Den 8. april erklærede Københavns Byret klimaaktivist Ida Dalsgaard Nicolaisen for straffri for aktioner i protest mod byggeriet på Amager Fælled.
Det skete med henvisning til den såkaldte nødretsbestemmelse i straffelovens paragraf 14: “En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.”
Ida Dalsgaard Nicolaisen var anklaget for den 27. januar 2022 at blokere for fældning af et træ på Amager Fælled ved at sidde op ad et hegn, og for ikke at ville forlade Københavns Rådhus efter et møde med teknik- og miljøborgmester Line Barfod den 28. januar samme år.
Førte sit eget forsvar
– Jeg har gjort de ting, jeg er anklaget for. Jeg prøver ikke at slippe udenom min straf, eller at påstå, jeg ikke har gjort noget ulovligt. Men jeg mener, at jeg har handlet i nødværge for at gøre mit bedste for at forhindre sammenbrud af vores klima og økosystemer, og at mine lovovertrædelser er ubetydelige i sammenligning. Derfor vil jeg argumentere for, at jeg skal frifindes på baggrund af bestemmelsen om nødret, sagde Ida Dalsgaard Nicolaisen i sin procedure i byretten, hvor hun forsvarede sig selv.
Hun henviste til, at Danmark er en bundskraber i Europa, når det kommer til at beskytte naturen. Kun 2,3 af vores areal er beskyttet natur, hvis altså vi tæller alle de kommende naturnationalparker med. Der er langt til de 30 procent, som eksperter vurderer, at vi skal op på for at vende tabet af arter.
– Jeg har engageret mig i arbejdet for at bevare vores bynære natur Amager Fælled, fordi vi har så lidt natur tilbage i Danmark, at vi ikke har råd til at miste mere. Fordi der bor fredede arter i området, hvor Københavns Kommune nu bygger Fælledby. Fordi selv vores nuværende naturbeskyttelseslove, der har til formål at beskytte førnævnte arter, ikke respekteres. Fordi Strandengen, der er et område med gammel og rig biodiversitet, ligger lige ved siden af byggeriet, og også bliver negativt påvirket, forklarede Ida Dalsgaard Nicolaisen i retten.
Det her er helt vildt. Retten anerkender simpelthen, at mine handlinger var nødvendige for at afværge større skade på naturen.
Ida Dalsgaard Nicolaisen, klimaaktivist
Hun understregede, hvordan hun sammen med tusindvis af andre borgere har benyttet sig at utallige metoder i forsøget på at stoppe byggeriet; skrevet høringssvar, skrevet under på underskriftsindsamlinger, deltaget i demonstrationer, skrevet til ansvarlige politikere, lavet kunstneriske happenings og anmeldt bygherre til politiet, når de har brudt naturbeskyttelseslovene.
– Og så har jeg udført fredelig civil ulydighed, fordi jeg oplevede, at alle de andre metoder ikke virkede tilstrækkeligt til at stoppe byggeriet.
I januar 2022 begyndte Fælledby at rydde og fælde i den del af byggefeltet, der kaldes Tornsangerland. Det skete på trods af, at Fælledby i egne rapporter havde vurderet, at der var omkring 100 individer af den fredede og habitatbeskyttede stor vandsalamander i netop dette område. Det er på den baggrund, at aktionen ved hegnet den 27. januar skal ses.
Dagen efter, at aktivisterne var blevet fjernet fra hegnet af politiet, var Ida Dalsgaard Nicolaisen sammen med andre klimaktivister til møde med teknik- og miljøborgmester Line Barfod på Københavns Rådhus. De opsøgte borgmesteren, fordi Teknik- og Miljøforvaltningen er tilsynsmyndighed på projektet, og de ville have hende til at sætte det på pause.
– Hun mente ikke, at hun kunne gøre noget, og at det var embedsmændene, der havde magten i denne sag. Vi ventede derfor på at kunne tale med disse embedsmænd, og jeg forlod ikke Rådhuset, selvom jeg blev bedt om det, og politiet tog os ud til sidst, forklarede anklagede i retten.
Dommer enig i brug af nødret
Dommeren erklærede sig enig i, at nødretsbestemmelsen er gældende i de to konkrete forhold.
“For så vidt angår nødretsvurderingens farekriterie finder retten, at der på tidspunktet for handlingen forelå en konkret trussel mod et beskyttet habitat af væsentlig betydning, og at skadevirkningen i form af permanent forringelse af artens yngle- og rasteområder ville være uoprettelig”, står der i dommen, der senere konkluderer:
“… alle betingelserne for straffrihed i medfør af straffelovens § 14 er opfyldt. Der forelå en konkret og overhængende fare for skade på et beskyttet naturgode, handlingen var egnet og nødvendig til at afværge denne skade, og proportionalitetskravet er opfyldt, idet lovovertrædelsen fremstod som en forholdsmæssig og forsvarlig reaktion på den truede interesse.”
– Jeg blev helt paf, da jeg fattede, hvad dommeren var ved at sige til mig. Det her er helt vildt. Retten anerkender simpelthen, at mine handlinger var nødvendige for at afværge større skade på naturen, siger Ida Dalsgaard Nicolaisen, der har været aktiv i Extinction Rebellion de sidste seks år og arbejder som kunstner og handicaphjælper.
Hun konstaterer, at dommen er historisk. Så vidt vides, er det kun sket en gang før i Danmarkshistorien, at borgere er blevet frikendt for civil ulydighed mod ødelæggelse af miljøet på baggrund af nødretsbestemmelsen. Det var i 1993, da Greenpeace-aktivister havde sat en prop i spildevandsudledningen fra en kemisk fabrik.
Ida Dalsgaard Nicolaisen blev dømt i en række andre forhold i forbindelse med blandt andet vejblokader som led i klimaprotester. Byretten vurderede ikke, at nødretsbestemmelsen kunne bruges i disse tilfælde. Dommeren lægger primært til grund, at nødretsbestemmelsens aktualitetskriterie ikke er opfyldt, altså at skaden af klimasammenbruddet ikke føles lige på stedet for protesten.
Anklageren krævede samlet set en bøde på 11.500 kroner. I stedet lød dommen på 1500 kroner i bøde.
– Jeg ville selvfølgelig ønske, at retten også havde anerkendt de store protester, jeg har deltaget i, som nødret. Sammenbrud af vores klima og økosystemer er til kæmpe fare for os alle, bare ikke lige nu og her i Danmark. Men det her er et kæmpe skridt i den rigtige retning, erklærer Ida Dalsgaard Nicolaisen.
Anklagemyndigheden har mulighed for indenfor 14 dage at anke sagen til Landsretten.
Læs også
Eksperter afdækker: Mål om vækst trumfer konstant natur, klima og demokrati
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.