Læserbrev
Hvordan skal København udvikles? Og til glæde for hvem?
Det var til debat, da det almene boligområde Mjølnerparken, som ligger midt på Nørrebro i København, mandag aften havde inviteret ni kandidater til at komme med deres bud på, hvordan fremtidens København skal se ud.
– Vi er mange københavnere, der oplever, at der kun bliver lyttet til os hvert fjerde år, når der er valg, indledte Mjølnerparkens beboerformand Mohammed Aslam.
Op mod 50 beboere var mødt op for at lytte til de politiske kandidater, inden krydset skal sættes den 16. november.
Ghettopakken betyder færre billige boliger
Jan Mathisen, der stiller op for Kommunistisk Parti på liste R, startede med et angreb på ghettoloven.
– Vi skal have en anden kurs, der sikrer nye billige boliger. Og samtidig skal vi beskytte de billige boliger, vi allerede har, mod ghettopakkens krav om salg til private investorer, sådan som det er tilfældet i Mjølnerparken og i Tingbjerg.
– Derfor forstår jeg ikke, at en række partier har stemt for ghettopakken. Den er diskriminerende – ikke bare overfor danskere med anden etnisk baggrund – men også overfor store dele af arbejderklassen. Jeg kan eksempelvis ikke få en bolig i Mjølnerparken, for jeg har ingen uddannelse. Og alle dem, der ikke har fuldtidsjob eller er arbejdsløse, kan heller ikke komme ind, fordi de ikke bidrager til “den sociale sammenhængskraft”.
Mjølnerparken er med ghettoloven blevet stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.
Derfor har Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita og Københavns Kommune besluttet, at Mjølnerparken skal sælge 229 familieboliger ud af sine 560 boliger. Samtidig forsøger Københavns Kommune at tiltrække investorer, der skal bygge nye private boliger.
– Hvem har noget ud af, at By & Havn sælger kommunale grunde til maksimal profit? Det får vi ikke billigere lejligheder af. Hvem har glæde af, at Københavns Kommune deltager i internationale investeringskonferencer, hvor de fortæller international kapital, at de bare skal komme til København og investere i boliger og få et godt afkast.
De billige boliger er jo her i Mjølnerparken. Men dem vil I sælge. Hvorfor?
Mohammed Aslam, beboerformand i Mjølnerparken
Han henviser til, at halvdelen af den kapital, der bliver investeret i københavnske boliger, er udenlandsk kapital.
– I 1990’erne ejede Københavns Kommune mange boliger. Dengang kunne arbejderklassen bo i København, og vi havde en mangfoldig by. Vi tror ikke på, at man bare kan bygge og bygge. Vi skal gå en anden vej – med flere almene boliger og flere boliger, der er ejet af kommunen, så boligerne bliver trukket ud af det private spekulationsmarked, mener Jan Mathisen.
Venstre vil have flere ejerboliger
I den anden side af panelet sidder Venstres kandidat.
– Det lyder smukt, at der skal bygges billige boliger over det hele. Vi skal tænke nyt og satse på flere mindre ejerboliger på 50, 60, 70 kvadratmeter, så endnu flere får mulighed for at komme ind på boligmarkedet. Herudover skal vi tænke kreativt og eksempelvis gå fra leje- til ejerboliger, mener Daniel Askbo fra Venstre.
Han er dog enig med Kommunistisk Parti i, at boliger ikke skal stå tomme.
– Vi skal prøve at begrænse boliger uden bopælspligt. Vi skal have en by, hvor der bor folk i. Der skal ikke stå lejligheder tomme. Tomme kontorbygninger skal vi forsøge at ombygge til ungdoms- og studieboliger.
Men enigheden hører op, når talen falder på, hvor de nye, billige boliger skal ligge.
– I Venstre går vi ind for at bygge, hvor man kan. Ude på Lærkesletten er der allerede bygget. Der er bygget et vandrehjem. Lærkesletten er en tidligere losseplads. Man kan godt bygge, uden at det går ud over den eksisterende natur.
– Jeg glæder mig meget til at høre, hvordan man ikke skal bygge på Amager Fælled og Lynetteholm – men stadig sikre flere boliger til dem, der ikke har tilstrækkeligt med midler, lyder det fra Daniel Askbo.
Hvorfor vil I sælge vores billige boliger?
Beboerne i Mjølnerparken undrer sig over, at kandidaterne fra Socialdemokratiet, SF, Venstre og Konservative efterlyser flere billige boliger – samtidig med at deres partier med ghettoloven i hånden tvinger Mjølnerparken til at sælge 229 af deres billige almene boliger til private investorer.
