraine er forsvarsværket for Europa. Rusland går måske på et tidspunkt videre … En af forudsætningerne for, at Rusland ikke flytter krigen ind i et NATO-land, er, at vi har en tilstrækkelig afskrækkelse. Derfor skal vi have gjort vores egen kampkraft stærkere…
– Lige nu er Rusland optaget i Ukraine. Den dag Rusland ikke er det længere, vil de kunne bruge deres militære kapaciteter, deres økonomi og deres alt for mange mennesker, de er villige til at sende i døden, andre steder.
Statsminister Mette Frederiksen hilser på soldater på Flyvestation Karup, der er udset til at huse en af de foreløbig tre amerikanske baser, som regeringen vil have til Danmark. Foto: Sofie Wegger Jespersen
Det er langt fra første gang, at statsministeren advarer om, at Rusland udgør en militær trussel mod Danmark.
– Det er et Rusland, som i løbet af få år vil være i stand til at angribe et andet europæisk land. Jeg synes ikke længere, at vi kan afvise, at det kommer til at ske. Jeg siger ikke, det kommer til at ske, men vi kan ikke afvise det, lød det fra statsministeren på vej til EU-topmøde med de øvrige stats- og regerinsledere i december 2024.
Hun uddybede:
– Jeg tror ikke, at man med en hurtig fredsaftale kan sikre fred og stabilitet i Europa. Vi ser ikke noget fra russerne, der indikerer, at de ønsker fred. Tværtimod. Jeg tror, Rusland er på vej ind i en periode med mere konflikt med Europa.
På den årlige internationale sikkerhedskonference i München i 2023 advarede statsminister Mette Frederiksen om, at Rusland vil angribe flere lande.
– Jeg er ikke i tvivl. Jeg tror ikke, at han slutter med Ukraine, Putin. Så går han videre til det næste land, fastslog Mette Frederiksen.
En våbenhvile i Ukraine bliver udlagt som farlig, fordi det vil give Rusland mulighed for at mobilisere igen – og måske angribe et NATO-land:
– Hvis der bliver gennemtvunget en dårlig våbenhvile i Ukraine uden en langvarig fredsaftale, vil det give Rusland de bedste forudsætninger for at gå tilbage, mobilisere og angribe i Ukraine igen eller et andet europæisk land, måske sågar ind i NATO, advarede statsministeren i sidste måned.
Danmark er gået i front med at tillade ukrainske angreb ind i Rusland.
I maj sidste år gav statsministeren grønt lys til, at Ukraine kunne bruge danske våbendonationer til offensive angreb på russisk territorium.
Danmark har leveret kampfly og CAESAR-artillerisystemer – inklusive granater – til Ukraine, der har en rækkevidde på op til 600 kilometer – og dermed kan bombe langt ind i Rusland.
NATO er Rusland militært overlegen på alle parametre
Rusland er langt fra den samme militære slagkraft som NATO.
Hvert år opgør analyseinstituttet Statista en sammenligning af NATO’s stående militære styrke og Ruslands.
Den seneste opgørelse – der kom i marts – viser, at NATO er Rusland militær overlegen på alle parametre.
Eksempelvis har NATO 8,6 millioner soldater. Rusland har 3,5 millioner soldater.
NATO’s luftvåben er fire gange større end Ruslands (22.300 fly og helikoptere mod 4900).
Hvert år sammenligner analyseinstituttet Statista NATO’s militære slagkraft med Ruslands
Den seneste opgørelse – fra marts 2025 – viser, at NATO er Rusland militær overlegen på alle parametre. Tallene er opgjort efter at Rusland har sat gang i en omfattende oprustning – og før den oprustning som NATO-landene har vedtaget for alvor er begyndt at slå igennem.
NATO 8,6 millioner soldater. Rusland har 3,5 millioner soldater
NATO’s luftvåben er fire gange større end Ruslands (22.300 fly og helikoptere mod 4900)
NATO har tre gange så mange krigsskibe (1100 mod 300)
NATO har dobbelt så mange pansrede køretøjer (11.500 mod 5700)
Kilde: Statista.com
Tallene er opdateret i 2025 – altså efter at Rusland har sat gang i en omfattende oprustning – og før den oprustning, som NATO-landene har vedtaget, for alvor er begyndt at slå igennem.
Samtidig omfatter tallene ikke den omfattende oprustning og mobilisering af styrker, som NATO-landene har besluttet.
Kun når det gælder antallet af atomvåben er der lighed i styrkeforholdet mellem NATO og Rusland med cirka 5500 atomsprænghoveder til hver.
– Ruslands atomraketter er den eneste faktor, hvor der er et lige styrkeforhold. Ruslands atomvåben er altså eneste afskrækkelse. Derfor er der udbredt vrede i Rusland over USA’s planer om et missilskjold, fordi et effektivt skjold vil gøre en stor del af Ruslands atomvåben mere eller mindre betydningsløse, og dermed kan USA forholdsvist risikofrit angribe Rusland uden at skulle frygte gengældelse, påpeger Jan Øberg.
Også når det gælder investeringer i oprustning og militær, er NATO langt foran Rusland.
Ifølge den seneste opgørelse fra det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI brugte Rusland i 2023 109 milliarder dollar på militæret. Til sammenligning brugte NATO svimlende 1341 milliarder dollar.
– Rusland har lært af Sovjetunionens og Warszawapagtens sammenbrud, at man ikke kan følge NATO-landene med hensyn til militærudgifter uden at militarisere sig selv til døde – det vil sige underminere sin civile økonomi, konstaterer Jan Øberg.
