11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, let støvregn, 3 °C

Borgerforslag forkastet: Politisk flertal vil beholde ghettolov og ghettolister

Fortsætter kursen

Borgerforslag forkastet: Politisk flertal vil beholde ghettolov og ghettolister

Et flertal i Folketinget trodsede tirsdag aften et forslag fra 55.000 borgere om at droppe ghettoloven og ghettolisterne og kravene om at tusindvis af almene boliger skal rives ned eller sælges til private investorer.

Udenfor Folketinget demonstrerede og aktionerede Almen Modstand. Her fra cykeldemonstration i Vollsmose.
FOTO: Thomas Skov Jensen
1 af 1

Borgerforslaget om at afskaffe ghettoloven og ghettolisterne fik en kølig modtagelse i Folketinget tirsdag aften.

Jeg ved godt, at lovgivnigen gør ondt på mange mennesker. Men vi bliver nødt til at holde fast.
Tanja Larsson, Socialdemokratiet

Boligminister Kaare Dybvad var den første, der fik ordet.

– Med parallelsamfundspakken tog vi ansvar for udviklingen i en række almene boligområder, hvor der er store problemer med beskæftigelse, integration, kriminalitet, og hvor der er risiko for, at der opstår parallelle normer og tænkesæt i forhold til retssamfundet og kvinders ligestilling, og om man skal gå på arbejde, lød det fra boligministeren.

Også den socialdemokratiske boligordfører var klar til at forsvare ghettolovgivningen: 

– Jeg er fysioterapeut. Når man kan se, at genoptræningsplanen får patienten til at gå, så fortsætter man. Så holder man fast, så patienten bliver rehabiliteret. Jeg ved godt, at lovgivningen gør ondt på mange mennesker. Men vi bliver nødt til at holde fast, lød det fra Socialdemokratiets boligordfører, Tanja Larsson.

– Alle børn skal have lige muligheder i livet, uanset hvor de vokser op. Hvis vi ophæver parallelsamfundslovgivningen, tager vi ikke ansvar for de massive problemer, en række boligområder oplever med arbejdsløshed, ringe integration og kriminalitet.

I december lykkedes det for Almen Modstand i samarbejde med en række enkeltpersoner at samle de nødvendige 50.000 underskrifter, det kræver at få et borgerforslag behandlet i Folketinget.

>> LÆS OGSÅ: 50.000 underskrifter tvinger Folketinget til at tage stilling til ghettolov

I de kommende år skal 1000 boliger – svarende til hver tredje bolig – rives ned i Vollsmose i Odense.

V-ordfører er flyttet 11 gange

En efter en måtte ordførerne fra ghettopartierne stille sig op på Folketingets talerstol og forklare, hvorfor ghettoloven og ghettolisterne skal bevares og ikke afskaffes.

– Vi er i en situation, hvor for mange står uden uddannelse, uden job, og mange lever en hverdag uden tilknytning til det omgivende samfund – bortset fra den faste ydelse, der per automatik dumper ind ad døren fra velfærdssamfundet. Betalt af alle de almindelige mennesker og virksomheder, der har valgt fællesskabet til, lød det fra Venstres boligordfører.

– Familier sættes ikke på gaden. De hjælpes derimod videre til en anden bolig. Jeg skal ikke stå og lade som om, det er let at flytte. Jeg er flyttet ni gange. Det tager tid at vænne sig til et nyt sted. Men det kan lade sig gøre, og det kan åbne nye muligheder for de berørte og deres børn.

Også SF står last og brast ved ghettolovgivningen:

– De etniske minoriteter i disse områder er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Indvandrere er også kraftigt overrepræsenteret, når det gælder overførselsindkomster. Det er min klare overbevisning, at hvis vi skal nå nogen vegne, så skal beboersammensætningen ændres, forklarede SF's boligordfører, Halime Oguz.

– Jeg har en enorm indsigt i, hvilke konsekvenser de her parallelsamfund har haft for børn og unges fremtid og kvinders liv. Jeg har set kvinder, der er blevet tæsket sønder og sammen og er endt på krisecentre. Jeg har set unge med drømme om at blive til noget ende i en kriminel løbebane. Enhedslisten, Alternativet og De Radikale forsøgte at bringe de almene beboeres og FN's flere menneskerettighedsorganisationers kritik af ghettolovgivningen ind i Folketinget.

