I Aarhus har unge fra BZ’ernes Boligforening endnu engang besat City Sleep In Hostel i Havnegade. Bygningen blev dog ryddet om formiddagen dagen efter besættelsen af politiet. De unge skrev på Facebook, at de tog bygningen tilbage, fordi deres budskab stadig ikke er gået igennem til politikerne.
En af dem, der er med, er 23-årige Aleksander fra Aarhus, som læser til elektroingeniør. Han har tidligere udtalt til Arbejderen, at der er brug for en BZ-bevægelse mere end nogensinde før.
For de unge aktivister i BZ’ernes Boligforening giver det slet ikke mening, at der står tomme bygninger, som kunne huse flere end 60 unge, når vi har både bolig-, energi- og inflationskrise.
– Det er ærgerligt, at bygningen bliver ved med at stå tom, når vi har bolig- og inflationskrise, og der er brug for alternativer til at bo godt, og hvor vi kan få nogle fede politiske fællesskaber, hvor man kan lave venstreorienteret aktivisme og have et samlingspunkt, forklarer en af aktivisterne fra BZ’ernes Boligforening, som ønsker at være anonym.
De unge er da også meget klare i deres krav, som de stadig ikke har fået imødekommet siden første gang, de besatte bygningen i begyndelse af august måned.
“Vi kræver stadig, at det forladte City Sleep In Hostel overgives til de unge i Aarhus som et fristed og boligtilbud frem for at lade det rådne og samle støv, som det gør lige nu. Vi er de eneste, der har brugt det de sidste to år, så kære Aarhus kommune: Dem, der bor i huset, ejer det,” skriver de i deres Facebook-opslag.
Filmaften og oprydning
Besættelsen foregik på en lidt anderledes måde denne gang.
Hvor der sidste gang var fokus på at flytte ind i hostellet og gøre besættelsen mere permanent, var der i denne omgang mere fokus på at afholde et arrangement samt på få gjort rent efter sidste gang.

De unge havde lavet mad og viste film på storskærm for at vise, hvad man også kan bruge sådan et slags forsamlingshus til.
– Vi var fire i huset, da vi blev ryddet. I går holdt vi folkekøkken og filmaften, hvor der var 8-10 stykker. Det var en mindre besættelse denne gang, men intentionen var også at lave noget mindre, fordi vi gerne ville besætte lidt igen, fortæller den ene af de anonyme aktivister, som Arbejderen har talt med.
De to aktivister fortæller, at der var gevaldig brug for oprydning. Sidste gang de besatte bygningen tilbage i august, var en del døre blevet sparket ned af politiet, og bygningen bliver generelt beskidt af at stå tom.
– Efter sidste besættelse var der blevet slået helt vildt mange døre i stykker. Politiet sparkede døre ind, og der har været helt vildt meget rod, så vi ville gerne ind og rydde op. Da politiet kom, var vi i gang med at gøre toilettet rent, fjerne træspåner og bære ødelagte døre ud, så der var pænt derinde. Vi vil gerne have et ordentligt og nice hus, fortæller den anden af de to aktivister.
En bygning med en rig historie

For de unge i BZ’ernes Boligforening er det også oplagt, at det ungdomshus, de så inderligt drømmer om, skal være den her bygning. Med en unik facade – ifølge den ene af aktivisterne højst sandsynligt malet af Hans Krull – samt rigt udsmykket indendørs, er huset oplagt som et politisk og fællesskabsorienteret samlingspunkt, mener de unge.
– Huset har været kommuneejet altid og er blevet udlejet til dem, der havde hostellet tidligere, og så er det sådan nogen som Hans Krull, der har lavet malerierne. Jeg er ret sikker på, at det er ham, der har lavet facaden. Hostellet har tilhørt nogen før os, der var lidt venstreorienterede og havde nogle bæredygtige fokusområder, så det er udsmykket virkelig fint med flotte ting derinde, fordi det er nogle fede mennesker, der har haft det før, fortæller en af aktivisterne.
Aleksander har tidligere udtalt til Arbejderen, at drømmen er et politisk ungdomshus i Aarhus, der kunne samle unge i udenomsparlamentarisk arbejde, og hvor det var styret af beboerne.
– Det, vi talte om i forhold til det her hostel, var at flytte ind og starte et beboerdemokrati, hvor vi fik det til at løbe rundt selv, og hvor det var et kulturelt og politisk sted, hvor unge mennesker kunne mødes, sagde han i august til Arbejderen.
Mellemfolkelig opbakning i stedet for politisk
Aktivisterne fortæller, at politiet var mere rolige, da de ryddede bygningen i denne omgang, men alligevel er det ikke ligefrem, fordi politikerne står i kø for at bekende støtte til de unge BZ’ere. De unge er ikke blevet kontaktet af nogen fra kommunen på noget tidspunkt, fortæller de.

– De har ikke taget kontakt til os på nogen måde. Det har været diskuteret i byrådet, men ingen fra kommunen har taget fat i os. Den eneste kontakt, der er med kommunen, er, at de ringer til politiet, når vi besætter og beder dem om at rydde, udtaler en af aktivisterne.
Selvom kommunen ikke har taget fat i de unge, er det ikke ensbetydende med, at de ikke får støtte fra andre og måske uventede, kanter. De unge har nemlig fået besked fra en, der tidligere arbejdede på hostellet, da det stadig var et hostel, som skriver, at det er rart at se huset i brug, og at deres aktivisme er helt i husets ånd.
BZ’ernes Boligforening har også talt med nogle af naboerne til hostellet, hvoraf flere af dem synes, at det, de laver, er fedt og vigtigt. De eneste, de mangler opbakning fra, er egentlig kommunalpolitikerne, men det har de tænkt sig at lave om på.
En dialog skal i gang, men kampen fortsætter
Efter bygningen er blevet ryddet for anden gang, har de unge besluttet sig for at tage kontakt til kommunen. De har tænkt sig at give dem en liste over ting, de vil forbedre ved huset, samt forklare, hvad de har tænkt sig at bruge det til.
Aktivisterne fortæller også, at de da helt sikkert ville foretrække en dialog, men at det ikke bare slutter med et hus.
– Det ville 100 procent være mest behageligt at løse det gennem dialog, men det her hus er jo ikke det eneste, der står tomt i Aarhus. Selv hvis vi får dette hus, så er det jo ikke en kamp, der stopper, fastslår den ene af de unge.
“Det nuværende hostel er en forladt bygning, som kommunen har forsøgt at sælge siden oktober 2020. Et træ er groet ind gennem vinduerne på 3. sal. I gården ligger der fire døde rotter, mange af malerierne er falmet, tapetet falder af mange steder, toiletterne er kalket til, og så har politiet rykket alle dørene af karmene. Det er vi trætte af,” skriver BZ’ernes Boligforening på Facebook efter rydningen af huset.
Og videre:
“Huset burde blive brugt. Under vores besættelser har vi fejet gulve, tørret af, samlet skrald og skrubbet toiletter. Næste gang behandler vi skimmelsvampen, der er ved at sprede sig på 3. sal, og forsøger at fikse dørene. Hvis Aarhus Kommune giver huset til ungdommen, lover vi at sætte det i stand og give huset nyt liv, skriver BZ’ernes Boligforening på Facebook efter rydningen af huset.”
Læs også
Unge i Aarhus besætter ubeboet hostel: "Der er brug for en BZ-bevægelse mere end nogensinde før"
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.