Også når det gælder viljen til at gå i krig, overstiger Danmark og de øvrige NATO-landes krige langt Ruslands.
Siden 1980 har USA deltaget i 15 oversøiske krige (blandt andet i Afghanistan, Irak, Libyen, Serbien, Syrien og Yemen og så videre). Danmark har aktivt bakket op og sendt soldater, kampfly og kampvogne til flere af disse krige.
Mens Rusland – ud over sine krige på tidligere sovjetisk område – kun har været i krig i Syrien.
USA har militærbaser i 85 lande. Rusland har ingen baser uden for det tidligere Sovjetunionen, efter at man i december forlod sin flådebase i Syrien.
– Rusland har en enorm beholdning af naturressourcer og behøver ikke at forsøge at få fat i andres – sådan som eksempelvis USA og andre har forsøgt at kontrollere olien i Mellemøsten, konstaterer Jan Øberg.
“Vi ser kun Rusland i sort-hvid”
Jan Øberg er langt fra den eneste fredsforsker, der efterlyser en mere nuanceret tilgang, når truslen fra Rusland skal vurderes.
– Vesten – især de baltiske lande, Polen og de nordiske lande – har fremmanet et fjendebillede af Rusland. Det er, som om vi kun kan se Rusland og konflikten mellem Ukraine og Rusland sort-hvidt. Derfor når man hurtigt frem til, at kun oprustning og militære “løsninger” kan afskrække Rusland. “Vi er de gode og Rusland de onde”, forklarer Jørn Boye Nielsen til Arbejderen.
Han var med til at danne Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), hvor han sidder i bestyrelsen.
Herudover er han medforfatter til grundbogen International Konfliktløsning og Håndbog i konfliktløsning.
– Vestens syn på Rusland og konflikten i Ukraine er: Rusland lavede en ensidig militær invasion i strid med folkeretten – hvilket er rigtigt – samt at invasionen af Ukraine er blot første skridt i Ruslands ekspansion.
Men ser man på konflikten med russiske briller, tegner der sig et helt andet billede.
– Ruslands opfattelse af konflikten er, at man siden Den Kolde Krigs afslutning har oplevet, hvordan NATO i flere omgange siden 1994 er kommet tættere og tættere på den russiske grænse. Det opfatter Rusland som et sikkerhedsproblem, konstaterer Jørn Boye Nielsen.
Han mener, at det hæmmer Europas muligheder for at finde løsninger, at man ikke lever sig ind i Ruslands opfattelse af sikkerhedstruslen.
– Det er en svaghed, at Europa kun kan se den ene sides synspunkter. Det globale syd kan langt bedre se forholdene fra begge sider. Mens lande som Indien, Kina, Brasilien, og Sydafrika opfordrer til dialog og forhandlinger med Rusland.
Jørn Boye Nielsen mener ikke, at Rusland udgør en militær trussel mod Danmark.
– Rusland har samme BNP som Italien. Den russiske demografi er meget dårlig: Faldende befolkningstal (143 millioner, mod EU’s 450 millioner), negativ befolkningstilvækst (1,43 barn per kvinde), høj dødelighed og høj emigration. Og hverken militært, økonomisk eller teknologisk udgør Rusland militær trussel mod Danmark, påpeger Jørn Boye Nielsen.
Han opfordrer til at genoprette de fredelige relationer til Rusland.
– Oprustning og ophobning af mere militær i Vesten er ikke nok til at skabe fredelige løsninger og relationer – våben kan ikke tale og lave aftaler. De kan kun bruges til at afskrække og til krig. Kun mennesker og regeringer kan kommunikere med hinanden. Og indgå aftaler der på længere sigt skaber tillid. Vi skal tilbage til diplomati, dialog og forhandlede løsninger, mener Jørn Boye Nielsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Man spørger sig selv og andre om Statsministeren, Udenrigsministeren og Forsvarministeren giver sig tid til at sætte sig ind i grundlaget for de to fortællinger/narratives, som ligger til grund for skrækhistorierne om Putins Rusland: Russerne respekterer kun den rå magt og man kan ikke stole på den russsiske præsident.
Nogle af os kan stadigvæk huske Cubakrisen i 1962, da den amerikanske præsident truede præsidenten for USSR, at hvis man ikke fjernede missilerne fra Cuba, så ville der blive krig. Præsident Nikita Khrushchev var klog nok til at returnere raketterne til Sovjetunionen. Putin advarede på lignende vis i 2008 under NATO mødet i Bukarest medlemslandene om, at en udvidelse af NATO til Ukraine, ville blive betragtet som en overskridelse af den røde linie. Biden og has europæiske vassaler var ikke ligeså fornuftige som Khrushchev. De vestlige lande fortsatte deres militære opbygning af Ukraine og af andre lande grænsende op til Rusland. Putin levede op til sin advarsel med angrebet på Ukraine i 2022. Indtil videre har han holdt ord og han har da ikke, som artiklen også informerer os om, sagt noget om at angribe andre vestlige lande.
Er der nogle, som truer freden, så må det være de lande som nu prioriterer oprustning. Danmark er det eneste NATO-land, som aldrig har sagt nej til USA’s ønsker om deltagelse i dens interventioner rundt omkring i verden: Afghanistan, Irak, Kosovo, Libyen etc. Måske fordi, som Mette Frederiksen, siger, at USA er vores vigtigste allierede og fordi dem kan man stole på!!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
