Så der da lidt retfærdighed tilbage.
Lettelsen hos den kommunale whistleblower Bitten Vivi Jensen var tydelig den 23. april. I fire år har hun haft en anklage om chikane af sagsbehandlere på københavnske jobcentre hængende over hovedet, og nu faldt dommen endelig: frifundet!
Jeg er dybt taknemmelig for den støtte og opbakning, jeg har oplevet fra tusindvis af borgere.
Bitten Vivi Jensen, kommunal whistleblower
Den påståede chikane har fundet sted på sociale medier, hvor Bitten Vivi Jensen både har offentliggjort lydfiler og nævnt navne på sagsbehandlere, der efter hendes opfattelse har begået ulovligheder og det, hun kalder “sagsmishandling”.
– Det har været nødvendigt, siger Bitten Vivi Jensen til Arbejderen:
– For de formelle klageveje fungerer ikke. Ankestyrelsen tager næsten altid kommunens parti, og Københavns Centralforvaltning spørger bare jobcentret, om de er enige i, at der foregår noget forkert. Det er jobcentret naturligvis aldrig, og så er den klage afvist. Jeg har intet ønske om at chikanere eller skade sagsbehandlerne, men de har et personligt ansvar for de beslutninger, de tager.
Afslørede lydfiler
“Inkompetente, uvidende”, “tak for lort og ødelæggelse af liv”, “total mangel på faglighed og empati”, “sagsbehandleren er sundhedsfarlig og foretager ulovligheder”, og “Jeg vil ikke opleve flere borgere, der knækkes på grund af deres umenneskelige og ulovlige sagsmishandling. De lyver, opfinder selv love og regler og er iskolde uden empati.”
Disse er blot nogle af de ting, Bitten Vivi Jensen har sagt i sine facebookopslag om navngivne sagsbehandlere.
Hun har derudover blandt andet beskyldt sagsbehandlerne for at klippe og klistre i sundhedsdokumenter, for at føre syge borgere ulovligt tilbage på almindelig kontanthjælp og for at forhale og forlænge sagerne.
Hun har også lagt lydfiler fra både jobcentermøder og samtaler ud på nettet. Lydfiler der ifølge hende dokumenterer, at sagsbehandlerne enten behandler konkrete sager ulovligt eller prøver at gennemtrumfe overflødige og ofte skadelige arbejdsprøvninger af syge borgere.
Ikke chikane, siger dommen
Arbejderen har fået indsigt i domsudskrivelsen. Anklageskriftet har to punkter: Dels de mange facebookopslag og lydoptagelser. Dels en enkelt episode hvor Bitten Vivi Jensen i foyeren på et jobcenter henvendte sig direkte til en sagsbehandler og sagde, at vedkommende gjorde et dårligt stykke arbejde, og at vedkommende “burde skamme sig”.
- 2006: Bitten Vivi Jensen, der er ergoterapeut, bliver ansat i Frederiksberg Kommunes visitation på ældreområdet.
- November 2015: Bitten Vivi Jensen kommer med i rehabiliteringsteamet i Frederiksberg Kommune. Teamet behandler blandt andet ansøgninger om førtidspension og fleksjob.
- Marts 2016: Bitten Vivi Jensen stopper i rehabiliteringsteamet, fordi hun ikke kan stå inde for behandlingen af syge mennesker. Hun tager kopier af 90 sager for efterfølgende at kunne dokumentere, hvad hun mener er en systematisk ulovlig og umenneskelig behandling af sårbare mennesker.
- Juli 2016: Frederiksberg Kommune fritstiller Bitten Vivi Jensen efter hendes omfattende kritik af kommunens sagsbehandling. Hele forløbet har tæret på Bitten Vivi Jensen, der er plaget af stress, søvnløshed og depression. Hun forsøger at søge jobs, men får ikke nyt arbejde.
- Februar 2017: Da opsigelsesperioden udløber, begynder Bitten Vivi Jensen på dagpenge. Krav fra a-kasse og jobcenter øger hendes stressproblemer. I samme periode dør hendes børns far, og hendes mor får konstateret uhelbredelig kræft.
- Marts 2017: Bitten Vivi Jensen bliver sygemeldt på grund af en akut belastningsreaktion, der de kommende måneder bliver yderligere forværret. Hun kommer derfor på sygedagpenge. Selvom hun har det meget dårligt, fortsætter Bitten Vivi Jensen under sin sygemelding med at fungere som partsrepræsentant for enkelte borgere uden at bruge meget tid på det. Arbejdet som partsrepræsentant fungerer som et støttepunkt for hende i en meget svær tid og er med til at bringe lidt normalitet ind i hverdagen.
- April 2017: Information skriver på baggrund af dokumenterne fra Bitten Vivi Jensen en artikel, hvor hun i kraftige vendinger kritiserer Frederiksberg Kommunes behandling af borgere, der søger førtidspension.
