Det almene boligområde Solbakken i Odense skal reducere sine familieboliger med 60 procent.
Det står klart, efter at indenrigs- og boligminister Kaare Dybbad Bek har givet Solbakken afslag på at dispensere fra ghettolovens krav.
Det er grotesk, at vi har lovgivning, der ikke tager højde for virkeligheden. Det giver ingen mening.
Jacob Michaelsen, Fyns Almennyttige Boligselskab
For at undgå at skulle nedrive eller sælge boliger havde de tre boligselskaber i Solbakken og Odense Byråd søgt om dispensation til at nøjes med at skære 40 procent af de almene familieboliger og ændre 250 af familieboligerne til ungdoms- og ældreboliger.
Solbakken blev sidste år sat på regeringens liste over såkaldt “hårde ghettoer”. Det betyder, at boligområdet skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.
“Svarer til at save et sundt ben af”
Ministeriets afvisning vækker vrede og frustration hos et af de tre boligselskaber.
– Vi er skuffede over, at vi har fået afslag på vores ansøgning om at få lov til at dispensere fra kravene i ghettoloven. Vi mener, at ministeriets begrundelse er tynd. Ministeriet forholder sig ikke til virkeligheden, men kun til, hvad der snævert står i loven, siger direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) Jacob Michaelsen til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Vi har dokumenteret, at vores boligområde i dag ser helt anderledes ud i forhold til de tal, ministeriet bygger sin ghettostempling på. Men det forholder ministeriet sig slet ikke til. Ministeriet fastholder nogle krav til vores boligområde, som ikke bygger på de faktiske omstændigheder. Hvorfor bruger ministeriet ikke de aktuelle tal? Det giver ingen mening.
Boligdirektøren mener, at det svarer til at save et ben af, som patienten selv har formået at genoptræne.
– Det svarer til, at en patient har ondt i benet og er blevet indstillet til en operation. Men undervejs i forløbet lykkes det for patienten at træne skaden væk. Men når patienten møder op på sygehuset, fastholder lægen, at benet skal saves af. Det er grotesk, at vi har lovgivning, der ikke tager højde for virkeligheden, siger Jacob Michaelsen.
Han forudser, at boligselskabet vil få meget svært ved at formidle til beboerne i Solbakken, hvorfor de skal flytte.
– Det kan vi ikke forklare. Det eneste, vi kan henvise til, er, at det har politikerne besluttet, og sådan er det. Det er helt unødvendigt, at vi skal reducere så meget i vores almene familieboliger. Vores boligområde har jo fuldstændig vendt udviklingen.
Bygger på gamle tal
Solbakken endte i december 2020 på den såkaldte “hårde ghettoliste”, fordi der var en enkelt dømt beboer for meget i forhold til ghettolovens krav.
Men ghettolistens opgørelse af dømte beboere bygger på gamle tal fra 2018 og 2019.
Hvis lovgivningen derimod havde taget udgangspunkt i de seneste tal fra 2019 og 2020, så ville Solbakken ikke længere leve op til kriminalitetskravet og ville derfor slet ikke være at finde på den “hårde ghettoliste”.
Men Indenrigs- og Boligministeriet insisterer på at tage udgangspunkt i de gamle tal – og henviser i sit afslag til, at et boligområde ikke kan få dispensation, hvis det overskrider det såkaldte kriminalitetskriterium.
Derfor skriver Indenrigs- og Boligministeriet i sit afslag til Solbakken, at:
“Idet boligområdet ikke opfylder almenboliglovens krav om, at andelen af beboere
dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer
udgør mindre end tre gange landsgennemsnittet, lever ansøgningen ikke op til kravene
for at komme i betragtning til en dispensation”.
Afslaget på dispensationsansøgningen betyder, at Solbakken nu skal udarbejde en såkaldt udviklingsplan, der skærer andelen af almene familieboliger ned med 60 procent. Planen skal afleveres til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek inden den 1. juni.
Afslaget betyder, at 386 ud af 644 lejligheder i det almene boligområde enten skal rives ned, sælges eller omdannes til ungdoms- eller ældreboliger inden 2030.
Uanset hvilken hvilken model der bliver ført ud i livet, så er resultatet sandsynligvis, at flere hundrede beboere bliver tvunget ud af deres hjem.
– Det er klart, at hvis 60 procent af de almene familieboliger skal omdannes til mindre ungdomsboliger, så kan det betyde, at familier må flytte.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