– Hvordan skal det hjælpe at flytte folk væk fra venner, skole eller arbejdsplads? Det er symptombehandling. Vi skal støtte, hvor der er brug for hjælp. Hvorfor ikke styrke indsatsen mod social kontrol, spurgte Enhedslistens Victoria Velásquez.

Men SF fastholder, at der er brug for at flytte folk ud af deres hjem.

– Selvfølgelig hjælper det mod negativ social kontrol, at du ikke bor side om side med nogle, der udøver negativ social kontrol og har nogle andre værdier, man kan spejle sig i – end at man bor side om side med folk, der undertrykker, lød det fra SF-ordføreren.

Opbakning til borgerforslag

Men der var også opbakning til borgerforslaget om at afskaffe ghettolovgivningen og ghettolisterne.

Enhedslisten, Alternativet, Frie Grønne og De Radikale tog kritikken fra de almene beboere med ind i folketingssalen:

– Enhedslisten støtter borgerforslaget. Det vil stoppe nedrivninger og salg af almene boliger og afskaffe de tre ghettolister. Det handler om almene boligområder, menneskers boliger og tryghed i hverdagen. Familier bliver tvunget til at flytte. Vi er én million mennesker, der bor i 650.000 almene boliger. Nedrivninger, salg af boliger, konvertering af boliger skaber utryghed lokalt for mange tusinde mennesker. Mange tænker: "Hvem bliver de næste", forklarede Enhedslistens boligordfører, Søren Egge Rasmussen.

Han fortsatte:

– Der flyttes hele tiden på målstolperne, så beboerne bliver tabere i en politisk konkurrence om at være hårdest overfor bestemte boligområder.

Minister indrømmer diskrimination

Boligminister Kaare Dybvad blev konfronteret med regeringens planer om at udvide ghettolovgivningen og tvinge endnu flere boligområder ud i nedrivning.

Før påske foreslog regeringen at oprette en liste over 58 såkaldte "forebyggelsesområder" med i alt 110.000 beboere, der – ifølge boligministeren – er i fare for at udvikle sig til såkaldte parallelsamfund.

Målet er, at der inden for de næste ti år ikke bor flere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i almene boligområder i Danmark. For at nå dette mål vil regeringen nedrive boliger og styre, hvem der kan flytte ind i de almene boliger.

Det fik Enhedslistens Søren Egge Rasmussen til at spørge:

– Regeringen vil begrænse mulighederne for at flytte ind i boligområder, hvor der bor mere end 30 procent med ikke-vestlig baggrund. Hvorfor er det vigtigt for regeringen at udvide diskriminationen af mennesker med ikke-vestlig baggrund? For det er jo reelt det, der sker, når man forhindrer dem i at flytte ind i et boligområde.

Og boligminister Kaare Dybvad lægger ikke skjul på, at der er tale om diskrimination.

– Vi diskriminerer og lægger op til, at man kan diskriminere på baggrund af statsborgerskab. Det gør man i mange sammenhænge. Vi mener, at det tjener et sagligt formål, der skal sikre, at integrationen fungerer, lød det fra boligministeren.

- Flyt på landet

Omkring én million mennesker bor i dag i en af de i alt 650.000 almene boliger, der findes i Danmark.

Men hvor skal de mange mennesker bo, der bliver smidt ud af deres bolig – eller ikke kan få en almen bolig, fordi de er arbejdsløse eller ikke tjener nok til at leve op til de nye krav, man skal opfylde, hvis man vil flytte ind i en almen bolig i mange større byer.

– Der er rigtig mange, der velkomne til at flytte ud i landdistrikterne, lød opfordringen fra Socialdemokratiets boligordfører, Tanja Larsson.

Dårligt for klimaet

Nedrivningerne rammer ikke kun tusindvis af beboere. Nedrivninger vil også ramme klimaet.

Beregninger fra arkitektfirmaet Tegnestuen Vandkunsten viser, at det er op til 300 procent mere skadeligt for klimaet at rive boliger ned frem for at bevare og energirenovere dem.

>> LÆS OGSÅ: Nedrivninger koster mere CO2 end renoveringer

- Selvfølgelig vil der være et tab af byggematerialer, når man nedriver. Det vil påvirke klimaet, indrømmede boligministeren.

