Hvor langt kan en kommune gå for at få bygget en motorvej?
Er det lovligt, at en kommune bruger lokale skatteyderkroner på at betale en statslig motorvej?
Er det lovligt, at Aalborg Kommune bruger det lokale jobcenter og dets ansatte til fremme af Aalborg Alliancens politiske mærkesag – en motorvej over øen Egholm?
Er det lovligt, at en kommune og borgmester reklamerer for virksomheder, der er med i Aalborg Alliancen?
Disse spørgsmål har Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen bedt Ankestyrelsen tage stilling til.
– Borgerbevægelsen ønsker at få Ankestyrelsens vurdering af det, der er foregået i kommunen og Aalborg Alliancen siden efteråret 2018, forklarer Borgerbevægelsens formand, advokat Louise Faber, til Arbejderen.
Aalborg Alliancen blev oprettet i 2018 af Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen sammen med fire partier i byrådet, Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, og det lokale erhvervsliv med det erklærede formål at fremme en motorvej over øen Egholm.
Udover at arbejde for en motorvej er det officielle formål med alliancen også sikre gode rammevilkår for erhvervslivet, sikre kvalificeret arbejdskraft og mindske arbejdsløsheden.
- Egholmlinjen er en cirka 20 km lang 4-sporet motorvej med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord.
- Motorvejen føres vest om Aalborg og hen over øen Egholm. Motorvejen føres under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og over Nørredyb på en lavbro.
- Ifølge Landstrafikmodellen vil Egholmtunnelen blive benyttet af 32.500 køretøjer i et gennemsnitligt hverdagsdøgn i 2030. Denne trafik består af bilister, som uden Egholmlinjen enten ville benytte Limfjordstunnelen, Limfjordsbroen eller have undladt at foretage turen over Limfjorden.
- Prisen for at anlægge motorvejen løber op i 7,6 milliarder kroner. Hertil kommer udgifter til vedligeholdelse samt kommunalt betalte opdateringer af tilfaldsveje.
- Beslutningen om at etablere en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen er en del af den politiske aftale Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021. Anlægsarbejdet forventes igangsat i 2025 og forventes at vare cirka otte år. Inden da skal Folketinget vedtage en anlægslov for vejprojektet.
- Modstandere af motorvejsprojektet fremfører blandt andet, at motorvejen vil gå lige hen over levesteder for fredede og truede dyrearter, blandt andet den lysbugede knortegås og strandtudsen. Og rekreative og fredelige områder på linjeføringen vil blive delvist eller fuldstændig spolerede af en motorvej. Det gælder blandt andet Drastrup Skov, Vestre Fjordpark, Lindholm Strandpark med punktet Verdens Ende og Lindholms kolonihaveforeninger Aablink og Voerbjerglund. Dertil kommer konsekvenserne for øen Egholm, som ligger midt i Limfjorden.
Jobcenter står på pinde
Ifølge Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen bruger Aalborg Kommune det lokale jobcenter til at servicere de virksomheder, der er medlemmer af Alliancen. Der bliver endda vist reklamefilm om Alliancen for arbejdsløse, der deltager i jobcentrets – lovpligtige – kurser.
Arbejdsløse borgere, der deltager i lovpligtige møder på jobcentret, bliver ifølge Borgerbevægelsen påduttet reklame for Aalborg Alliancen og dens medlemsvirksomheder.
– Kommunen og borgmesteren reklamerer for virksomheder, der er medlemmer af Alliancen. Mens andre virksomheder, der står udenfor alliancen, ikke får en tilsvarende promovering. Det er ulovlig forskelsbehandling. Men i det hele taget må en kommune ikke reklamere for private virksomheder, fortsætter Louise Faber.
Vi har jo ikke udbetalt pengene. Vi har bare lagt dem til side. Og så tror vi i øvrigt, at den lovhjemmel vil komme, når anlægsloven bliver vedtaget.
Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg
Forskelsbehandlingen består blandt andet i, at borgmesteren og kommunen skaber synlighed og positiv omtale for Alliancen og dens medlemmer i mange opslag om Alliancens arbejde på sociale medier og på YouTube samt i pressemeddelelser.
– Aalborg Kommune tilbyder altså en udvalgt kreds af virksomheder bedre service end virksomheder, der er ikke-medlemmer. Dermed sker der en forskelsbehandling mellem virksomheder, der er medlem af Aalborg Alliancen, og virksomheder, der ikke er medlem af alliancen. Forskelsbehandlingen består i, at der er afsat flere ressourcer, og at der ydes en målrettet indsats i en særskilt afdeling i jobcentret. Der er altså tale om et andet samarbejde, som ikke opnås i det almindelige samarbejde med jobcentret.
