Vold, tyveri, besiddelse af euroforiserende stoffer, voldtægtsforsøg, spirituskørsel, seksuelle krænkelser, besiddelse af ulovlige knive, indtagelse af kokain…
Listen er lang over sager, som den militære anklagemyndighed, Auditørkorpset, har dømt eller efterforsket danske soldater for, mens de har været udsendt til NATO’s missioner i Letland og Estland.
Listen blev i denne uge oversendt til Folketingets Forsvarsudvalg.
På under halvandet år – fra den 1. januar 2022 til den 5. maj 2023 – er danske soldater blevet efterforsket for ikke mindre end 75 lovovertrædelser.
Dømt for vold
I sidste uge blev to danske soldater eksempelvis dømt for vold under den NATO-mission i Letland, som de var udsendt på sidste år.
Ifølge anklageskriftet fastholdt en 24-årig dansk soldat en person på et toilet på en restaurant i Riga, mens en 28-årig dansk soldat sparkede offeret i brystet.
Herudover var den 28-årige tiltalt for at sparke en mand på benet og slå ham på kroppen med knyttet hånd – samt et tredje overfald, hvor han var tiltalt for at skubbe en mand i brystet, så han faldt ind over et bord.
Den 24-årige nægtede sig skyldig og ankede dommen til landsretten.
Den 28-årige erkendte sparket på toilettet, men vil ikke erkende sig skyldig i de to andre forhold, fordi han ikke kunne huske, hvad der foregik. Han har derfor bedt om 14 dage til at overveje, om han skal anke sagen til landsretten.
Voldssagen er ikke den eneste voldssag mod udsendte danske soldater. Sidste år blev en dansk soldat idømt 40 dages betinget fængsel for tre gange at have slået en anden person i ansigtet.
Kun få sager ender med sigtelse og dom
Af Auditørkorpsets oversigt fremgår det, at kun et fåtal af de mange sager mod danske soldater, faktisk ender med en egentlig straffesag.
Langt størstedelen af sagerne er enten verserende eller er endt med, at Auditørkorpset har indstillet deres efterforskning eller har opgivet at rejse tiltale.
Kun i foreløbig 19 ud af de i alt 75 tilfælde har Auditørkorpset fundet anledning til at sigte og dømme mistænkte soldater.
I langt de fleste tilfælde er de dømte soldater sluppet med bøder på mellem 1000 og 4000 kroner.
Eksempelvis kostede det bøder på 1000 kroner og 3000 kroner, da to danske soldater blev taget med ulovlige knive.
Og da danske soldater sidste år bakkede en pansret mandskabsvogn over en lettisk civil personbil blev soldaterne idømt en bøde på 2500 kroner.
Blandt de sager, der endnu ikke er afgjort, er indtagelse af kokain.
NATO’s spydspids mod Rusland
Danmark har siden 2018 været massivt militært til stede i de baltiske lande for at bakke op om NATO’s oprustning mod Rusland.
Sidste år udsendte den danske stat således omkring 200 soldater til NATO’s såkaldte fremskudte tilstedeværelse i Estland.
Det danske militære NATO-bidrag i Estland bestod i 2022 af en kampvognseskadron med 14 Leopard-kampvogne.
Herudover har næsten 2000 soldater siden maj 2022 været udstationeret i Letland, som en del af NATO’s østlige flanke mod Rusland, og er nu på vej hjem.
Seksuelle krænkelser
En del af sagerne mod de danske soldater handler om seksuelle krænkelser.
En af de verserende sager, der altså endnu ikke afsluttet, bliver beskrevet som: “blufærdighedskrænkelse ved beluring og filming af kvindelig kollega, som stod under bruseren”.
“Blufærdighedskrænkelse ved beføling og kys af kvindelig kollega”. Sagen blev opgivet af Auditørkorpset.
En anden sag handler om “krænkende adfærd overfor sygeplejerske”, en sag der ligesom “forsøg på voldtægt af kvindelig kollega”, blev opgivet af Auditørkorpset.
Fagforbundet HKKF (Hærens Konstabel- og Korporalforening) – der organiserer 4500 konstabler, overkonstabler, korporaler og værnepligtige i hæren ønsker ikke at kommentere de mange sager mod de udstationerede danske soldater i Estland og Letland.
1200 danske soldater til Letland næste år
Trods de mange sager fortsætter dansk militær med at udstationere danske soldater i de baltiske lande.
Den danske regering vil tilbyde NATO at sende mellem 700 og 1200 danske soldater til Letland i fire til seks måneder.
NATO’s såkaldte fremskudte tilstedeværelse blev vedtaget af stats- og regeringscheferne på NATO-topmødet i Warszawa i 2016.
Formålet med den fremskudte tilstedeværelse er, ifølge Forsvarskommandoen, at “styrke alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil ved utvetydigt at demonstrere NATO-landenes alliancesolidaritet og viljen til at beskytte NATO’s befolkning og territorium”.
Danmark leder NATO-hovedkvarteret for den såkaldte Multinational Division North-styrke, der blev oprettet i marts 2019.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
