En væbnet afkolonisering
Kalenderen viser 6. maj 2022. Tidligere på dagen har mange klimaaktivister blokeret broerne til Christiansborg i en opsigtsvækkende aktion for klimahandling nu.
Flere deltagere i aktionen er taget direkte fra blokaden ud til Foreningshuset, Sundholmsvej 8 på Amager, hvor Socialistisk Ungdomsfront Amager og Kommunistisk Parti Amager har inviteret til debatmøde om forsvarsforbeholdet. Andre er forhindret i at deltage i debatmødet, fordi de fortsat blokerer eller er blandt de arresterede.
Frie Grønne ønsker, at Danmark skal frigøre sig fra USA’s imperialistiske krige og stormagtspolitik. Hvis vi skal kunne gøre det, er det naturlige skridt, at vi støtter en europæisk forsvarsalliance.
Sikandar Siddique, Frie Grønne
Det gælder blandt andet mange af Frie Grønnes medlemmer, oplyser Sikandar Siddique, medlem af Folketinget for Frie Grønne, og en af oplægsholderne på debatmødet. Han sidder over for Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU. Mens Frie Grønne er et erklæret venstrefløjsparti, er Folkebevægelsen mod EU tværpolitisk.
De to oplægsholdere er enige om, at EU er bureaukratisk og gennemsyret af en neoliberal tænkning. De tager også begge to afstand fra, at regeringen har valgt at bruge den aktuelle krig i Ukraine til at prøve at få afskaffet forsvarsforbeholdet. Men de stemmer forskelligt den 1. juni. Mens Sikandar Siddique siger ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil Susanna Dyre-Greensite sætte kryds ved nej.
Argumenter for ja eller nej
Til en start får de begge to ordet for kort at argumentere for deres ja eller nej.
– Vi mister ikke suverænitet ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. Vi har ret til at nedlægge veto. Og vi kommer til at sidde med ved bordet og være med til at bestemme, når EU skal ud på humanitære eller fredsbevarende missioner. Vi mister ikke noget, men får faktisk mulighed for at gå ind og påvirke, erklærer Sikandar Siddique.
– Frie Grønne ønsker, at Danmark skal frigøre sig fra USA’s imperialistiske krige og stormagtspolitik. Hvis vi skal kunne gøre det, er det naturlige skridt, at vi støtter en europæisk forsvarsalliance. Frie Grønne anbefaler ingenting, men vi stemmer ja den 1. juni, tilføjer han.
Susanna Dyre-Greensite er enig i, at Danmark indtil nu alt for ukritisk har fulgt USA.
– Men svaret er da ikke, at vi i stedet ukritisk skal følge Tyskland, Frankrig eller EU’s institutioner, siger hun, da det bliver hendes tur til en kort indledning.
– Jeg ser forsvarsforbeholdet som befolkningens garanti for, at det EU-begejstrede flertal i Folketinget ikke melder os ind i alle mulige EU-projekter, som vi ikke ønsker. Der er jo stor forskel på, hvad befolkningen og Folketinget mener om EU. Folketinget er langt mere EU-begejstret end befolkningen, konstaterer Susanna Dyre-Greensite.
– EU’s militære operationer er enormt problematiske. Modsat FN-missioner er der ikke krav om monitorering af menneskerettigheder. Det fik drastiske konsekvenser i Mali, hvor soldater fra EU trænede lokale soldater, der efterfølgende begik overgreb og tortur mod civile fanger, tilføjer hun.
Susanna Dyre-Greensite nævner også, at Danmark ved en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil komme med i EU’s forsvarsagentur, hvor beslutningerne tages ved flertalsafgørelser.
– Forsvarsagenturet vil blande sig i, hvordan Danmark bruger sit forsvarsbudget. De kommer godt nok kun med anbefalinger, der ikke er juridisk bindende, men det danske Folketing har det med at følge EU’s anbefalinger. På socialområdet har vi for eksempel implementeret 97 procent af de ikke-bindende henstillinger fra EU-kommissionen, forklarer hun og tilføjer:
– Hvis vi afskaffe forsvarsforbeholdet, forpligter vi os til at forbedre vores militære kapacitet år for år. Det betyder, at hvis vi en dag ønsker at bruge færre penge til militær, så kan vi ikke det.