Borgerbevægelsen henviser til, hvordan kommunens eget materiale beskriver en række fordele ved at være medlem af Aalborg Alliancen: Eksempelvis får de virksomheder, der er medlemmer, en fast kontaktperson i Jobcenter Aalborg og svar på henvendelse inden for 24 timer.
Ifølge Borgerbevægelsen bliver Aalborg Alliancens medlemsvirksomheder serviceret af mindst to ansatte på det lokale jobcenter.
Kommunale skattekroner
Borgerbevægelsen er i besiddelse af en mail fra vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen, der giver et bud på de udgifter, der knytter sig til Alliancen.
I løbet af Aalborg Alliancens første fire leveår har kommunen – ifølge Borgerbevægelsen – betalt udgifter for cirka 3,5 millioner kroner for Alliancen.
Borgerbevægelsen frygter, at Aalborg Kommune har pumpet langt flere skattekroner i motorvejs-alliancen – og ønsker derfor, at Ankestyrelsen forsøger at fremskaffe oplysninger, der kan give et samlet overblik over kommunens udgifter til alliancen.
Kommunalt ansatte arbejder for alliancen
Ifølge borgerbevægelsen stiller Aalborg Kommune også lokaler, to biler, en særlig hjemmeside, reklamemateriale og merchandise med Aalborg Alliancens logo til rådighed for Alliancen.
Aalborg Kommunes kommunikation om Aalborg Alliancen foregår via nyhedsbreve og platforme på sociale medier. Det er Aalborg Kommunens ansatte, der udsender nyhedsbrevene.
– Aalborg Alliancens formål er blandt andet at anlægge en Egholm-motorvej. Alliancen er finansieret af Aalborg Kommune. Alliancen er organisatorisk og fysisk placeret i kommunens lokaliteter. Alliancen betjenes af mindst to kommunalt ansatte, der har adgang til særlige ressourcer som hjemmeside, biler, sociale medier, logo og merchandise, siger Louise Faber.
Kommunale penge til statslig motorvej
Motorvejs-flertallet i Aalborg Kommune har også tilbudt regeringen at skyde 600 millioner lokale skatteyderkroner i den statslige motorvej.
– Borgerbevægelsen mener, at kommunens medfinansiering af et statsligt anlægsprojekt, Egholmmotorvejen, er ulovlig. De seneste fire år har kommunen hensat 120 millioner kommunale skattekroner som bidrag til den statslige motorvejs anlægsudgifter. I alt er planen, at 600 millioner kroner skal hensættes. Desuden har Aalborg Kommune betalt 2,5 millioner kommunale skattekroner til den miljøkonsekvensrapport, som det statslige Vejdirektoratet har fået udarbejdet, siger Louise Faber.
– Vores mål er, at millionerne til motorvejen bliver ført tilbage til de kommunale budgetter, og at borgmesteren og flertallet i byrådet får at vide, at deres markedsføring af private virksomheder er ulovlig, understreger Louise Faber.
Borgmester afviser beskyldninger
Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen afviser, at der er noget at komme efter.
– Alle virksomheder, der samarbejder med jobcentret, bliver behandlet ens – uanset om de er medlemmer af Aalborg Alliancen eller ej. Vi forskelsbehandler ikke nogen. Alle virksomheder i Aalborg kan lave en aftale med jobcentret om at få samme service som Aalborg Alliancen får. Der er ikke nogen, der bliver forskelsbehandlet, siger borgmesteren til Arbejderen.
– Vi har sat fokus på virksomheder i Alliancen, der er gode til tage lærlinge. Men det har ikke noget med “reklame” at gøre. Vi fremhæver bare nogle virksomheder, der gør en god indsats på beskæftigelsesområdet.
Han indrømmer dog, at det ikke er lovligt for Aalborg Kommune at bruge kommunale skattekroner på motorvejen.
– Der er i dag ikke lovhjemmel til at udbetale kommunale penge til projektet.
Er det ikke et problem, at I lægger penge til side noget, der ikke er lovhjemmel for?
– Nej. Der er da ikke noget problem i, at vi lægger penge til side til et projekt, vi forventer i fremtiden. Vi har jo ikke udbetalt pengene. Vi har bare lagt dem til side. Og så tror vi i øvrigt, at den lovhjemmel vil komme, når anlægsloven bliver vedtaget, forklarer borgmesteren.
– Den lovhjemmel skal sikres via vedtagelsen af anlægsloven. Anlægsloven forudsætter, at vi som kommune medfinansierer projektet med 600 millioner kroner. Jeg regner med, at Folketinget har styr på lovgivningen. Hvis vi skal udbetale de 600 millioner kroner, så skal der være lovhjemmel til det.
Hvordan vil du sikre, at I som kommune har lovhjemmel til at betale 600 millioner kroner til at betale for et statsligt motorvejsprojekt? Står det i anlægsloven?
– Det ved jeg ikke. Jeg er ikke jurist. Jeg er politiker, lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