- Sommeren 2017: Frederiksberg Kommune melder Bitten Vivi Jensen til politiet for brud på tavshedspligten. Politiet tiltaler hende den 31. juli for overtrædelse af straffelovens paragraf 152 stk. 1 om videregivelse af fortrolige oplysninger samt straffelovens paragraf 155 om krænkelse af privates eller det offentliges ret.
- September 2017: Frederiksberg Kommune meddeler, at de vil stoppe Bitten Vivi Jensens sygedagpenge. Kommunen vurderer, at når hun kan fungere som partsrepræsentant, kan hun også arbejde. De anklager hende for socialt bedrageri og kræver tilbagebetaling af 89.000 kroner, hun har modtaget i sygedagpenge.
- Oktober 2017: Kommunen stopper udbetaling af sygedagpenge, og Bitten Vivi Jensen står uden indtægt i tre måneder, indtil hun den 1. januar 2018 bliver folkepensionist.
- Juli 2018: Afgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at Bitten Vivi Jensen ikke skal tilbagebetale 89.000 kroner, der er modtaget i sygedagpenge.
- 1. november 2019: Retssagen om brud på tavshedspligten skulle være startet, men bliver udskudt til 2020.
- 29. januar 2020: Første retsmøde i Frederiksberg Ret i sagen hvor Bitten Vivi Jensen står anklaget af Frederiksberg Kommune for at have videregivet fortrolige oplysninger.
- 5. februar 2020: Andet og sidste retsmøde i sagen. Bitten Vivi Jensen dømmes skyldig i brud på tavshedspligten og idømmes 10 dagbøder på hver 500 kroner. Derudover skal hun betale sagens omkostninger. Bitten Vivi Jensen anker dommen til landsretten.
- April 2020: Bitten Vivi Jensen får besked om, at Københavns Kommune har meldt hende til politiet for chikane af en gruppe sagsbehandlere. Der er efterfølgende rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 a.
- 25. marts 2021: Østre Landsret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten fra byretten på Frederiksberg. Bitten Vivi Jensen anker efterfølgende dommen til Højesteret.
- 7. januar 2022: Højesteret behandler sagen.
- 13. januar 2022: Højesteret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten.
- 19. september 2022: Første retsmøde i sagen i Frederiksberg Ret, hvor Bitten Vivi Jensen er anklaget for chikane af 16 sagsbehandlere i Københavns Kommune. Det besluttes at udvide sagen med halvanden dag ekstra.
- 5. april 2024: Retssagen fortsætter efter over halvandet års pause.
- 12. april 2024: Sidste retsmøde i sagen om chikane.
- 23. april 2024: Der falder dom i chikanesagen. Bitten Vivi Jensen frifindes.
Dommer Mads Bjerre Østergaard lægger vægt på, at Bitten Vivi Jensen hverken har kontaktet eller forsøgt at kontakte sagsbehandlerne uden for deres arbejdstid. Han bemærker, at kritikken har været rettet mod sagsbehandlernes faglige virke, og at opslagene ikke har indeholdt andre personlige oplysninger om sagsbehandlerne end deres navne.
Om opslagene skriver dommeren, at de “uanset deres i nogen tilfælde krænkende karakter – ikke havde en sådan grovhed, at de er omfattet af straffelovens § 119 a. Tiltalte frifindes”.
Dommeren finder heller ikke, at episoden i foyeren kan betragtes som chikane. Den pågældende sagsbehandler var “hverken tidligere eller efterfølgende i kontakt med tiltalte. Der var således tale om en enkeltstående episode”, skriver han og frifinder også Bitten Vivi Jensen for dette forhold.
I begrundelsen for dommen henviser Mads Bjerre Østergaard også til, at der ifølge “Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10 – [skal] være vide rammer for at kritisere offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste. Tålegrænsen må derfor for en generel betragtning være højere, når den beskyttede person er i tjeneste”.
Anklagemyndigheden overvejer at anke
Anklagerfuldmægtig Astrid Hjelmsø, der var anklager i sagen, siger til Arbejderen:
– Som det fremgår af dommen, er der ikke uenighed om de faktiske omstændigheder. Retten medgiver, at nogle af Bitten Vivi Jensens udtalelser var krænkende. Spørgsmålet var imidlertid, om straffelovens §119 a vedrørende chikane af offentligt ansatte er blevet overtrådt, og det mente retten altså ikke var tilfældet. Anklagemyndigheden overvejer nu, om vi vil anke dommen til landsretten. Det har vi 14 dage til, men det bliver i sidste ende Statsadvokatens beslutning.
Astrid Hjelmsø ønskede ikke at vurdere, hvilken betydning dommen kan få for fremtidige sager af samme karakter.
Dommen er snorlige
Nogle af udtalelserne bedømmes af retten som krænkende, men det er ikke det samme som chikane. Bittens forsvarer Mads Pramming forklarer:
– Straffelovens § 119 a (“chikaneparagraffen” red.), handler om forfølgelse, stalking, hadsider, trusler om vold eller andet af den kaliber, og der er vi jo slet ikke i denne sag.