Hvad, hvis resultatet bliver modsat ønsket?
Nu skal de to oplægsholdere redegøre for, hvad konsekvenserne efter deres mening bliver, hvis resultatet af afstemningen den 1. juni bliver det modsatte af det, de ønsker.
– Et ja vil betyde, at Danmark kommer med i forsvarsagenturet og får mulighed for at komme med i EU’s militære missioner. Vi vil nok også opleve et øget pres for at være med i EU’s kampgrupper, der i dag er på 1500 mand, men som efter planen skal øges til 5000 mand. Forsvaret skal bruge en hel masse ressourcer på det. Sandsynligvis bliver det ret dyrt for Danmark, hvis vi dropper forsvarsforbeholdet, siger Susanna Dyre-Greensite.
Hun har fået Søren Søndergaard fra Enhedslisten til at stille spørgsmål til regeringen om prisen på at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men regeringen afviser, at det er muligt at regne ud.
Susanna Dyre-Greensite peger også på den udvikling, der er i gang i EU, hvor der er planer om at svække vetoretten, og hvor stærke kræfter drømmer om en EU-hær.
Jeg ser forsvarsforbeholdet som befolkningens garanti for, at det EU-begejstrede flertal i Folketinget ikke melder os ind i alle mulige EU-projekter, som vi ikke ønsker.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
– I marts blev EU’s strategiske kompas fremlagt. Det er en slags militær doktrin, der siger noget om planerne på området. I kompasset er der lagt op til mere fleksible beslutningsmodeller end vetoretten. Et land skal kunne lade være med at stemme i stedet for at nedlægge veto, så de andre lande kan gå videre. Det kaldes konstruktiv afståelse, siger hun og konstaterer, at der helt sikkert vil blive et pres på enkelte lande, for at afstå fra at stemme i stedet for at nedlægge veto.
Mens regeringen afviser enhver snak om en EU-hær, peger Folkebevægelsen mod EU på, at stærke kræfter i EU går ind for en overstatslig EU-hær.
Det har både Tysklands kansler Olaf Scholz, Frankrigs præsident Macron samt formand for EU-kommissionen Ursula von der Leyen talt for.
– Alt det er scenarier, der kan være en sandsynlighed for. Jeg ønsker ikke en EU-hær. Men det er ikke sikkert, at det sker. Hvis der sker ting, som betyder, at Danmark afgiver suverænitet, skal vi have en folkeafstemning, siger Sikandar Siddique, inden han går over til at opremse konsekvenserne ved et nej den 1. juni.
– Så mister vi muligheden for at rykke os væk fra USA og deres imperialistiske tilgang. Jeg vil hellere lægge arm med Tyskland og Frankrig end med USA. Vi mister en kæmpe mulighed for at komme ud af USA’s indflydelse, hvis det bliver et nej.
Sikandar Siddique forklarer, at frigørelsen fra USA’s dominans selvfølgelig ikke er en automatisk konsekvens af en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, men at et ja efter Frie Grønnes vurdering åbner for, at der kan ske sådan en udvikling.
Susanna Dyre-Greensite oplyser, at USA støtter en styrkelse af EU’s militære samarbejde, så hvis Danmark dropper forbeholdet, vil vi faktisk gøre, som USA ønsker. Løftet om en folkeafstemning ved afgivelse af suverænitet giver hun ikke meget for.
– Langt det meste af det, jeg har fortalt om, kræver ikke en ny folkeafstemning. I Lissabon-traktaten er der mange muligheder for at svække vetoretten og udvikle forsvarssamarbejdet. Udenrigsminister Jeppe Kofod har lovet en folkeafstemning, hvis der kommer en overnational EU-hær, eller hvis vetoretten bliver afskaffet. Men der er tale om et politisk løfte i nogle lovbemærkninger. Det er ikke juridisk bindende. Fremtidige regeringer kan sagtens beslutte noget andet.
Revolution eller ændre EU indefra
På trods af Frie Grønnes kritik af EU’s måde at fungere på har Sikandar Siddique en tro på, at det kan lade sig gøre at forandre EU indefra. Det slår han fast i sit svar til en deltager fra salen, der mener, at EU på mange måder er mindst lige så imperialistisk som USA.
– Jeg er bestemt ikke tilfreds med EU, der er styret af neoliberal tænkning og er bureaukratisk. Men der er to ting, vi kan gøre. 1. Væbnet revolution. Det tror jeg ikke på. Den anden ting, vi kan gøre, er at infiltrere EU og påvirke det i vores retning. Arbejde indefra med at forsøge at forbedre systemet. Det er den vej, Frie Grønne har valgt, siger han.
Det får endnu en deltager på banen.
– Der er da også den mulighed at bryde ud af EU eller modarbejde, at EU får mere magt, så Danmark kan operere som en selvstændig nation. Vi må spørge, om der er brug for flere imperialistiske centre til at dominere verden, siger Carl-Aage Jensen.
– Men vi står overfor udfordringer som klimakrisen, ulighed og flygtninge. Udfordringer som vi ikke kan løse alene som nationalstater. Vi er nødt til at samarbejde og finde grænseoverskridende løsninger på grænseoverskridende problemer, svarer Sikandar Siddique.
Susanna Dyre-Greensite erklærer sig enig i, at grænseoverskridende problemer kræver grænseoverskridende løsninger, men hun afviser, at det kræver opbygningen af en EU-stat. Nationalstaterne kan samarbejde på mange forskellige måder og gør det allerede nu.
– I forhold til forsvarsområdet, som er emnet i dag, er Danmark jo med i forskellige forsvarssamarbejder med andre europæiske lande som for eksempel det britiske JEF-samarbejde og det nordiske Nordeco, forklarer Susanna Dyre-Greensite.
Hun understreger samtidig, at forsvarsforbeholdet ikke har noget at gøre med Danmarks sikkerhed eller vores mulighed for at hjælpe Ukraine, som mange ja-sigere påstår. EU har ikke som NATO en regel om, at andre medlemslande skal reagere ved angreb på et medlemsland.
– EU bruger ikke væbnede styrker på EU’s egen jord, EU’s styrker er beregnet på interventioner i andre lande, siger Susanna Dyre-Greensite.
Betydningen af vetoretten
Sikandar Siddique vender i et svar på et spørgsmål fra salen tilbage til betydningen af vetoretten.
– Vi får magten til at nedlægge veto. Man kan ikke tvinge os med i en mission. Men vi kan blokere en mission og på den måde skabe mere fred, fordi vi kan stoppe en mission, påpeger han.
– Nu tror jeg ikke, at ja-partierne vil afskaffe forsvarsforbeholdet for at nedlægge veto, og derudover er der som sagt planer om at svække vetoretten. Jeg mener ikke, at vi skal give ja-partierne og EU øget magt ved at afskaffe forsvarsforbeholdet, svarer Susanna Dyre-Greensite.
Tiden er ved at være gået. De to oplægsholdere får ordet til en kort afsluttende bemærkning.
Sikandar Siddique vælger at bevæge sig uden for emnet og tale om Frie Grønnes overordnede samfundsvisioner.
– Vi ønsker et opgør med kapitalismen og et mere direkte demokrati. Vi ønsker et anarkistisk, decentralt samfund, slår han fast og opfordrer deltagerne til at læse Frie Grønnes politiske platform.
Susanna Dyre-Greensite fastholder fokus på afstemningen den 1. juni.
– Det er folkets forbehold. Ved at stemme nej sikrer vi, at beslutningerne træffes herhjemme i stedet for, at vi giver mere magt til ja-politikerne, siger hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