– København mangler mindst 8000 ungdomsboliger i dag… Hvorfor har I i Borgerrepræsentationen besluttet at sælge vores billige boliger, der ellers kunne ommærkes til billige ungdomsboliger, spørger Mjølnerparkens beboerformand, Mohammed Aslam.
Læs også
– Lige her ved siden af – på Borgmestervangen – bliver der bygget “billige studieboliger”, der koster 5000 kroner og opefter for et enkelt værelse. En udeboende studerende får cirka 5000 kroner i SU. Hvordan skal de få brød på bordet, spørger beboerformanden.
– De billige boliger er jo her. Hvis man ommærker vores almene boliger i stedet for at sælge dem, kan man sikre ungdoms- og studieboliger til 2500 kroner om måneden. Men dem vil I sælge. Hvorfor? spørger beboerformanden endnu en gang med blikket stift rettet mod de ni politiske kandidater i panelet.
Og så giver han mikrofonen videre til en af de fremmødte beboere, John Berg Larsen, der står klar med endnu en bredside mod partierne bag ghettolovgivningen.
– I taler om en blandet by… Vi taler 30 sprog her i Mjølnerparken. Alligevel vil de partier, som de fleste af jer repræsenterer, vedtaget en såkaldt parallelsamfundslovgivning, der betyder, at over halvdelen af vores boliger skal sælges til en privat investor med såkaldte “langsigtede interesser”. Vi spekulerer på, hvem det mon kan være, indleder John Berg Larsen.
Han bor i Mjølnerparkens seniorbofællesskab.
– Jeg har hudfarve som en gris. På grund af ghettolovgivningen skal jeg og de 19 øvrige beboere i seniorbofællesskabet smides ud af Mjølnerparken. Vi bliver tilbudt boliger, der er væsentligt dyrere. Det er pinligt. Det er fint, at I gerne vil bygge flere almene boliger, men det klinger hult, når I samtidig nedriver boliger. Hvis ikke vi gør noget, så ender København som et særligt velhaverreservat – for alle dem, der ikke er velhavende, har ikke råd til at bo her, lyder det fra John Berg Larsen.
Socialdemokratiets Jesper Christensen, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation og er borgmester for børn og unge, forsvarer sit partis ghettolovgivning.
– Jeg er enig i intentionerne i lovgivningen. Meget af lovgivningen passer hverken til Mjølnerparken eller Tingbjerg. Men vi er på en bunden opgave. I kommunen har vi forsøgt at se på, hvordan vi – mest skånsomt – kan leve op til lovgivningen. Det hjælper ikke dem, der skal flytte. Jeg forstår jeres frustration. Det er et bredt flertal i Folketinget, der har besluttet det her, forklarer Jesper Christensen.
Læs også
Indland
Ny aftale om udsatte boligområder
De riges indtægter afgør, hvilke faggrupper der tjener nok til at flytte ind i udsatte boligområder
Vil SF være med til tvangsflytninger?
SF indrømmer, at Mjølnerparken faktisk var inde i en god udvikling, da ghettolovgivningen pludselig kom ind fra højre og pålagde det almene boligområde at frasælge boliger.
– Der var allerede i 2015 lavet en god plan for udviklingen i Mjølnerparken. Ghettopakken har ødelagt det. Men jeg er enig i ghettopakkens målsætning om, at vi skal have blandede boliger. Vi skal sørge for, at det ikke er de samme mennesker, der bor i samme kvarter. Vi prøver med ghettopakken at forhindre, at vi får boligområder, hvor der er en skæv fordeling af folk uden arbejde og kriminelle. Jeg er enig i, at etnicitetskriteriet er langt ude. Men nu gør vi noget, forklarer Klaus Mygind fra SF, der allerede i dag sidder i Borgerrepræsentationen.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
SF’eren prøver at berolige Mjølnerparkens beboere og forsikrer, at SF vil gøre, hvad man kan, for at afbøde de værste konsekvenser.
– Jeg har meget fokus på, at ingen bliver tvangsflyttet, når han at sige, før han bliver afbrudt af en tilhører:
Vil du sikre det?
– Jeg kan garantere at jeg vil gøre, hvad jeg kan…
Vil SF garantere, at I ikke medvirker til, at beboere bliver smidt ud af Mjølnerparken?
– Det er vores politik. Men i kommunalpolitik bliver man nødt til at være enige, selvom vi har forskellige synspunkter. Vi er nødt til at indgå aftaler… Derfor kan jeg ikke bare give en garanti, lyder det fra Klaus Mygind.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