Anklageren har ifølge Mads Pramming ønsket, at alle forholdene skulle betragtes under et, men flere af sagsbehandlerne er kun blevet omtalt en enkelt gang, og nogle slet ikke, i de forhold der omfattes af anklageskriftet. Det kan man ikke ifølge Mads Pramming:
– Jeg kan jo godt parkere min bil lovligt et sted, der irriterer folk. Jeg kan endda gøre det flere gange. Det bliver det bare ikke ulovligt af. I en sag som denne skal hvert forhold bedømmes for sig selv, og her er der flere af de forhold, man har anklaget Bitten for, som slet ikke kan have relevans i en sag om chikane. Dommeren har helt rigtigt bedømt hvert enkelt tilfælde og altså kommet frem til, at ingen af forholdene krydser grænsen til chikane. Derfor er dommen snorlige og helt rigtig, som jeg ser det.
På spørgsmålet om, hvilke konsekvenser dommen kan tænkes at have på fremtidige sager, siger Mads Pramming:
– Der kan jo være forskel på, hvad der er blevet sagt og gjort fra sag til sag, derfor er hver sag unik. Loven er forholdsvis ny, og vi så i de første år nogle – efter min mening – ret hårde byretsdomme. Senere domme i landsretten har dog ret klart markeret, at der skal mere til end blot hårde ord og kritik, før der kan være tale om egentlig chikane. Derfor henviste jeg også til en række af de domme under retssagen. En dom som den i dag viderefører landsretternes linje, så derfor tror jeg ikke, at specifikt denne sag vil ændre så meget i sig selv. Men den er med til at cementere linjen, det er klart.
Stor lettelse hos Bitten
I et lille mødelokale på Mads Prammings kontor er stemningen fortættet, mens man venter på dommen, der ikke bliver forkyndt i en retssal, som den ellers ofte gør, men vil blive meddelt skriftligt og pr. telefon.
Til stede er naturligvis Bitten Vivi Jensen og Mads Pramming, men også Arbejderens udsendte samt en journalist og en fotograf fra Berlingske Tidende.
Bitten Vivi Jensen har købt champagne og en stor æske fyldte chokolader til sin forsvarer.
– Uanset dommens udfald synes jeg, det skal fejres, forklarer hun:
– Hvis jeg bliver dømt, vil jeg fejre, at det bliver endnu en mulighed for at få fokus på kommunens sagsmishandling, og hvis jeg bliver frikendt, vil jeg fejre, at et enormt pres bliver løftet af mine skuldre.
Det er fire år siden, at sigtelsen mod hende blev rejst. Først var der kun afsat 1½ time til retsmødet, men på forsvarets begæring blev det først udvidet til 1½ dag og senere til 2½ dag. Der er blevet ført vidner både af forsvaret og af anklageren.
– Frikendt, udbryder Mads Pramming.
Han har lige talt i telefon med retten: “Thi kendes for ret, tiltalte Bitten Vivi Jensen frikendes!”
Glæden eksploderer i det lille mødelokale, selv journalisterne rives med. Bitten Vivi Jensens ansigt lyser op i et stort smil, mens øjnene fyldes af tårer.
– Nu bliver børn og børnebørn glade, siger hun med tydelig lettelse i stemmen.
Den medbragte champagne åbnes, og der skåles hele vejen rundt.
– Det er takket være Mads’ brillante forsvar, siger den frikendte.
– Og fordi du ikke har gjort noget ulovligt, svarer advokaten kvikt.
Lidt senere får Arbejderen lejlighed til at bede Bitten Vivi Jensen om en kommentar:
– Jeg er dybt taknemmelig for den støtte og opbakning, jeg har oplevet fra tusindvis af borgere på de sociale medier, og jeg er meget lettet. Jeg skal indrømme, at min tillid til domstolene lå på et meget lille sted, men nu jeg er glædeligt overrasket. Det her er jo også en hyldest til ytringsfriheden. Jeg tror ikke rigtigt, at jeg har forstået det endnu.
– Jeg har sympati for sagsbehandlernes situation, de oplever et stort pres fra chefer og politikere. Men de har altså også et personligt ansvar over for de borgere, hvis sager de behandler, og det glemmer de alt for ofte. Når man for eksempel fem gange på en måned sanktionerer en ludfattig kvinde, så hun må ud og tigge, og vil sende hende i praktik som pedel, på trods af at hun knapt kan gå, så har det absolut intet med at bringe hende nærmere arbejdsmarkedet at gøre. Det er klokkeklart ulovligt at gøre sådan, og det er direkte mishandling. Her bør sagsbehandlerne da træde i karakter over for deres arbejdsplads og ikke bare udføre de ordrer, de får.
På spørgsmålet om, hvad der nu skal ske, svarer Bitten Vivi Jensen:
– Nu skal jeg først og fremmest hjem og slappe af og lade det hele synke ind, og så vil jeg til at bruge noget tid på familie og venner, som jeg har forsømt i mange år på grund af det her.
Læs også
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.