Underskriftindsamling
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen har stævnet transportministeren for at få retssystemet til at få motorvejen, der blandt andet skal gå tværs over øen Egholm, kendt ulovlig.
– Sagen er anlagt for at få anlægsloven kendt ulovlig og byggeriet stoppet. Foreningen gør gældende, at transportministeren har obstrueret høringsprocessen på en måde, der har krænket borgernes rettigheder i vejloven og VVM-direktivet. Lovforslaget er blandt andet fremsat, før høringssvarene fra borgerne og Miljøstyrelsen var behandlet færdigt. Det har ført til, at det er uklart, hvor der konkret er givet tilladelse til, når anlægsarbejdet igangsættes, siger foreningens advokat Louise Faber til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Derudover er der for mange fejl i Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurderinger. Sagen er også anlagt, for at den dispensation til at ødelægge odderens yngle- og rastested på Egholm, som blev givet sammen med loven, kendes ulovlig.
Det virker så mærkeligt, at man holder høringer, når der ikke gives tid nok, og når beslutningerne alligevel træffes, inden de høringssvar – der til trods for de svære betingelser kommer – er læst og behandlet.
Else Marie Tolbøll, formand Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen
Formanden for Borgerbevægelsen er også frustreret over forløbet.
– Det har været som at slå i en dyne at prøve at påvirke den politiske beslutning, selv om vi synes, vi har mange gode og saglige argumenter. Når politikerne absolut vil gennemtrumfe en så voldsom beslutning – og af de fleste en uønsket beslutning – er det mindste, vi kan kræve, at lovgivningen er overholdt. Det tror vi ikke, den er. Derfor går vi til domstolene, siger formand for Borgerbevægelsen Else Marie Tolbøll.
Hun føler ikke, at politikerne har lyttet til borgerne – på trods af at der er foretaget hele fem høringer om motorvejen.
Den første høring blev foretaget i 2011 midt i sommerferien, den næste i 2021 var under nedlukning på grund af corona, den tredje forstyrrede hele julen 2023, og så sluttede det med to høringer på én gang i julen 2024.
Høringerne har været meget korte, og der har været et omfattende materiale at tage stilling til.
– Det virker så mærkeligt, at man holder høringer, når der ikke gives tid nok, og når beslutningerne alligevel træffes, inden de høringssvar – der til trods for de svære betingelser kommer – er læst og behandlet. Og med så mange protester burde man slet ikke vedtage en motorvej, der ødelægger drikkevand, natur og ligger så bynært, at støjen vil genere utrolig mange boliger, forklarer Else Marie Tolbøll til Arbejderen.
Hvis motorvejen ender med at blive opført og stå færdig i 2035, ventes mere end 36.000 biler dagligt at drøne hen over den lille grønne ø Egholm ved Aalborg.
Sidste år offentliggjorde Vejdirektoratet en rapport, der vurderer, at de samlede udslip af drivhusgasser ved at bygge motorvejen er 480.000 ton. Det er næsten 200.000 ton mere end hidtil vurderet og svarer cirka til 70.000 danskeres årlige CO2-udslip.
Motorvejen ventes at løbe op i ni milliarder skattekroner – heraf skal Aalborg Kommune betale 600 millioner kroner.
Frygter forurening af drikkevand
Motorvejen skal gå tværs igennem et sårbart og beskyttet grundvandsområde, der forsyner mere end en tredjedel af borgerne i Aalborg med rent drikkevand.
Området har hidtil været beskyttet mod nybyggeri, ændringer i terrænet og brug af sprøjtegift i området.
Men alle disse restriktioner, der hidtil har beskyttet det sårbare drikkevandsområde mod forurening, er blevet ophævet med vedtagelsen af anlægsloven.
Læs også
Indland
Huller i lovgrundlag for motorvej
Borgerbevægelse overvejer retssag om ny lov om motorvej over Egholm
Ifølge Borgerbevægelsen er der store huller i de miljøkonsekvensvurderinger, som anlægsloven om motorvejen bygger på.
Eksempelvis er motorvejens konsekvenser for drikkevandet og for Egholms omfattende plante- og dyreliv ikke tilstrækkeligt belyst, mener bevægelsen.
I den 128 sider lange stævning påpeger Borgerbevægelsen en række fejl – lige fra for korte høringsfrister, manglende høring af berørte myndigheder til transportministerens utidige indblanding i miljøvurderingerne.
Borgerbevægelsen har oprettet en side, hvor du kan læse mere om retssagen.
Sidste år lykkedes det – på bare halvanden måned – Borgerbevægelsen at indsamle 1.013.510 kroner til at indlede retssagen mod staten. Formålet med retssagen er at få det gigantiske motorvejsprojekt erklæret ulovligt og dermed stoppet.
Flere retssager på vej
Retssagen om Egholm er ikke den eneste retssag, som borgergrupper har anlagt i protest mod store anlægs- og byggeprojekter.
I forhold til Lynetteholm har Klimabevægelsen anlagt en retssag mod staten samt udviklingsselskabet By & Havn, der er ejet af Københavns Kommune og staten.
Anklagen lyder på, at der ikke er gennemført en samlet undersøgelse af miljø- og klimakonsekvenserne ved hele projektet med anlæg af Lynetteholm, byggeri af de mange boliger, arbejdspladser, tilhørende trafikanlæg med mere.
Læs også
By & Havn har valgt i første omgang kun at undersøge miljøkonsekvenserne ved anlæg af den kunstige halvø. Klimabevægelsen kritiserer også, at der ikke er gennemført en fyldestgørende høring af Østersølandene om de konsekvenser, anlæg af den kunstige halvø Lynetteholm kan få for havmiljøet i Østersøen.
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår retssagen bliver gennemført.
Og senere på året forventes der en retssag i Københavns Byret omkring byggeriet på Amager Fælled.
Borgergruppen Amager Fælleds Venner har anlagt sagen, fordi de ikke mener, at byggeprojektet tager tilstrækkeligt hensyn til fredede og habitatsbeskyttede arter på byggefeltet. Datoer er endnu ikke fastlagt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
