Sundhedsminister Magnus Heunicke fremlagde i tirsdags det længe ventede udspil til en sundhedsreform.
Udspillet tager fat om tre områder: Bedre forebyggelse af sygdom, større kvalitet i det nære sundhedsvæsen i kommunerne samt nødvendigheden af at sikre bedre tid til den enkelte patient.
Regeringen peger i udspillet på en række alvorlige problemstillinger i sundhedsvæsenet, der kræver konkrete løsninger. Det gælder for eksempel vanskelighederne med at rekruttere og fastholde uddannet arbejdskraft, at 59 procent af alle unge 15-16-årige mindst en gang i løbet af de sidste 30 dage har drukket fem genstande eller mere ved samme lejlighed, og den store mistrivsel blandt unge der blandt andet viser sig ved, at 21 procent af eleverne i 9. klasse skader sig selv.
Regeringen fremlagde den 15. marts 2022 udspil til en sundhedsreform. Hovedpunkter i udspillet er:
- Bedre forebyggelse af sygdom: Aldersgrænse for salg af alkohol skal sættes op til 18 år. Målsætning om at ingen født i og efter 2010 skal begynde at ryge eller bruge andre nikotinprodukter. Der nedsættes et panel for bevægelse og trivsel blandt børn og unge. Regeringen vil sammen med Novo Nordisk Fonden etablere et Center for Sund Vægt og Trivsel.
- Et styrket nært sundhedsvæsen: Sundhedsklynger skal sikre tæt samarbejde mellem akutsygehuse, psykiatrien, kommunerne og praktiserende læger. Der skal oprettes op mod 20 nærhospitaler fordelt over hele landet. Et løft af de kommunale akutfunktioner. En kvalitetsplan skal løfte indsatsen overfor kronisk syge. Styrket akutberedskab.
- Tid til den enkelte patient: Behandlingsefterslæb skal indhentes. En kommission skal komme med anbefalinger til at sikre sundhedsvæsenets robusthed. Læger under uddannelse i almen medicin får et halvt års ekstra praksispligt i almen praksis.
Kilde: Sundhedsreformen – Gør Danmark Sundere
På nogle af problemerne er der konkrete løsningsforslag i udspillet, som for eksempel at sætte aldersgrænsen for at købe alkohol op til 18 år, at lave en national kvalitetsplan for kronisk syge for at sikre en ensartet behandling i kommunerne og anskaffelse af fem til ti ekstra ambulancer eller akutlægebiler på landsplan.
Men en række centrale problemstillinger bliver henvist til en kommission, et parterskab, et panel eller et fagligt arbejde.
Det gælder for eksempel de helt akutte problemer med at besætte ledige job med kvalificerede ansatte og med at holde på de ansatte i sundhedsvæsenet. Det bliver overladt til en kommission at komme med bud på løsninger af det helt centrale problem.
Sundhedsminister Magnus Heunicke sammenfatter indholdet af udspillet i følgende udtalelse:
– Vi sætter en ny og mere ambitiøs retning for forebyggelse og folkesundhed – særligt for vores børn og unge. Og vi sætter markant ind over for ulighed i sundhed, fordi vi ved, at rygning og alkohol er centrale årsager til ulighed i leveår. Samtidig skal flere sundhedsopgaver løses tættere på og med tid til den enkelte patient. Med en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet tager vi fat på de strukturelle udfordringer med at rekruttere sundhedspersonale.
Der er ikke sat mange nye penge af til at løfte de store visioner. Udspillet lægger op til, at der skal være 2,8 milliarder kroner ekstra til driftsudgifter i perioden 2022-2028. Dertil kommer fire milliarder kroner i perioden 2023 til 2028 til etablering af op mod 20 nye nærhospitaler.
Vi vender tilbage til økonomien i aftalen senere. Lad os først se nærmere på det konkrete indhold i udspillet.
Fokus på forebyggelse
Den del, der handler om forebyggelse, tager fat om fire problemstillinger. Unge drikker for meget. Unge ryger for meget, 31 procent af de 15-29-årige ryger eller bruger andre nikotinprodukter som for eksempel nikotinposer. Mange unge mistrives, undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at en tredjedel af kvinderne og hver femte mand i alderen 16-24 år har et dårligt mentalt helbred.
Dertil kommer en stor ulighed i sundhed, hvor en ufaglært mand for eksempel kun har en middellevetid på 77 år, mens en mand med en videregående uddannelse i snit lever seks år længere.
Når det gælder problemer med unges druk, vil regeringen sætte aldersgrænsen for at købe alkohol op til 18 år.
Knap så konkrete er løsningsforslagene, når det gælder unges rygning og brug af andre nikotinprodukter. Målet er, at ingen født i 2010 og årene derefter skal starte med at bruge nikotinprodukter. Hvordan målet nås, har regeringen ikke et klart bud på.
“Det kan indebære, at der må tages markante midler i brug og om nødvendigt forbyde salg til 2010+-generationen ved at øge aldersgrænsen gradvist. Vejen dertil vil regeringen drøfte med Folketingets partier, EU og andre relevante parter”, står der i udspillet.
Der er mange andre sygdomme, hvor der er en høj grad af ulighed, herunder lungesygdommen KOL og astma, og derfor undrer det os, at kun kræft er nævnt i reformen.
Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen
Regeringens fokus på en forebyggende indsats specielt i forhold til unges brug af alkohol og nikotinprodukter bliver positivt modtaget af en række patientforeninger som Lungeforeningen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse. Også flere fagforeninger har ros til den del af aftalen.
– Det er positivt, at der i regeringens oplæg til sundhedsreform sættes kraftigt ind i indsatsen overfor børn og unge. Det er helt nødvendigt, hvis vi på den lange bane skal forbedre sundheden og gøre op med den store ulighed i sundhed. Vi ser desværre stadig, at det er arbejdernes børn, som begynder at ryge. Vi er simpelthen nødt til at sørge for, at alle får en lige chance for et langt og sundt liv, siger for eksempel konstitueret formand for 3F, Tina Christensen.
Regeringens forslag til at bekæmpe den udbredte mistrivsel blandt børn og unge er at sætte ind overfor overvægt og få børn og unge til at bevæge sig mere.
Blandt ideerne er et bredt partnerskab for bevægelse og trivsel under overskriften Generation Aktiv. Det skal omfatte blandt andet idrætsforeninger, erhvervsliv, kommuner og skoler.
Regeringen vil også nedsætte et panel for bevægelse og trivsel bestående af repræsentanter for børnene og de unge selv, eksperter med forskellige perspektiver på området og andre, der skal rådgive partnerskabet.
Arbejdet skal munde ud i en handlingsplan.
Samarbejde med Novo Nordisk Fonden
Derudover vil regeringen sammen med Novo Nordisk Fonden etablere et Center for Sund Vægt og Trivsel, som skal være “et specialiseret videns- og kompetencecenter inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling af overvægt”. Novo Nordisk Fonden vil bevilge ti milliarder kroner over ti år til centret, mens det offentlige kun skal sikre 100 millioner kroner over ti år.
De planer vækker bekymring hos Emilie Haug Rasch, der er sygeplejerske og medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden for Enhedslisten.
– Når private får den slags indflydelse på vores offentlige sundhedsvæsen, giver det dem ikke bare magt, det skaber også en usikkerhed, hvis nu fonden skulle få andre interesser og flytte pengene. Private må simpelthen ikke bestemme, hvad vi skal prioritere i vores sundhedsvæsen, når de kommer med penge. Hvem skyder egentlig penge i hvis projekt her, siger hun.
Emilie Haug Rasch efterlyser mere fokus i udspillet på årsagerne til, at så mange børn og unge har det mentalt dårligt. Hun mener ikke, at et center for vægt og trivsel er det, der skal til for at hjælpe de her børn og unge.
Udspillet lægger også op til at gøre op med den store sociale ulighed i behandlingen af kræft. Statistikker viser, at de mest velstillede i samfundet har bedre mulighed for at overleve en kræftdiagnose end andre befolkningsgrupper.
“Over en femårig periode ville mere end 11.000 flere danske kræftpatienter overleve, hvis alle klarede sig lige så godt som de bedst stillede”, står der i udspillet.
For at gøre noget ved det problem vil regeringen sætte et fagligt arbejde i gang, der skal kortlægge, hvad der skal til for at rette op på ulighed i kræftbehandlingen.
Det initiativ får positive kommentarer fra en række organisationer, mens patientforeninger for andre grupper af syge undrer sig over, hvorfor der kun skal igangsættes en indsats i forhold til kræftsyge.
– Der er mange andre sygdomme, hvor der er en høj grad af ulighed, herunder lungesygdommen KOL og astma, og derfor undrer det os, at kun kræft er nævnt i reformen, siger Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen.
Også foreningen Danske Patienter efterlyser flere tiltag i forhold til at rette op på den sociale ulighed i sundhed.
Øget kvalitet i det nære sundhedsvæsen
Det andet fokusområde i udspillet til sundhedsreform er det nære sundhedsvæsen i kommunalt regi og praksissektor. Regeringen argumenterer med, at det i en situation med et stigende antal kronisk syge og ældre er nødvendigt, at en del af behandlingen flyttes væk fra sygehusene og ud i kommunerne.