Beboere skuffede over debatten

På tilskuerpladserne i Folketinget sad flere af de almene beboere, det hele handlede om.

En af dem var gymnasielæreren Alex Young Pedersen, der er aktiv i Almen Modstand og i beboergruppen "Bispehaven mod nedrivninger".

Han har boet i det almene boligområde Bispehaven i Aarhus i 14 år sammen med sin ægtefælle og tre børn.

Han bor i Bispehaven og havde taget hele vejen fra Aarhus til København for at overvære debatten.

– Debatten var præget af floskler om den blandede by, som blev gentaget som et mantra, uden forståelse for at de almene boliger er dér, hvor mennesker bor i størst diversitet. Den positive udvikling i de såkaldte udsatte områder blev enten negligeret med henvisning til egne private fortællinger eller forsøgt tilskrevet parallelsamfundslovgivningens virkning og forligspartiernes fortjeneste, fortæller Alex Young Pedersen til Arbejderen ovenpå debatten.

Han fortsætter:

– Den åbenlyse forskelsbehandling på baggrund af etnicitet var et omdrejningspunkt i spørgsmålene, men ikke i svarene. Enhedslisten, De Radikale, Alternativet og Frie Grønne var de eneste, som tilkendegav, at de ville stemme for borgerforslaget. Dermed er der lagt op til en fortsættelse af det historiske svigt af danske værdier og retsprincipper. Det er på mange måder trist.

Demonstrationer og happenings

Udenfor Folketinget aktionerede aktivister fra Almen Modstand igennem hele dagen mod ghettolovgivningen og ghettolisterne.

I Odense cyklede beboere igennem alle parkerne i Vollsmose med musik og flag.

– Vi ønsker, at Odense Kommune, Civica og FAB trækker “afviklingsplanen” for Vollsmose tilbage. I stedet skal de sætte ind med en indsats rettet mod Vollsmoses reelle problemer. Vi ønsker at indgå i en reel dialog med byrådets politikere om en fælles fremtid for alle borgere i Vollsmose, siger Rina Krøyer fra Almen Modstand i Odense.

Også i Gellerupparken i Aarhus sagde beboerne i de blokke, der er udpeget til at blive revet ned, nej til ghettolov og nedrivninger – og markerede dagen med en demonstration.

– Jeg har boet i den samme lejlighed i Gellerup i 30 år, mine børn er født her, har gået i skole, gået på universitet og har alle arbejde. Der er nogle få, der laver ballade og skaber problemer, men det er et godt område at bo i, og politikerne bør snakke med os, der kan lide at bo her, i stedet for kun se problemer, forklarer talspersonen for de aktive beboere, Mohamad Hatab.

I et andet alment boligområde i Aarhus – Bispehaven – markerede Almen Modstand dagen med taler og fællessang.

I februar kendte Beboerklagenævnet boligselskabet Østjysk Boligs beslutning om at nedrive seks blokke i Bispehaven "i strid med lovgivningen".

>> LÆS OGSÅ: Beboerklagenævn kender nedrivninger i Aarhus ulovlige – men klagen kom for sent

Derfor brugte aktivister fra Almen Modstand dagen i går på at banke på hos beboerne i de nedrivningstruede blokke for at indsamle fuldmagter til en klage over, at helhedsplanen for området er ulovlig, fordi den ikke er vedtaget på et beboerafdelingsmøde.

Rap mod ghettoloven

Også på Facebook og YouTube blev modstanden mod ghettolove og ghettolister markeret.

Rapperen Marc Sanganee der før påske udgav sit debutalbum "Lyden af Modstand" lagde i går en ny musikvideo på YouTube om ghettoloven.

- Jeg har valgt at skrive en raptekst om almene boligområder, der nu kaldes ghettoer, fordi jeg synes, at det er decideret ondskabsfuldt at smide almene borgere ud af deres hjem. Det er for mig nemt at se, at det her ikke handler om bedre integration, men snarere højere huslejer. Det er beskidt hele vejen igennem. Fra hvordan man definerer en ghetto på blandt andet etnicitet, til de latterlige påstande om, hvorfor man river boligerne ned. Stopper folk mon med at være arbejdsløse eller kriminelle, når de bliver smidt ud af deres hjem? Får man mere lyst til at integrere sig?, siger Marc Sanganee til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. apr. 2021 - 15:35   07. apr. 2021 - 15:54

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite