Ny tal viser
Ved første øjekast kan udviklingen ellers se positiv ud. Antallet af børn i fattigdom i København er faldet en smule de senere år, viser nye tal fra Københavns Kommune. I dag lever omkring 4.800-5.000 børn i fattigdom i hovedstaden. Det svarer til cirka 4,4 procent af alle børn i kommunen, eller omtrent hvert 22. barn.
Bag de faldende tal gemmer der sig dog en mere bekymrende udvikling.
En større del af de børn, der allerede er ramt af fattigdom, bliver nemlig hængende i den i længere tid. Over halvdelen af de børn, der lever i fattigdom i København, har været fattige i mere end ét år, hvilket svarer til omkring 2.700 børn, mens cirka 900 børn har levet i fattigdom i mere end tre år.
Udviklingen er dermed todelt. Antallet af børn i fattigdom er faldet siden 2020, men samtidig er der flere børn, der sidder fast i fattigdom i længere perioder.
Fattigdom rammer socialt skævt
Fattigdommen i København er langt fra jævnt fordelt. Den er koncentreret i bestemte dele af byen, hvor andelen af børn i fattigdom er markant højere end gennemsnittet.
Kvarterer i Brønshøj-Husum, Bispebjerg og på Nørrebro ligger konsekvent i toppen, når det gælder andelen af børn i fattigdom. Dette er områder, hvor mange lavtlønnede familier, enlige forsørgere og mennesker på overførselsindkomst bor, og hvor økonomien i mange familier er under pres fra flere sider.
Stigende huslejer, dyrere dagligvarer og sociale ydelser, der gennem flere år har været politisk under pres, betyder tilsammen, at mange familier har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
Når fattigdommen sætter sig fast i netop disse områder, hænger dette derfor tæt sammen med de økonomiske vilkår, som mange familier lever under.
Omfang
- Cirka 4.800 til 5.000 børn lever i fattigdom i København.
- Det svarer til 4,3 til 4,5 procent af alle børn i kommunen.
Langvarig fattigdom
- Over halvdelen af de fattige børn lever i fattigdom i mere end ét år.
- Omkring hvert femte fattige barn har levet i fattigdom i mere end tre år.
Geografi
- Fattigdommen er især koncentreret i kvarterer i Brønshøj-Husum, Bispebjerg og Nørrebro.
- I Brønshøj-Husum lever omkring 7 procent af børnene i fattigdom.
Hvad er fattigdom?
- En enlig i København betragtes som fattig ved en indkomst på omkring 12.000 kroner efter skat om måneden.
- En familie med to børn betragtes som fattig ved en indkomst på omkring 27.000 kroner efter skat om måneden.
Kilde: Københavns Kommune, Børnefattigdom i København 2026.
En dyrere by presser familier ud
København er samtidig blevet en markant dyrere by at bo i. Nye ejerlejligheder, investeringsboliger og stigende boligpriser har gjort boligmarkedet til en attraktiv investering for kapitalstærke købere, mens mange familier med almindelige eller lave indkomster har fået stadig sværere ved at finde en bolig, de har råd til.
Resultatet er en gradvis social udskiftning, hvor højtlønnede grupper flytter ind i nye kvarterer, mens familier med lave indkomster presses længere og længere ud af byen.
Problemet forsvinder ikke. Det flytter blot ud over kommunegrænsen.
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten peger selv på, at udviklingen kan være med til at forklare den del af fattigdomstallene, der viser en faldende tendens. I en pressemeddelelse fra Københavns Kommunes Socialforvaltning siger hun:
– Jeg er bange for, at tallene gemmer på en bekymrende udvikling, hvor flere og flere fattige børnefamilier bliver presset ud af byen, mens mere velstillede familier flytter ind i dyre ejerlejligheder og lejeboliger. Det skal vi have undersøgt nærmere, for København skal være en by, hvor alle har råd til at bo.
Når nogle politikere peger på, at fattigdomstallene falder, overser de derfor en vigtig pointe. En del af forklaringen kan være, at fattige familier ganske enkelt ikke længere har råd til at bo i København.
Problemet forsvinder ikke. Det flytter blot ud over kommunegrænsen.
Langvarig fattigdom sætter spor
Langvarig fattigdom kan få store konsekvenser for børn, fordi den påvirker både trivsel, sundhed, skolegang og fremtidige muligheder.
Overborgmester Sisse Marie Welling fra SF peger også på, at fattigdom kan få alvorlige konsekvenser for børns livsvilkår og understreger i samme pressemeddelelse fra Socialforvaltningen:
– I den ideelle verden er der ingen børn, der bør vokse op i fattigdom i København. For vi ved, at fattigdom blandt andet går ud over børnenes trivsel. Og selvom andelen af børn, der vokser op i fattigdom, er faldet, så skal vi fortsætte med at støtte op om familierne med forskellige indsatser, hvor det giver mening. Det skylder vi børnene.
Når børn vokser op i økonomisk usikkerhed gennem længere tid, øges samtidig risikoen for, at fattigdom går i arv fra generation til generation.
Et politisk spørgsmål
Fattigdommen i København er ikke et naturfænomen, men hænger tæt sammen med politiske prioriteringer.
Et boligmarked præget af stigende priser, sociale ydelser under pres og et arbejdsmarked med voksende lavtlønssektorer har tilsammen skabt en situation, hvor tusindvis af børn vokser op i økonomisk usikkerhed.
Spørgsmålet er derfor ikke, om København har råd til at bekæmpe børnefattigdom, men om der er politisk vilje til at gøre det.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