Politikerne har talt om nødvendigheden af at udbygge det nære sundhedsvæsen i de sidste ti års tid. Ideen er, at sygehusene skal tage sig af de behandlinger, der kræver en høj grad af specialisering, mens det nære sundhedsvæsen skal stå for eksempelvis forebyggelse, genoptræning samt behandling af ældre medicinske patienter og kronisk syge.
Som led i den plan er der blevet lukket sengepladser i stor stil på sygehusene.
– Danmark er det land i verden, der relativt set har lukket flest sengepladser på sygehusene, men kapaciteten i det nære sundhedsvæsen, som skulle være klar til at tage over, er ikke blevet tilsvarende udvidet, sagde Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet, SDU, i december til Arbejderen.
Alene i perioden fra 2007 til 2020 er der ifølge Dagens Medicin blevet nedlagt 5148 sengepladser. Det svarer til mere end en fjerdedel af alle sengepladser på sygehusene.
Patienterne efterspørger noget helt andet end nærhospitaler. De savner sikkerhed for sammenhæng i deres behandling og at blive taget alvorligt. De kostbare mursten og flere systemlag er langtfra patientens ønske eller behov.
Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen
Jes Søgaard peger især på behovet for at sikre en god behandling af kronisk syge. Det er da også noget af det, som regeringen griber fat i i sundhedsreformen.
Der skal laves en national kvalitetsplan for behandlingen af mennesker med kronisk sygdom i det nære sundhedsvæsen. Den skal gennem kvalitetskrav og anbefalinger sikre bedre og mere ensartede tilbud til kronisk syge.
Regeringen erkender, at tilbuddene i dag er meget svingende fra kommune til kommune og nogle steder ikke er gode nok.
Som led i at øge kvaliteten i det nære sundhedsvæsen vil regeringen oprette såkaldte sundhedsklynger omkring de 21 akutsygehuse. Sundhedsklyngerne skal inddrage akutsygehuse, psykiatrien, kommuner og praktiserende læger i et samarbejde om at sikre sammenhæng og gode forløb for den enkelte patient.
I dag er der store problemer i samarbejdet mellem sygehusene og det nære sundhedsvæsen.
Derudover lægger regeringen op til, at der skal etableres op mod 20 såkaldte nærhospitaler fordelt over hele landet.
Nærhospitalerne skal blandt andet stå for ukomplicerede undersøgelser og ambulant behandling i forbindelse med kronisk sygdom. Der kan være praktiserende læger, fysioterapeuter og andre behandlere på nærhospitalerne.
Skepsis overfor nærhospitaler
Klaus Lundin, formand for Danske Patienter, efterlyser svar på, hvordan reformen skal binde indsatserne i sundhedsvæsenet bedre sammen.
– Fælles ledelse og fælles økonomi bør være lagt ind som en grundlæggende forudsætning i de nye samarbejder i sundhedsklyngerne og nærhospitalerne. Ellers risikerer vi, at der bliver skabt endnu en aktør, som patienterne og de pårørende skal forholde sig til, siger Klaus Lunding.
Gigtforeningen kan slet ikke se formålet med de nye nærhospitaler.
– Patienterne efterspørger noget helt andet end nærhospitaler. De savner sikkerhed for sammenhæng i deres behandling og at blive taget alvorligt. De kostbare mursten og flere systemlag er langtfra patientens ønske eller behov. Det er ikke lægerne, den er gal med. Det er systemet. For systemet honorerer ikke lægerne for at sikre sammenhæng, men blot for antal konsultationer, siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.
– Regeringen bør i stedet kigge langt mere indgående på patientrettigheder for at løse det her problem. Indfør for eksempel en ret til en årlig helhedssamtale, hvor læge og patient har tid til at se samlet på helbredet. Indfør også en patientansvarlig læge til kroniske patienter. Det er der brug for, hvis patienterne skal opleve deres behandling som mere sammenhængende, tilføjer hun.
Også Ældre Sagen er kritisk i forhold til den her del af udspillet.
“Nærhospitaler til ukomplicerede undersøgelser og sundhedsklynger, hvor akutsygehuset, kommuner og egen læge samarbejder, sikrer ikke i sig selv sammenhæng, tryghed og høj kvalitet”, skriver Ældre Sagen i en kommentar på sin hjemmeside.
Mens der er nedlagt især mange medicinske sengepladser på sygehusene, er antallet af såkaldt midlertidige sengepladser i kommunerne steget til omkring 3200. De er beregnet til mennesker, der i en periode har brug for særlig omsorg og pleje.
Men Ældre Sagen kritiserer, at der ikke er fulgt tilstrækkeligt med ressourcer samt læge- og sygeplejefaglige kompetencer med ud til de kommunale sengepladser. Derudover kan patienterne i de midlertidige kommunale senge risikere at blive mødt med krav om brugerbetaling for mad i modsætning til indlagte på sygehusene.
“Behandlingen skal tilbydes ud fra faglige guidelines – og ikke ud fra budgethensyn i kommunerne”, understreger Ældre Sagen.
Tid til den enkelte patient
Det sidste fokuspunkt i sygehusreformen kalder regeringen for “Tid til den enkelte patient”. Det dækker over problemerne med for meget travlhed i sundhedsvæsenet og vanskeligheder med at rekruttere og fastholde ansatte indenfor forskellige faggrupper.
“Regeringen vil gøre sundhedsvæsenet mere robust ved at sikre nok personale”, står der i udspillet.
Regeringens bud på at løse det problem er at nedsætte en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet. Derudover indeholder udspillet forslag om, at sygeplejersker og jordemødre skal have mulighed for selvstændigt at udføre opgaver, der i dag er lægernes ansvar.
Lønspørgsmålet er ikke nævnt med et ord i udspillet. Men det er ikke til at komme udenom, mener blandt andre Jordemoderforeningen.
“Det er nødvendigt at arbejde i flere spor for at løse de nuværende og kommende problemer med rekruttering og fastholdelse. Man kan ikke komme uden om, at løn som konkret redskab i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere inden for fag, hvor der er arbejdskraftmangel, vil være et vigtigt redskab”, skriver foreningen i en kommentar på sin hjemmeside til sundhedsreformen.
Kritik af for få ekstra penge
Samlet set er der kun sat 279 millioner kroner af i perioden 2022 til 2028 til at sikre mere tid til den enkelte patient. Så der er ikke lagt op til lønstigninger i udspillet.
I alt vil regeringen sætte ekstra 6,8 milliarder kroner af i perioden 2022-2028 til at finansiere initiativerne i sundhedsreformen. Derudover lover sundhedsministeren, at der følger penge med til at dække udgifterne til et stigende antal børn og ældre.
Fire milliarder af de ekstra penge skal gå til etablering af nærhospitalerne.
De resterende 2,8 milliarder fordeles med de 279 millioner til mere tid til den enkelte patient, 397 millioner kroner til forebyggelse og 2,1 milliarder kroner til at styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.
Fra både kommuner, regioner og flere organisationer lyder der kritik af for få ressourcer til at sikre ambitionerne.
– Coronapandemien og de ressourcer, der blev tilført sundhedsvæsenet i den forbindelse, har vist os, hvor hurtigt sundhedsvæsenet kan omstille sig, og hvor meget man kan opnå, når økonomien følger med. Men det ser ikke ud til at være tilfældet her, for en stigning, der følger demografien, er ikke tilstrækkelig. Det handler også om at sikre penge til nye og dyrere behandlinger, som hele tiden udvikles, og som befolkningen forventer, siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.
Kommunernes Landsforening opfordrer politikerne til at finde flere penge til kvalitetsplanen for kronisk syge.
– Det kræver en vis økonomi, hvis vi reelt skal kunne sikre et sundhedsvæsen til glæde for alle borgere, siger Jacob Bundsgaard, næstformand i Kommunernes Landsforening.
Til netmediet NB Økonomi udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke, at kommunerne og regionerne i vid udstrækning selv kommer til at finansiere sundhedsreformen gennem effektiviseringer.
Lighedspunkter med Venstres reform
Partierne skal nu i gang med at forhandle om udspillet til sundhedsreformen.
Venstre glæder sig over, at dele af udspillet svarer til det udspil til en sundhedsreform, som Venstre-regeringen fremlagde tilbage i januar 2019.
Her skulle 21 sundhedsfællesskaber opbygges omkring akutsygehusene for at sikre sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Altså i lighed med sundhedsklyngerne i det nye udspil.
Men Venstre ville også nedlægge regionerne og erstatte dem med fem sundhedsforvaltninger styret af et statsligt organ. Dengang lavede Venstre-regeringen en smal aftale om reformen sammen med Dansk Folkeparti, men planerne blev aldrig ført ud i livet, fordi Venstre mistede regeringsmagten ved valget i juni 2019.
Derefter gik der så yderligere knap tre år, før den socialdemokratiske regering fremlagde sit udspil til en sundhedsreform.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.