Udtalelse
Hvert år bliver indsatte i landets fængsler sat i isolation i dage og uger som disciplinærstraf, fordi de har brudt fængslets regler.
Sidste år blev de indsatte straffet med isolation mere end 4000 gange, ifølge tal fra Kriminalforsorgen.
Nu råber Institut for Menneskerettigheder og Dansk Institut mod Tortur (Dignity) vagt i gevær og opfordrer den danske regering til at kigge mod Norge og Sverige, hvor man ikke bruger isolation som disciplinærstraf.
Norge og Sverige går andre veje
– I norske fængsler kan indsatte som disciplinærstraf få advarsel, bøde eller miste deres udgangstilladelse i en periode på op til fire måneder. De kan også blive udelukket fra fællesskab med andre indsatte i op til 20 dage. Og indsatte, der bryder reglerne på grund af et misbrug, kan pålægges misbrugssamtaler, fortæller juridisk rådgiver hos Institut for Menneskerettigheder Emilie Thage til Arbejderen.
De indsatte bliver simpelthen syge af at blive isoleret.
Emilie Thage, Institut for Menneskerettigheder
– Norge og Sverige har indrettet deres disciplinære reaktionssystem langt mere skånsomt, uden at man sætter en stopper for resocialiseringen af de indsatte, siger Emilie Thage.
Hun fortsætter:
– Vi ved altså, at det er muligt at indrette sit disciplinære straffesystem med langt mindre indgribende foranstaltninger. Både Norge og Sverige klarer sig fint uden at bruge isolation som disciplinærstraf. De danske politikere bør lade sig inspirere af Norge og Sverige og afskaffe brugen af sundhedsskadelig isolation som straf.
Kan give angstanfald og depression
Det kan have alvorlige konsekvenser at blive sat i isolation: Angstanfald, depression, selvmordstanker, svigtende hukommelse og fornemmelsen for tid og sted forsvinder.
– Vi ved udmærket godt, hvad det gør ved mennesker at blive isolationsfængslet. Det har en lang række sundhedsmæssige konsekvenser. De indsatte bliver simpelthen syge af at blive isoleret, advarer Emilie Thage.
Læger fra Dansk Institut mod Tortur besøger med jævne mellemrum indsatte, der har været isolationsfængslet.
En af Dansk Institut mod Torturs læger talte med en indsat, der havde været isoleret i så lang tid, at han gav udtryk for, at han havde “mistet sit sprog”.
Andre isolationsfængslede indsatte har fortalt, at de har svært ved at vende tilbage til fængslets normale fællesskab og være blandt andre mennesker.
Selv om isolation har en række skadelige konsekvenser, så bruger Fængselsvæsenet oftere og oftere langvarig isolation som disciplinærstraf.
I 2015 var der syv anbringelser i strafcelle, der varede i mere end 14 dage. I 2020 var tallet steget til 637.
Brugen af strafcelle eksploderede, da daværende justitsminister Søren Pape strammede op på, hvornår fængslerne skal straffe en indsat med isolation. Det gælder eksempelvis ved rygning i cellen, “upassende sprogbrug” eller besiddelse af mobiltelefon.
Problemerne med at bruge isolationsfængsling som straf bliver forværret af, at ikke alle isolerede indsatte bliver tilset af læger eller sygeplejersker, der kan holde øje med deres fysiske og psykiske tilstand i isolationen.
Både FN’s torturkomité og Europarådets torturkomité har flere gange kritiseret Danmarks brug af isolation til at straffe de indsatte.
Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY holder den 1. september 2021 en konference på Christiansborg om brug af isolation som straf.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
