Vil nemmere kunne udvise indvandrere
På trods af den øgede økonomiske usikkerhed, som Trumps omskiftelige toldpolitik har ført med sig på blandt andet finansmarkederne, vurderer flere danske økonomer, at dansk økonomi stadig står stærkt rustet til at klare de kommende udfordringer.
De forventer derfor, at økonomien også vil være god i de nærmeste år ud i fremtiden.
Vi vurderer, at den store fremgang i beskæftigelsen er mere varig, end vismændene gør.
Michael Rosholm, formand, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
“Dansk økonomi har et stærkt udgangspunkt med høj beskæftigelse, lav ledighed og moderate prisstigninger”, konkluderer formandskabet i De Økonomiske Råd – de såkaldte “vismænd” – i deres rapport Dansk Økonomi forår 2025. Rapporten udkom tirsdag den 27. maj.
Det var et lignende budskab som kom ugen forinden i både regeringens Økonomiske redegørelse maj 2025 og i Nordeas Økonomiske Outlook.
Vismændene påpeger dog, at der er forværrede udsigter for den globale økonomi, og de forventer øget global usikkerhed, som også vil ramme dansk økonomi. Der er dog to grunde til, at vismændene forventer, det ikke vil ramme dansk økonomi særligt hårdt.
USA’s toldsatser og dansk eksport
For det første er det en beskeden andel af dansk eksport, der bliver direkte ramt af USA’s toldsatser. Derudover vurderer vismændene, at regeringen fører en lempelig finanspolitik.
Der er også mulighed for, at danske virksomheder, der for eksempel eksporterer varer til Tyskland, bliver ramt indirekte, fordi den danske eksport indgår i tyske varer, der eksporteres til USA.
Samlet vurderer vismændene dog, at det ikke drejer sig om mere end 6-7 procent af den samlede danske eksport, der bliver berørt direkte eller indirekte af USA’s told.
Danske transportfirmaer som Mærsk og DSV kan også blive berørt, hvis varetransporten til USA bliver svækket som følge af tolden. Men disse danske serviceydelser vil primært berøre selskabernes overskud og den danske økonomiske udveksling med omverden – betalingsbalancen.
Økonomerne forventer samlet set, at det danske overskud på betalingsbalancen også de kommende år vil ligge på over 10 procent af BNP, hvilket er langt over, hvad der betragtes som værende en økonomi i balance.
Intet lønpres i Danmark
Vismændene noterer, at produktiviteten er begyndt at stige, og “presset på arbejdsmarkedet er aftaget hen over de seneste år”.
Dansk økonomi bliver styret efter, hvordan den ser ud i en konjunkturneutral situation – det såkaldte strukturelle niveau, hvor der hverken er krise eller et økonomisk opsving.
I den forbindelse er presset på arbejdsmarkedet og dermed også den strukturelle beskæftigelse en vigtig faktor for vurderingen af, hvor dansk økonomi befinder sig.
Vismændene erkender, at det strukturelle niveau er svært at fastlægge, da det ikke kan måles direkte, fordi det er en ren teoretisk størrelse.
I en note til rapporten definerer vismændene, at “den strukturelle beskæftigelse er det niveau for beskæftigelsen, som er foreneligt med en stabil lønudvikling”.
Vismændene har lavet en analyse af fusioner i dansk erhvervsliv, der viser, at resultatet ofte er mere profit til ejerne, mindre andel til aflønning af ansatte og i en række tilfælde også højere priser på varer – men dette sættes ikke i sammenhæng med situationen på arbejdsmarkedet.
Moderat opsving eller?
Selv om vismændene ligesom Økonomiministeriet vurderer, at dansk økonomi befinder sig i et moderat opsving, finder de ingen tegn på, at det “for nuværende” vil give sig udslag i “et uholdbart løn- og prispres”.
Da Danmarks Nationalbank fremlagde sin årsrapport i marts, vurderede den, at Danmark derimod befinder sig i en konjunkturmæssig neutral økonomisk situation.
Nationalbanken begrundede det netop med, at lønudviklingen på baggrund af de nye overenskomster er forenelig med lav inflation.
Stadig stort økonomisk råderum
Det strukturelle niveau er ikke bare interessant for økonomer, men det er også afgørende for, hvor meget mere velfærd den offentlige sektor kan få lov til at yde til borgerne.
Folketinget har vedtaget, at den offentlige saldo i 2030 i en konjunkturneutral situation (den strukturelle saldo) som minimum skal være et underskud på 0,5 procent af landets samlede produktion (BNP).
Hvis den strukturelle beskæftigelse bliver beregnet til at være større, bliver BNP også større, og derfor kan den offentlige sektor også få lov til at bruge mere.
Vismændene vurderer, at det økonomiske råderum frem mod 2030 nu er på 60 milliarder kroner. Politikerne har allerede lagt beslag på at bruge cirka 20 milliarder kroner ekstra om året på militær.
Derfor er der stadig 40 milliarder kroner svarende til 1,3 procent af BNP, som vismændene vurderer “kan bruges til skattelettelser eller højere offentlige udgifter frem mod 2030, herunder forsvar”.
Fagbevægelsen: Råderummet er større
Netop vismændenes beregning af det strukturelle niveau og det efterfølgende økonomiske råderum bliver mødt med kritik af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og 3F, der alle er medlemmer af Det Økonomiske Råd.
De mener alle tre, at den strukturelle beskæftigelse og dermed også det økonomiske råderum er vurderet for lavt.
AE skriver, at råderummet formentlig er “20 milliarder større, end det de økonomiske vismænd kommer frem til i deres nye rapport”.
– Når vismændene kommer frem til et lavere tal, er det formentlig, fordi de vurderer den strukturelle beskæftigelse til at være lavere, end vi gør, udtaler formand for AE, økonomiprofessor Michael Rosholm.
– Vi vurderer, at den store fremgang i beskæftigelsen er mere varig, end vismændene gør, fortsætter han.
Michael Rosholm vurderer desuden, at uanset hvilket skøn man tager for gode varer, så rækker råderummet langt, og som minimum kan det dække de offentlige udgifter til den voksende andel af ældre danskere og øge Danmarks forsvarsudgifter til over 3,5 procent af BNP.
AE har tidligere i maj 2025 offentliggjort analyser, der viser, at regeringens forventninger til den offentlige saldo siden 2001 konstant er blevet sat for lavt. Overskuddet på den offentlige saldo er i gennemsnit blevet 53 milliarder kroner større, end regeringen forventede inden årets start.
AE vurderer, at de store overskud kan være med til at undergrave opbakningen til velfærdssamfundet, fordi folk ikke betaler skat, for at staten skal have store overskud, men for at få et godt velfærdssamfund.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
